Blodige Kys

Når et ungt hjerte følger instinkt og dumskab, pga den manglede livserfaring, kan det få katastrofale følger. Da Daria i fortabt kærlighed, flygter fra et undertrykt liv sammen med sin elskede Zoan, i håb om at der findes noget bedre derude i verden, indser hun, at livet er en stor mundfuld at sluge, hvis man prøver at tage munden for fuld.

4Likes
8Kommentarer
3067Visninger
AA

3. Hvad hjertet begærer

Min far havde altid været i mod mig og Zoans forhold. Ligesiden han mødte ham for første gang og Zoan i et øjebliks dumhed lod snakken gå og fortalte, at han aldrig i livet kunne drømme om at sætte sine ben i en kirke, havde han nægtet se ham, ja nægtet mig at tale om ham når han selv var i nærheden. Min far var byens præst. Det mest troende menneske jeg i mit liv har mødt. Hvis han selv havde levet i Jesu tid, ville han have taget hans plads på korset, for at skåne så godhjertet et menneske. Det har han selv fortalt mig. Jeg er dog ikke selv til alt det med kors og engle, hvilket også begrænser mit bånd til min far mærkant. Faktisk, har jeg det som Zoan, men det ville jeg aldrig kunne finde på at sige til ham. Jeg ville blive sendt på gaden.

Selv var jeg fortabt i Zoan. Hans elskelige sind gjorde mig blød som smør. Han kunne forme mig som ler i hans hænder, hvis han ville. Han var et stræbende menneske, den slags der udfordre skæbnen og søger svar på, hvad der befinder sig uden for byens mure. Han havde humor, fik mig altid til at le, og nussede om mig som en lille kanin. Jeg svømmede altid hvileløst rundt i hans koralblå øjne når han kiggede på mig, og hans kastanjebrune hår faldt så perfekt om hans markerede ansigt, i smukke krøllede lokker. Han spillede guitar, der blideste toner, der omfavnede øregangen blidt og kyssede ens indre tanker med intense, følelsesladede kys. Jeg elskede alt ved ham. Jeg tog mig selv i at fælde en tåre ved tanken om ham. Jeg kunne umuligt lade mig rette efter min fars ord. Jeg kunne ikke gå imod mig selv og mit hjerte på den måde. Det havde jeg lært af min mor. Vinden susede i vinduerne og de knirkede på deres rustne hængsler. Jeg blev hevet ud af min tankestrøm, da min far bankede blidt på min dør. "Daria? Daria, må jeg komme ind?"
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...