En som mig.

En som mig.

2Likes
15Kommentarer
1558Visninger
AA

5. SAY WHAT?

Hendes sang og duften af kage, gjorde mig endnu mere frustreret, end jeg var forvejen. Når min mor var forelsket... Så var der ikke andet at gøre end at smile og se på, mens ens pinsler bare voksede indeni. Det kan godt være jeg lyder lidt overdrevet når jeg siger det på den måde, men det er sådan! Min mor var misbruger. Ikke alkohol-misbruger. Ikke stof-misbruger. Eller slik-misbruger. Min mor var mande-misbruger. Den værste af alle. Arh! Jeg havde virkelig brug for en der forstod mig... En der vidste hvad jeg snakkede om, når jeg snakkede om min mors misbrug. Hverken Chelle eller Erick forstod mig. Jeg havde prøvet at forklare dem det. Men de fattede den ikke rigtigt.
Klokken var begyndt at blive mange. Jeg var gået i seng. Men jeg kunne bare ikke sove, pågrund af min hjerne! Den kørte bare alle muglige tanker igennem. Jeg var ivrig for at finde ud af hvem, ''den søde fyr,'' var. Sikkert bare en til. En til af de samme idioter min mor har haft gang i. Det forklare også hvorfor, mig og Alice ikke har den samme far. Men hvad skal man gøre. Man vælger ikke selv sin familie. Jeg tændte får fjernsynet fordi, min hjerne havde fået nok af bare, at ligge og falde over sine egne tanker. Mine øjne blev tørre, og det hele begyndte at faithe ud.
Jeg vågnede næste morgen ved lyden af mit skrætrende fjernsyn. Jeg farrede op af min seng og kiggede på mit ur. Jeg troede jeg var kommet forsent op IGEN. Men nej. Gud var med mig idag. Jeg gik ud i køkkenet for at få noget juice. Min mund var tør som sand. Min mor stod allerede derude og lavede pandekager. Hun skulle møde senere idag. Jeg satte mig ned på stolen med et glas juice og kiggede på hendes enorme glade andigt. Hun nynnede. Man var lige ved at blive glad af at se hende lykkelig. Men nej! Det her er bare ligesom alle de andre gange! Jeg kiggede ned i mit glas, bed i min læbe og sprang lige ud i det. ''Mor?'' Sagde jeg med et langt ''aaarh'' i slutningen af ordet. ''Ja skat?'' Sagde hun i en harmonisk balanceret tone. ''Hvem er ham fyren du mødte nede på arbejdet?'' Spurgte jeg tøvende. ''En dejlig mand. Han kommer faktisk og spiser hos os iaften.'' Sagde hun imens hendes smil bredte sig over hendes ansigt. SAY WHAAAT?!?!? Omg, Allerede! Vi har boet her i to dage! Nu må den kvinde snart styre sig! Jeg sad med åben mund og pandekagen forsvandt fra min mund, og smaskede ned på tallerkenen. ''Spis ordenligt, Isabell.'' Sagde hun med en bestemt tone. Spis ordenligt? Spis ordenligt?.... Hun kunne opføre sig ordenligt kunne hun. Noglegange var jeg flov over hende. Jeg forlod bordet og gjorde mig klar. Derefter tog jeg i skole, med en mund der vendte ned af.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...