Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
31889Visninger
AA

18. En maveplasker og en mavepumper

Jeg svømmede hurtigt hen mod ham, men det hele gik alt for stærkt. Han lavede den største maveplasker nogensinde, da han landede. Han sank længere og længere ned under vandet. Han havde med sikkerhed fået en stor mavepumper. Nu var det min tur til at dykke ned under vandet og få ham op til overfladen igen. Jeg tog en dyb indånding og dykkede så. Jeg havde åbne øjne mens jeg dykkede og jeg fik hurtigt grebet om Justin, som næsten ikke rørte på sig. Derefter fik jeg ham op til overfladen. ”Justin!” sagde jeg og havde stadig om ham. Han sagde ikke noget men hostede bare umådeligt meget. Jeg fik taget hans hænder op over hans hoved, da jeg havde lært at det hjalp bedst når man havde fået en mavepumper. Han blinkede hurtigt med øjnene, og kiggede så over på mig. ”Victoria! Justin! Er han Okay?” sagde Caitlin, Christian og Ryan i munden på hinanden. De var hurtigt ved siden af Justin og jeg og jeg nikkede bare stille. ”Jeg tror han er ved at være på toppen igen,” svarede jeg, men var stadig lidt urolig. Justin sagde stadig ikke noget men kiggede bare ned i vandet. ”Lov mig at du ikke gør sådan noget igen! Det er jo for dumt Justin! Hvorfor gjorde du det overhoved?” spurgte jeg Justin om, og det var kaldet til at de tre andre spidsede øre. ”Jeg ville.. vel bare.. imponere dig.. så jeg prøvede på… at lave det samme.. som ham drengen som dig og Caitlin snakkede om,” stammede Justin og han brød igen ud i et hosteanfald. Jeg klappede ham blidt på ryggen og smilede så til ham. ”Justin, Justin, Justin! Lad være med at udsætte dig selv for fare bare fordi du vil imponere mig. Du behøver slet ikke imponere mig,” grinede jeg og han sendte mig et forsigtigt smil. ”Ikke flere spring fra vipperne i dag til mig hvert fald! Vi skal ikke have flere skader,” konstaterede Chris hurtigt og vi begyndte alle sammen at grine. Han forstod altid at lave sjov ud af en situation som faktisk var ret alvorlig. Alligevel fik han en dårlig stemning til at blive god med sin humor. ”Jo jeg tror da lige jeg tager en tur til på vippen,” indrømmede Justin og kiggede op på vippen igen. ”Det gør du bare ikke,” sagde jeg hurtigt og han klappede mig bare på skulderen. ”Selvfølgelig gør jeg ikke det. Det var bare for sjovt.” Jeg puffede ham hurtigt i siden og slap så derefter mit greb om ham. ”Jeg går lige op og køber en Dr. Pepper,” sagde Caitlin og jeg tilbød at gå med hende. Drengene valgte at blive nede i vandet, så det var kun Caitlin og jeg som forlod bassinet. ”Du var bekymret for ham, kunne man se.” Jeg nikkede stille som svar på Caitlins spørgsmål. ”Du kan stadig godt lide ham ikke?” Hun stillede altid tusinde spørgsmål når man var alene med hende, men jeg vidste at det var for mit eget bedste. Hun ville bare hjælpe, og jeg værdsatte virkelig hendes hjælp. ”Jeg troede jeg var kommet mig over ham, men det var jeg så ikke så det ud til. Efter vi kyssede her tidligere i morges, så har jeg bare haft en mærkelig følelse inden i kroppen,” sagde jeg og bed mig genert i underlæben mens jeg kiggede ned i det beigefarvede flisegulv vi gik på. ”Han er jo også væk i dig. Det har han nu altid være,” konstaterede min bedsteveninde hurtigt og jeg smilede bare for mig selv. ”Måske skulle vi til at snakke om noget andet end drenge! Jeg syntes det emne spiller en meget stor rolle i mit liv her for tiden,” indrømmede jeg hurtigt da vi næsten lige havde fået bedt om en Cola. ”Måske fylder det en stor del i dit liv, fordi du er så forelsket. Det er tit at man ikke kan snakke om andet når man er forelsket, og jeg er ikke i tvivl om, at du stadig er forelsket i Justin. Du har jo tilgivet ham, og jeg ved godt at selvom i bare er venner nu, og selvom i bor langt fra hinanden og det hele, så skal det nok udvikle sig. Tro mig! Jeg ved hvad jeg snakker om,” sagde hun og lagde en arm om mig. Jeg puffede hende bare blidt i siden og grinede så bagefter. Måske havde hun ret. Hun var jo ikke helt dumt, og hun fik faktisk tit ret i de ting hun slyngede ud i offentligheden. Tiden ville vel vise om hun havde ret.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...