For enden af venskabet, venter kærligheden.

Maja Christiansen er en ganske almindelig 16 årig teenager. Hendes bedsteveninde Sofie, er lillesøster til den efterhånden kendte håndboldspiller Rasmus Lauge.
Maja har altid været en smule betaget af Rasmus, og da han skal være hjælpetræner for Sofies og Majas håndboldhold, begynder nogle ting at ske.
Men da Sofie roder sig ud i noget, der måske ikke er helt så smart og noget som Maja måske kunne have forandret, får det konsekvenser for hende, og alting begynder lige pludselig at se helt anderledes ud!

44Likes
439Kommentarer
13770Visninger
AA

15. Stort temperament, som Rasmus på et split sekund fik ændret.

”Vi bliver nød til at operere dig med det samme, hvis det her ikke skal ende galt..” De ord havde kørt rundt inde i mit hoved, både før og efter operationen. Jeg forstod ikke hvordan det kunne gå så galt, bare ved at jeg faldt? Det pinligste var at alle BSV spillerene havde ”dannet” en rundkreds omkring mig, og jeg havde dermed også gjort mig selv helt til grin. Sofie var alligevel gået, selvom jeg faldt. Hvis ikke der var sket de ting i mellem os, som nu var sket, ville jeg godt nok også synes at hun var en dårlig veninde, for det kunne man ikke tillade sig. Så ond var Rasmus da alligevel ikke. For da jeg vågnede op efter operationen, var han den eneste der sad på den stue jeg lå på. Min mor var der ikke, og det spørgsmål havde jeg endnu ikke fået svar på. Jeg havde nemlig haft en læge over mig hele tiden. Jeg havde et stort ar på mit knæ, og jeg fik det dårligt bare ved at kigge på det.
Da lægen endelig gik ud, så jeg mit snit til endelig at sige noget.
”Jeg bliver vel udskrevet i dag ikke?” sagde jeg til Rasmus, og prøvede på at smile. Jeg havde på fornemmelsen at der ville være en rimelig dårlig, og akavet stemning mellem os.
”Jo” svarede han, meget enkelt, meget simpelt.
”Hva’e hvor er min mor?” min stemme knækkede en smule over.
”Der var ingen der kunne få fat på hende” svarede han ligegyldigt.
”Og så valgte du at tage med?” jeg hævede brynene.
Han trak på skuldrene. ”Øhm ja. Jeg synes det var lidt ledt hvis du skulle vågne op alene, sådan.. ja..”
”Jeg troede ellers du hadede mig?”
”Maja, helt seriøst. Jeg kan ikke bare hade en person. Jeg er sur på dig, men jeg var forvirret den dag. Det må du undskylde. Men jeg synes stadig at det er uansvarligt..” De ord pissede mig af. Det skulle han aldrig have sagt. Jeg havde et temperament der ville noget.
”Uansvarligt? Jeg var sku da ikke hendes barnepige. Jeg troede godt hun kunne tage vare for sig selv, for helvede. Altså.. Jeg ved jeg kunne have ændret det. Men før eller siden skulle hun da gå i seng med en, så slemt er det sku da heller ikke!” svarede jeg surt.
”Slap dog af.. Jeg er sku da ligeglad med hvem hun går i seng med, men hvis hun er blevet gravid, så er det jo et eller andet sted din skyld” svarede han lige så surt.
”Nu må du sku stoppe. Ja, jeg har skyldfølelse, men et eller andet sted er det ikke min skyld. Hvordan skulle jeg vide hvordan Fie bliver nu hun er rigtig fuld, sådan rigtig meget? Altså er chancen minimal, det er jo ikke ligefrem fordi at man bliver gravid bare fordi man ikke har brugt beskyttelse en eneste gang” jeg var gal, rigtig gal. Og hvis jeg var ham ville jeg stoppe mens legen var god.
”Du fatter det bare ikke. Jeg forstår dig godt. Men altså..”
”Bild mig ikke ind at du aldrig nogensinde har været i fucking seng med en pige uden beskyttelse” råbte jeg en anelse højt. Ikke det smarteste og gøre på en skadestue.
”Det rager da hvert fald overhovedet ikke dig!” jeg kunne mærke at han også var sur nu.
”Du har virkelig et temperament der vil noget. Slap lige lidt af..” sagde han roligt.
Jeg trak vejret utrolig hurtigt. Han havde ret, jeg blev nød til at slappe af.
”Undskyld.. jeg.. Jeg ved godt det ikke rager mig.. Men jeg bliver bare så sur og ked af det. Det er som om at du giver mig endnu mere skyldfølelse” sagde jeg med en lille stemme.
Han sukkede. ”Men Maja, hvis det er så vigtigt, så er jeg teknisk set jomfru..” sagde han med et kækt smil.
”Ja ja som om.. Teknisk set?” jeg små grinte, hvilket jeg egentlig også trængte til.
”Du har ret.. Det er en længere historie. Ikke lige frem noget jeg fortæller små piger på 16” han puffede til mig.
”Heey, jeg er ikke ret lille..” sagde jeg smilende og puffede tilbage.
”Ej det er du faktisk ikke. Hvert fald meget fremme i skoene, skal jeg da lige love for.. ” han smilte. ”Jeg troede ellers du var sådan en genert en, der rettede sig efter hvad alle sagde. Måske fordi jeg ikke snakkede så meget med dig. Men nu er jeg hvert fald sikker på at du er en rapkæftet pige..”
”Og du kan lide det..” sagde jeg grinende.
”Det er da det jeg kan..” sagde han og grinte.
”Ej, du gør mig faktisk lidt nervøs” mumlede jeg, og rødmede en lille smule.
”Eeey, det er første gang jeg nogensinde har set dig rødme.. Rasmus Lauge får selveste Maja Christiansen, verdens mest ”hardcore” pige, til at rødme” sagde han en anelse højt, og jeg kunne ikke lade være med at grine.
”Ej du nu god nok.. Men du er altså ikke tilgivet før at jeg ved at Sofie ikke er gravid. Men jeg skal nok holde min kæft nu..” sagde han mumlende.
Jeg smilte. ”Det er jeg glad for.. Nu skal jeg bare have snakket med Sofie..”
”Det bliver svært, hun er total gal på dig! – Forståeligt nok.” sagde han ligegyldigt.
Tusinde tak Rasmus.
”Hun SKAL snakke med mig!”


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...