the JB hater!

en pige skal med til sin venindes elskede JB's koncert, hvor hun ikke kan komme ind. men tilfældigvis støder hun ind i Christian Beadles! men hvad siger hun mon til det, nu hvor hun HADER JB!

18Likes
78Kommentarer
7420Visninger
AA

23. Digter? FORGET IT!

Jeg vågnede ved, at nogen larmede med noget papir. Jeg åbnede mine øjne, og så, at jeg lagde henover mit bord, hvor jeg havde skrevet mit digt færdigt. Jeg satte mig træt op, og gned mine øjne. Jeg kiggede mig omkring, og så Mac sidde, med mit digt, PIS! Og en mobil? Han snakkede i telefon. Der gik lidt tid, før jeg opdagede, det var min mobil. Jeg snuppede den ud af hans hånd, og så, at han snakkede med Justin? "hej," sagde jeg, og kiggede forvirret på Mac. "hvem er det?" sagde Justin, og man kunne høre, nogen var i baggrunden. "det er Sam," sagde jeg, og så rejste Mac sig, og greb ud efter, min mobil. Men jeg undveg, og gik lidt fra ham. "hey, flot digt," sagde Justin, og der stivnede jeg. Mit. Digt? "hallo?" sagde Justin, og lød lidt urolig, i den anden ende. Jeg stod bare stivnet fast, på gulvet. Mac tog telefonen ud af hånden på mig, og satte den til højttaler. "hey, huner gået i... hak?" sagde Mac, og kiggede lettere forvirret, på mig. "det gør hun kun i meget få tilfælde... Enten hvis hun er for sur, forvirret, eller begge dele," sagde Caitlin, og man kunne høre, hun lød ret stolt over, at vide det. "okay, hvad betyder det?" sagde Mac, og kiggede stadigt, forvirret på mig. "hun tænker, meget, meget, meget dybt," sagde Caitlin, og talte til ham, som var han en spasser. "nårh," sagde Mac, og lyste op, i et stort smil, helt upåvirket, af hendes toneleje. Jeg vågnede op fra min tilstand, og gik over til mit skab, men stadig, dybt gravet ned, i mine tanker. Jeg fandt hurtigt; cowboy shorts, sort tank top, sorte, slidte converse og nogle sorte, armbånd. Jeg gik ud på badeværelset, og skiftede. Jeg gik ind på værelset igen, stadig dyybt inde i mine tanker, og kiggede kun frem ad, men uden rigtigt at se. Så fik jeg noget i ansigtet, som løb ned af mit ansigt, og videre ned af min hals, hvor det stoppede, ved min navle. Jeg kiggede mig rigtigt frem af igen, og var helt ude af min trance. "wow, jeg troede aldrig, du ville blive normal igen," sagde Mac, og smilede drilsk til mig. Jeg slog ham hårdt på skulderen, så han ømmede sig. "helt seriøst, du burde blive digter," sagde Mac, og så gik vi sammen hen, mod vores klasseværelse. "no way," sagde jeg, da vi var på vej ind af døren, til klasselokalet. Vi ble mødt, af en masse nysgerrige blikke, men vi ignorerede det, og satte os på vores plads.
Timen var færdig, og mig og Mac styrtede ud i cafeteriet, hvor vi skubbede til hinanden, for at komme foran hinanden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...