(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12602Visninger
AA

19. Præsident Suiten, og en misforstået overraskelse<3

EFTER TOURNÉEN!!!(sommer ferie)
Jane, Christian, Caitlin og jeg sad på Chris’ værelse, og snakkede. Ja.. Caitlin var blevet god.
”Hvad med dig og Justin? Hvordan har I det?”, spurgte Caitlin med et smil. Et ægte smil.
”Fint nok, tror jeg”, sagde jeg.
”Fint nok? Hallo?! Du er kærester med verdens rigeste teen sanger!”, sagde hun.
”Ja, men… Vi skændes meget på tournéen og sådan”, sagde jeg, og gloede ned på mine fødder.
”Og? Det er ikke ens betydning med at I ikke passer sammen, vel? I skændes, og det gør alle kærestepar”, sagde Jane i stedet for Caitlin.
Pludselig ringede min mobil. JUSTIN!
”Hey”, sagde jeg, da jeg tog den.
”Hej smukke. Hvor er du?”, spurgte han.
”Hos Caitlin og Christian”, svarede jeg.
”Jeg kommer over”, sagde han, og lagde på.
”Okay?”, mumlede jeg.
”Hvem var det?”, spurgte Chris.
”Justin. Han kommer”, sagde jeg, og lagde mig på ryggen i sengen.
Lidt efter åbnede Justin døren, og fangede mit blik. Han smilte, og hilste på de andre.
”Hmm”, mumlede han, og snusede min duft ind. Jeg grinte, og krammede ham bare. Han skubbede mig ned i sengen, og lagde sig ovenpå mig.
”Adr. Er det den stilling I ligger i om natten?”, sagde Chris med en irriteret stemme.
”Ja! Har du et problem?”, sagde Justin, og grinte.
”Føj”, mumlede Jane og Caitlin i munden på hinanden.
”Nej vi gør ej”, fniste jeg.
”Ja så siger vi det”, sagde Jane.
”Det gør vi altså ikke!”.
”Jo I gør”, sagde Chris.
”Hvordan kan du dog vide det? Giver Justin dig alle detaljer?”, spurgte jeg.
Justin så på Chris, og flækkede af grin.
”AD! Hvor er du ulækker!”, skreg jeg, og skubbede Justin af mig.
”N…. Nej! Jeg fortæller ham ikke en skid!”, grinte han.
”Du fortalte da, at du lavede et sugemærke på hendes kind”, grinte Chris. Hvabehar?!
”Den dreng kan bare ikke holde på hemmeligheder”, mumlede Justin surt.
”Hvornår lavede du et s… nåååååår!”.
”Jeg gør det gerne igen”, smilte Justin.
”Drop det nu, Bieber”, sagde jeg.
”I er virkelig… adr.!”; sagde Caitlin og gøs.
”Tak?!”, sagde Justin og jeg i kor.
”Jeg smutter nu. Payton skal med mig ud i byen og… ja”, sagde Caitlin.
”Vi ses”, sagde jeg, og smilte til hende. Hun vinkede, og gik.
”Jeg går også nu. Min mor giver mig stuearrest, hvis jeg ikke går hjem inden otte tiden”.
Vi sagde farvel osv.…
”Vil du med hjem til mig? Jeg har fri i to uger”, sagde Justin.
Jeg nikkede, og vi sagde farvel til Christian.
”Vi skal først hjem til dig”; sagde han, og smilte hemmelighedsfuldt.
”Hvorfor?”, spurgte jeg, og kiggede på ham. Han kiggede bare ud på vejen, og styrede bilen.
”Du skal klæde dig om”, smilte han.
”Til hvad?”.
”Stranden”.
”Hvad skal vi der?”, spurgte jeg.
”Seriøst Medina. Hvad skal man på en strand?”, sagde han dumt.
”Svømme? Skal vi svømme i mørke?”.
”Nej. Vent og se”, sagde han sødt.
Vi gik hånd i hånd på stranden, med Kenny langt ude bag os.
”Jeg har en overraskelse til dig”, sagde han.
”Justin jeg har fået overraskelser nok”, sagde jeg, og sukkede opgivende. Han satte sig i sandet tæt på det brusende vand, og klappede på sit lår, som tegn på at jeg skulle sætte mig der.
Jeg satte mig på hans lår, og lænede hovedet ind mod hans skulder, og kyssede hans hals.
Jeg så på vores fødder. Han havde rullet bukserne op til skinnebenene, og jeg havde shorts på.
Han lagde en hånd på mit bar lår, og med den anden hånd rodede han i sin lomme.
”Du skal hverken skrige eller dø, okay?”, sagde han.
”Hvorfor skulle jeg dog det? Er det en rotte?”, spurgte jeg chokeret, og rettede min ryg.
”Hvorfor skulle jeg dog have en rotte i min lomme?”, grinte han.
”Hmm… Det aner jeg heller ikke”, fniste jeg.
Han trak noget op af sin lomme, og gav mig den. En sort lille æske af satin? Til en ring!?
”Jus…”.
”Det er ikke hvad du tror, Shawty. Åbn og se hvad det er”, sagde han sødt.
Jeg turde ikke åbne den, og sad bare, og stirrede på æskens blanke sider.
”Kom nu”, hviskede han i mit øre. Jeg lukkede mine fingre om æsken, og åbnede den langsomt. Så begyndte jeg at grine stille. Hvor var han dog… underlig!
”Hvad er det her?”, spurgte jeg.
”En nøgle”, svarede han.
”Til hvad?”, spurgte jeg, og kiggede op på ham. Jeg kunne se Kenny 30 meter bag Justin.
”Et 5 stjernet hotel værelse til to nætter. Bare os to”, hviskede han i mit øre. Jeg sad chokeret og overrasket(på den gode måde), og stirrede på nøglen. Det var faktisk et kort til et hotelværelse.
”Vi har jo været i forskellige hotelværelser i 10 måneder, så hvorfor lige nu?”, spurgte jeg.
”Fordi nu er vi alene”.
”Faktisk, så.. Kenny er jo lige dér”, sagde jeg.
”Det tæller ikke. Han smider os bare af ved hotellet”, sagde han i mit øre. Jeg krympede sammen, og nikkede så.
”I nat?”.
”Nej først om hundrede år. Selvfølgelig i nat”, sagde han, og grinte. Jeg rejste mig op, og trak ham med op at stå.
Kenny kørte os hen til et fancy hotel, og ’smed’ Justin og mig af foran det.
Vi gik hen til elevatoren, og Justin trykkede på etage nummer 19. Jeg så på Justin, og han kiggede på mig. Jeg bed mig i min læbe, og kiggede hurtigt væk.
”Medina… Jeg presser dig ikke til noget som helst, søde”, sagde han, og trak mig ind til sig.
”Hvem siger, at jeg ikke vil?”, spurgte jeg selvsikkert.
”Du ser på mig, som om du ikke vil”, sagde han. Kunne han ikke engelsk? Jeg ville sgu godt!
”Lad være med at bekymre dig, Justin”, sagde jeg med en normalt stemme, og elevator dørene åbnede. Hånd i hånd gik vi hen til nummer 491.
”Præsident suite?”, måbede jeg.
”Ja. Vil du have æren?”, sagde han, og gav mig æsken.
”Du er underlig”, fniste jeg, og tog kortet ud. Jeg åbnede døren, og måbede endnu mere
Han tog min hånd, og førte mig ind i et rum. Soveværelset.
”Wow”, sagde jeg, og kiggede på sengen. Den så virkelig blød ud.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...