Never say never!

Verden er i chok! Pop idolet, Justin Bieber, havde trukket sig! Hvorfor? Ærligtalt var Steph lidt ligeglad. Hun havde aldrig set ham interessant. Men måske begynder hun på det, da hun hører nyheden?

20Likes
219Kommentarer
7862Visninger
AA

10. Bare det normale..

Jeg sagde hurtigt farvel og tak til Justin og gik op mod min dør. Jeg lyttede efter en bil der kørte væk, men jeg syntes ikke rigtig jeg kunne høre andet end en masse regn der ramte jorden, og så nogle brag. Jeg vendte mig om og så Justin sidde inde i bilen, med det sødeste smil på læberne. Jeg vinkede kort og gik så indenfor. Det første jeg mødte var duften af nybagte boller. Jeg trak automatisk på smilebåndet og gik ud i køkkenet, hvor min far og Bella stod. ”Hej skat” sagde min far og så på mig. Jeg smilte som svar og satte mig op på en af de bar stole vi havde ude i køkkenet. ”Hvorfor kommer du hjem så sent?” spurgte han så. Han gik hen til vasken og vaskede sine hænder. ”Det en lang historie” mumlede jeg bare. Han tog viskestykket og tørrede hans hænder. ”- For resten, så er mine nøgler væk” sagde jeg, rejste mig og gik ovenpå. Jeg ville have noget tørt tøj på, inden jeg blev alt for syg. Jeg smed min skoletaske på gulvet og gik hen til mit skab. Jeg fandt nogle joggingbukser og en løs T-shirt frem. Jeg tog det med ud på badeværelset og skiftede. Jeg fjernede min make up, da den var godt og grundigt tværet ud efter regnen. Jeg skulle alligevel være hjemme hele dagen, så jeg gad ikke til at ligge noget nyt. Jeg satte mit lange brune hår op i en høj hestehale og gik ind på værelset igen. Jeg fandt min matematik opgave frem og satte mig ved skrivebordet. Jeg havde aldrig rigtig været god til matematik. Jeg sad og tænkte lidt over et regnestykke som var virkelig svært. Jeg sukkede højt og tastede det så ind på min lommeregner. Det gør vel heller ikke noget at snyde lidt, en gang imellem?
Jeg så rundt. Hvor var jeg? Alt var rødt. ”Stephanie!” der var en der råbte på mig. Jeg så bagud og fik øje på ham. Åh hvor var han dog… perfekt. Han kom hen til mig. Vi smilte begge to sødt til hinanden. Sådan stod vi i nogle minutter uden at sige noget. Nogle vidunderlige minutter! Han løftede stille sin hånd og kærtegnede min kind. Og først dér fandt jeg ud af hvem det var. Justin. Han tog hans ene hånd bag min nakke. Vores ansigter kom tættere på hinanden. Vi holdt øjenkontakten og nu var vores ansigter to centimeter fra hinanden. Jeg kunne svagt mærke hans varme ånde. Tiden stod stille. Han kom tættere…
Jeg vågnede med et sæt. Jeg satte mig hurtigt op og så rundt. Jeg åndede lettet op. Jeg var på mit eget værelse. Det var bare en drøm, Stephanie! Bare en drøm, sagde jeg til mig selv. Jeg lagde mig ned i sengen igen. Jeg var ikke vild med Justin, var jeg? Nej, det kunne jeg ikke.. Jeg havde jo lige mødt ham. Men alligevel så var der et eller andet over ham, som bare var så fantastisk. Nej Steph! Du kan ikke lide ham, og du kommer aldrig til det! Jeg så kort på uret. Der var tyve minutter til mit vækkeur ville ringe, så jeg tog det op og afbrød alarmen. Jeg svang min krop ud over sengen og hen mod mit skab. Jeg så kort ud af vinduet. Solen skinnede. Fuldstændig det modsatte af i går. Men det var jo også sommer, så. Jeg fandt en høj taljet blomstret nederdel, som gik mig til lige over knæene, en hvid top og en blå cardigan, som passede til nederdelen, frem. Jeg tog hele bunken med ud på badeværelset og tog et langt bad. Da jeg havde tørret min krop svang jeg håndklædet om mit hår og tog mit tøj på. Jeg lagde en naturlig make up, det vil sige at jeg tog lidt eyeliner og mascara på. Da jeg var tilfreds med den, føntørrede jeg mit hår, og bagefter glattede jeg det. Da jeg var færdig ude på badeværelset, gik jeg nedenunder, hvor min far sad. Bella var syg i går, og var det sikkert også i dag. – Det var sikkert derfor min far ikke var på arbejde. Jeg fandt en tallerken frem og fandt pakken med cornflakes. ”Skat?” spurgte min far pludselig. Jeg kiggede op og smilte som svar. ”Jeg bliver nødt til at tage til et møde senere i dag. Vil du ikke passe Bella imens?” spurgte han så og lavede nogle hundeøjne. Jeg sukkede. ”Far, du ved godt dine hundeøjne ikke hjælper på mig” sagde jeg så og smilte skævt. ”- Men selvfølgelig vil jeg det… Men jeg får Vic til at hjælpe mig” fortsatte jeg og satte mig ned. Jeg tog en mundfuld cornflakes og tyggede godt og grundigt på dem. ”Tak solstråle” sagde min far, rejste sig og gik ind i stuen. Jeg gjorde mig færdig og gik ellers mod hjørnet. Min cykel var jo på skolen, så den kunne jeg ligesom ikke bruge. Vic var ikke kommet endnu. Jeg sukkede og lænede mig op af en lygtepæl, og ventede. ”Hey Steph!” sagde Vic pludselig. Jeg vendte mig om og fik øje på hende, med cykel, selvfølgelig. ”Hey” sagde jeg og smilte sødt til hende. Hun stoppede op foran mig. ”Hvorfor er du gået?” spurgte hun så. Jeg sukkede. ”Min cykel står oppe på skolen” mumlede jeg og så på hende. ”Øh, Vic… Må jeg ikke sidde mig bag på din cykel? Så går det hurtigere at komme hen til skolen” sagde jeg og håbede virkelig meget at hun ville sige ja. ”Okay..” sukkede hun, og jeg satte mig op. Jeg hjalp hende med at komme i gang, og så cyklede hun – med mig bag på – op til skolen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...