Kaos i drømmeland

Denne novelle handler om en pige på 22, der er datter til en biskop. Hun har hele sit liv følt sig udenfor i familie, og har engang før skabt overskrifter i de landsdækkende aviser og sladderspalter. Hun prøver så godt hun kan, med at holde sig indenfor rimelighedens grænder; men til søsterens bryllup går det galt.

6Likes
33Kommentarer
3645Visninger
AA

2. kapitel

Dagen efter ringede min mobiltelefon allerede klokken kvarter i syv. Det var min far. Han var rasende. Skældte ud til højre og venstre. Han var endnu mere rystet, end da skandalen om mit såkaldte forhold til min tidligere lektor på universitet kom frem. Han fortalte at mor var gået i seng igen, så snart hun havde set forsiden af den største landsdækkende avis. Migræne. Igen. Jeg skyndte mig at stå op. På ingen måde kunne jeg fornægte, hvad der stod på forsiderne af samtlige aviser. Biskoppens datter i seng med Dominic! Store fede bogstaver trykt overalt.

Efter min far havde ringet og raset ud, ringede min telefon igen. Denne gang var det ingen mindre end den skandale omdømte Dominic. Han startede samtalen med, at sige smukke, din far har sat ét ultimatum. Du skal gifte dig med mig, ellers vil han afskedige dig. Jeg var lamslået fra start. Jeg svarede ikke engang Dominic, jeg udstødte bare et lille gisp. Dominic var hurtig, og sagde: "Jeg ved det søde, kom hen til mit kontor i eftermiddag. Så snakker vi om det". Jeg trykkede lagsomt på den røde knap. Holdte den inde, og afskar mig fra resten af verdens pres på mine smalle skuldre. Med langsomme bevægelser gik jeg tilbage til mit soveværelse og smed mig på sengen. Så snart jeg havde lagt mig, bankede jeg i vildelse ned i madrassen, indtil mine knyttede næver gjorde så ondt, at jeg ikke kunne mere. Jeg var bange. Bange for min far. Min fars omdømme. Ikke for hans reaktion. Den havde jeg allerede fået, og for den sags skyld også afventet. Min far stod til at blive det næste store overhoved for det katolske samfund i Australien. Meget muligt havde jeg lige ødelagt alle hans chancer, for at modtage dette famøse job. Hvis ikke jeg gifter mig med Dominic, vil min far aldrig tilgive mig, og jeg kan aldrig igen se min familie. Selvom jeg altid har følt mig udenfor, elsker jeg dem jo alligevel inderst inde.

Tidligt på eftermiddagen tog jeg hen til Dominics kontor. Jeg kunne ligeså godt få det overstået. Mit svar skulle jo komme på et eller andet tidspunkt. Da jeg trådte ind i den kæmpe store bygning, vidste jeg ikke hvilken vej jeg skulle gå. Jeg gik derfor hen mod receptionen. De spurgte efter et adgangskort, og jeg sagde: "Dominic skulle meget gerne vente mig. Kan jeg få lov at tale med ham". Kvinden der sad i receptionen havde genkendt mig, det kunne jeg se på hendes ansigts udtryk. Hun så ud til gerne at ville lukke mig ind, men hun blev jo nød til at følge reglementet. Hun ringede op til Dominics personlige sekretær. Da hun var færdig, bad hun mig om at sætte mig hen i sofaen, og vente på Dominics sekretær. Jeg satte mig der hen, og tog et stykke papir og en blyant op ad min taske. Jeg begyndte at tegne. Det kunne nok godt tage tid, før hun kom ned. Jeg tegnede kvinden i receptionen. Hun var køn, og på en eller anden måde meget interessant i sine bevægelser. Da elevatoren en halv time senere gik op, kiggede jeg op. En kvinde i høje sorte stilletter trådte ud. Hun gik med bestemte skridt over mod receptionen. Hendes ranke kropsholdning fik mig til at tænke, at hun var en kvinde der gik efter succes uanset hvad det måtte koste hende. Kvinden i receptionen pegede over mod mig, og jeg lagde mine ting i min taske igen. Jeg rejste mig, og gik over til dem i receptionen. Kvinden med den ranke kropsholdning rakte mig hånden, og sagde: "Jessica Peterson, Dominics sekretær. Vil De være så venlig at følge med mig?". Jeg nikkede først stille på hovedet, og sagde: "Andrea Hamilton, og selvfølgelig". Jeg gik med hende over til elevatoren. Igen af os sagde noget. Stilheden var komfortabel, selvom kvinden var mig helt ukendt. Da elevatoren stoppede gik vi ud, og hen ad en lang gang. For enden var der en stor dør, døren gennemsigtige glasplade var dekoreret med store sorte bogstaver. Der stod: Dominic Spearls. Hun gik hen og bankede på, og placerede mig bag hende. Døren gik op, og der stod han. Dominic. Han smilede et dejligt varmt smil, som fik mine ben til at føles som gelé. Han gjorde tegn til jeg skulle komme ind. Jeg gik forbi Jessica. Dominic gik tværs over gulvet i det store kontor. Han satte sig på kanten, og sagde: "Hej smukke. Du kom, jeg havde regnet med jeg skulle hente dig, før du ville snakke med mig". Han grinede af sin egen joke. Jeg trak bare falsk på smilebåndet, og sagde: "Drop bare smigren. Det hjælper alligevel ikke. Vi har noget vi skal tale om". Jeg satte mig på en stol ved skrivebordet. Han satte sig over i sin egen, og svarede: "Smigr virker altid. Men lad os da bare tage dette som et forretningsmøde". Jeg nikkede tilfredst. Jeg lagde ud. "Hvis jeg skal gifte mig med dig, skal du vide en ting. Jeg finder mig ikke i at aviserne vil blive ved med at komme med overskrifter om dig og kvinder. Jeg vil ikke finde mig i at du vil bestemme hvad jeg skal bruge min tid på, selvom du nok syntes mit arbejde er ganske meningsløst, betyder det meget for mig. Jeg vil ikke, og jeg gentager ikke sove sammen med dig". Han kiggede på mig som om nogen lige havde slået ham i ansigtet. Han sagde: "Det havde jeg heller ikke tænkt mig. Jeg vil bare gerne have at din far ikke bliver ringere stillet end han er. Jeg havde desuden heller ikke tænkt at vi skulle sove i samme seng. Det ville nok være ganske ubehageligt, eftersom dette ægteskab udelukkende bliver et fornuftsægteskab". Jeg blev trist til mode, da jeg hørte hans hårde ord. Fornuftsægteskab. Jeg skal aldrig igen blive forelsket eller blive elsket af en mand. Jeg vil altid være bundet til ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...