Som sendt fra himlen

Ærkeenglen Raguel, bliver hentet til jorden for at hjælpe. Her kommer han på en opgave, med at begynde på "London Business School". Det lyder ganske let og det føler han da også i begyndelsen det er, men da han falder i hak med den ensomme - men fantastisk, smukke pige Daniella, synes alting en anelse mere uoverskueligt end først antaget...

76Likes
95Kommentarer
6969Visninger
AA

4. Samtalen om engle

Efterhånden som Raguel fik fat på det at være menneske i kød og blod, blev hans tilstedeværelse også langt lettere, end hvad det havde været den første uges tid, hvor han ikke havde kunnet finde ud af hvad der var op, og hvad der var ned. Noget sagde ham også, at det ikke blot var menneske-problemet, men der måske spillede noget helt andet med ind over. Måske nogle følelser, af en art? I hvert evigt eneste frikvarter, begav han sig ned på biblioteket, hvor han fandt denne mystiske, og gudelignende pige siddende, nedbøjet over en primær god bog. Hun lignede typen, som når hun først var kommet i gang med en god bog, kunne hun aldrig lægge den fra sig igen. Også i fritiden efter skole, var Raguel udstationeret på biblioteket. Selvom han havde en mission, fulgte han sit hjerte om at holde øje med denne pige. Egentligt havde han jo heller ikke fået sin mission beskrevet direkte, og kunne jo derfor heller ikke vide, om det rent faktisk var denne pige, som han havde fået som opgave at underholde. Chefen oppe i Himmeriget, var altid meget sparsom for detaljer, især når det omgik Raguel. Dette gjorde dog også hans arbejde langt mere umuligt, end fra så mange andres. Men han kæmpede og kæmpede, kæmpede som gjaldt det hans englevinger; hans kæreste eje, så snart han fandt magien til at udløse dem. Det var dog længe siden, at det sidst var sket. Det var til hans bryllup for omkring tohundrede år siden hvor de foldede sig ud for første gang, for at det ikke skulle være løgn. Men efter Beatrix’s død, ændrede alt sig for Raguel. Hele hans intention og forestillingerne om at englelivet rent faktisk ikke var så slemt, blev knust, og drømmen om en uforlignelig og enestående kærlighed, gik i opløsning fra dag ét af. Siden da, var alting gået ned af bakke for ham. De engang så safirblå øjne, var ikke længere så eventyrlige og mageløse, som de engang havde været. Alle kvinder, ville engang have gået i døden for at få en mand, som netop Raguel. Men han havde været stædig. Beatrix var den eneste for ham og efter hun igennem en længere periode ikke havde lavet andet end at undgå ham, havde han lidt efter lidt, opgivet håbet. Mange årtier var dog gået, før de kunne kalde sig mand og kone. Men derimod skulle der heller ikke gå mere end halvandet år, før Raguel kunne kalde sig for enke-engel.

Des længere Raguel kom ind i bogen som han havde lånt på skolens bibliotek, des mere spændende blev den kapitel for kapitel. Bogens titel hed ”Som sendt fra himlen”, men var ikke specielt nyttig for Raguel. Der var mindst et par punkter, hvor han måtte grine over menneskets tro om engle. Ikke meget af informationen var til nogen hjælp, men det morede ham alligevel godt og grundigt. Det spændte helt i hans kæbe. Det var meget længe siden, at han havde grint så meget som når han læste i denne bog.
”Undskyld, man kan du ikke dæmpe dig en smule? Der er nogen, som rent faktisk prøver at arbejde.” En stemme så blid og uskyldig, fløj igennem luften som tusindvis af røde piler, sendt af sted af Raguel’s gode og nære ven, Amor; kærlighedsenglen. Han kiggede forsigtigt op fra sin bog. Der stod hun igen. Denne pige, hvis navn stadigt var ukendt for ham, sendte ham et lille smil og vendte ham derefter ryggen, for at begive sig over på sin plads i hjørnet. Uden rent faktisk at vide hvad han gjorde, lukkede han sin bog i, tog den under armen og satte kursen over imod hende. Han rev en stol ud ved siden af hende, og slog sig ned på den.
”Hvad læser du om?” spurgte Raguel forsigtigt, og skimtede siden med noter igennem.
”Engle… Vi har om mytologi, og skal skrive om noget overnaturligt.” Hun kiggede op på ham over omridset af sit nedslåede pandehår. Hendes chokoladebrune øjne, så bløde som nougat og honning, borede sig ind i hans. Hendes røde læber, tildækket med læbestift og hendes lange, sorte øjenvipper, føltes som en uforlignelig forbandelse. Han var som solgt på stedet.
”Hvem siger, at engle er overnaturlige?” Raguel fortsatte. Han forstod ikke, hvorfor hun mente at engle ikke fandtes. Fair nok at hun mente det, men hun måtte da have en forklaring på sin tro.
”Det ved alle og enhver da,” svarede hun klogt, og begravede igen hovedet i sin bog.
”Skal du have hjælp?” Han undgik at spørge videre ind til hendes pludselige viden for det ”overnaturlige”. Han ville langt hellere lære hende at kende, end at diskutere mytologi med hende.
”Kender du da noget til engle?” spurgte hun venligt om, imens hun skrev en note ned på sit papir. Raguel trak let på skuldrene, svarede at alle ens fantasier kunne komme ud i faget mytologi, og hun virkede til at blive ganske overbevist over hans ord. Igen skrev hun noget ned på sit papir, rev siden ud af sit hæfte, og rakte det frem til ham. ”Kom over klokken fire.” Klokken ringede, og hun var hurtig til at få grebet sine bøger, og forlade biblioteket. Raguel sad længe og vendte det lille papir lap i sine skælvende hænder, imens smilet sad som malet henover hans læber.

Så gjaldt det bare om at finde:

63 Banbury Road
London
OX2 6PE
United Kingdom
...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...