Man kan ikke gemme sig for noget, som ikke er der...

Clary er flyttet op til sin far i L.a. Det nye hus er enormt, og alt virker som en uvirkelige drøm. Og det er det. Clary får hurtigt fjender både dem hun kan se, og dem hun ikke kan... William dukker op på mystiske tidspunkter, og oprører sig underligt. Der er et mørke omkring ham, men Clary er alligevel tiltrukket.
Noget rører på sig henne ved gardinet. En lyd. Et skridt. Et støn. Og et grin...

3Likes
3Kommentarer
2273Visninger
AA

7. En engel?

Vi kiggede længe på hinanden. Pludselig bevæger hans øjne ned til mine hænder, der ligger i skødet på mig. Jeg bøjer selv mit hoved og ser på mine hænder. Jeg har et modermærke på min venstre hånd, der går hen over lillefingeren. ”Er det et helt almindeligt modermærke?” spørger han. Jeg trækker på skuldrene og nikker. ”Må jeg se det?”, han kiggede nu op på mig. ”Selvfølgelig”, sagde jeg instinktivt. Han rykker fra 1½ meter til helt op ad mig, og sætter sig også i skrædderstilling, som jeg også har valgt. Han tager min hånd og der går et stød op igennem mig ligesom før. Han nærstuderer den, som når man er fordybet i en rigtig god bog. Han ryster lidt på hovedet og ser op på mig. ”har du nogen idé om hvorfor du har fået det her?” han peger på modermærket. Jeg ryster på hovedet, og svarer: ” Min mor siger, at jeg er født med det, så nej, hvorfor?”. Han rømmede sig lidt, og lagde min venstre hånd mellem hans 2 varme hænder. ”Jeg har engang set et program og tegn på spirituelle mærkninger og Paranormal aktivitet”. Han så lidt på mig, for at være sikker på at jeg forstod det. Jeg blev ved med at stirre på ham af ren nysgerrighed. Han fortsatte: ” Det fortalte noget med, at ånder godt kunne mærke deres udvalgte, altså dem de ville følge til døden, måske er dit sådan et…”. Han åbnede sine hænder om min venstre, og vendte min hånd så lillefingeren vendte op mod loftet. Nu så vi begge på min hånd. Når man så på det brune modermærke på den måde, begyndte det at tage form. En person med 2 vinger der vender ud på hver sin side af hånden. ”En engel” spurgte jeg. Han træk på skuldrende: "måske...", Jeg skulle lgie til at spørge til hvad 'måske' betød, men så så han ind i mine øjne igen. ”Du har smukke øjne”, sagde han pludseligt. Jeg rødmede, og så ned på mit lyse sengetæppe. Han slap min hånd, og tog mig under hagen, og løftede mit ansigt. ”Rødmer du?”. Han lo lidt af det, men blev hurtig seriøs igen. Jeg så nu igen på hans ansigt. Hans øjne. Bag ham. Der var noget! Denne gang så jeg det. Det der var i nat! jeg skulle til at åbne munden i chok, da Will lænede sig frem mod mig, så hurtigt, at jeg ikke registrerede det, og kyssede mig blidt. Han tog et fast greb i mine skuldre, og holdte mig tæt på ham. Han kyssede mig. Og jeg kyssede igen. Jeg havde aldrig gjort det før. Og havde aldrig regnet med at det ville ske så hurtigt. Jo Will var sød, men jeg kendte ham knap nok! Hvad skete der for det? Ville jeg overhoved det her? Hvorfor kyssede jeg tilbage? Så mange spørgsmål passerede igennem mig på så kort tid, og han kunne mærke det. Han holdte mig tættere og kyssede mig mere intenst. Han havde lukkede øjne, det samme gjorde jeg, og jeg hengav mig til ham…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...