(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15314Visninger
AA

19. Puderluder og panik...

Da der kom et 'pling' og dørene åbnede, imens lyset blev tændt. Jeg fór op og så fire mænd i uniformer der kiggede på os. Justin rejste sig langsomt op og sagde noget på fransk, så gik vi begge to ud.
"Du er værre end mig", grinte han.
"Hvorfor?", spurgte jeg og kiggede slet ikke på ham. Jeg gik ud og trak vejret dybt.
"Fordi du hyperventilerede og det gjorde jeg ikke, selvom jeg har klaustrofobi", sagde han.
"Jeg gik bare i panik", mumlede jeg og satte mig på en bænk foran hotellet.
"Jaja", sagde han og smilte. Han satte sig ved siden af mig og der kom piger løbene mod os og de sreng højt.
"Fedt. Flere af dine skøre fans", sukkede jeg. Justin ignorede mig og skrev autografer og tog billeder med pigerne. En pige begyndte at tale med ham og flirtede for vildt. Hun bed sig i læben og kiggede sukkersødt på Justin. Adr! Okay måske blev jeg en smuuuule jaloux..?! ..
"Hvorfor holder du dig ikke bare væk?!", sagde hun på engelsk. Jeg gloede underligt på hende og rynkede panden. Hvad talte hun dog om?
"Undskyld mig?", sagde jeg surt og rejste mig.
"Hold. dig. fra. ham", sagde hun.
"For det første så rager intet dig, og for det andet så er vi ikke sammen", sagde jeg vredt.
"Din...".
"Hold op! Du har lige bevist at du er en mega snob!", sagde Justin.
"Kaldte du lige mig en snob? Sig det dog til din klamme kæreste", sagde hun.
"Puderluder!", sagde jeg højt, fordi hendes ansigt var dækket med puder.
"Kælling".
"Møgso".
"Tæve".
"TØJTE!", sagde jeg.
"STOP!", råbte Justin.
Jeg kiggede vredt på den dumme pige og vendte mig om. Jeg gik tilbage til vores værelse, men tog trapperne denne gang.
Da jeg kom op på værelset, smed jeg min jakke på gulvet og tyrede mine sko i væggen. Jeg var virkelig vred, fordi den kælling skulle blande sig i mit forhold med Justin.
Jeg smed mig i sengen og lukkede øjnene.
Døren blev åbnet og ind kom Justin. Prinsen på den hvide hest, der havde været mig utro. Sikke et fucking eventyr mit liv var!
"Medina? Du skal ikke tage dig af hende der", sagde han trøstende.
Jeg svarede ikke, men gloede vredt ind i væggen.
Jeg kunne mærke hans hånd på min arm, men jeg trak min arm til mig.
"Er du sur?", spurgte han. Jeg sagde intet, og fortsatte gloeriet i væggen. Han satte sig tæt ind til mig og kiggede på mig.
"Du er sur", sagde han.
"Nej. Jeg er vred. Sur og vred er to forskellige ting", sagde jeg VREDT og ikke surt.
Han grinte og lagde sig ovenpå mig, for at irriterer.
"Justin flyt dig", sagde jeg og prøvede på at skubbe ham væk. Hans ansigt var helt tæt på mit, og vores læber strejfede hinanden. Jeg ville gerne kysse ham, men jeg var stadig vred over han havde kysset Gomez...
Pludselig kunne jeg ikke styre mig, så jeg kyssede ham på munden.
Han kyssede med og skillede mine læber af med sine.
"Justin", mumlede jeg selvom hans læber var mod mine. Han trak sig væk og kiggede på mig.
"Hvad?", hviskede han og så mig i øjnene. Jeg sagde ikke noget, men skubbede ham lidt væk fra mig. Jeg gik ind på badeværelset og låste døren, inden han kunne komme ind.
Jeg havde det varmt og kiggede mig selv i spejlet. Mit hjerte bankede hårdt og hurtigt mod mit bryst, så det næsten gjorde ondt. Jeg brændte nærmest indeni og jeg rystede helt. Hvorfor skulle jeg også lige kysse ham? Altså selvom jeg nød det.....
"Medina? Har du det godt?", spurgte Justin. Han lød bekymret................
"Ja.. Jeg..", sagde jeg bare.
"Du hvad?", spurgte han.
"Jeg skal bare lige... have lidt tid", sagde jeg højt. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op, men tog mig sammen.
"Okay", mumlede han. Jeg tog et håndklæde fra skabet og tændte for brusern. Jeg gik i bad og nød varmen der fik mine anspændte muskler til at slappe af. Efter badet viklede jeg det store håndklæde om mig og tog et andet håndklæde til mit hår. Så gik jeg ud i suiten, hvor Justin sad med hovedet i sine hænder. Jeg listede hen til klædeskabet og tog undertøj og tøj med ind på badeværelset. Så skiftede jeg og lagde en smule mascara. Jeg gik ind til Justin og krammede ham. Han kiggede på mig, kyssede min kind, og krammede mig.
"Fik du det dårligt?", spurgte han.
Jeg nikkede og pillede ved mit hår.
"Betyder kysset at jeg er tilgivet?", spurgte han lidt efter.
"Måske.. Måske ikke", drillede jeg og smilte, uden at han så det.
Han trak sig væk og kiggede sjovt på mig.
"Jeg burde ikke lade dig slippe så let, men du er tilgivet", sagde jeg og kyssede ham hurtigt på munden. Jeg ville trække mig væk, men han lagde en hånd bag min nakke og pressede mig mod ham, så vores læber mødtes i et langt kys.
Jeg tog hans hånd og han flettede vores fingre ind i hinanden.

Justin havde allerede lagt puden tilbage på sengen, så jeg kunne sove ved siden af ham igen.
Vi lå i sengen og snakkede.
"Vælg tre ting du ville have med ud på en ø", sagde jeg og smilede.
"Dig.. Dig... og dig", sagde han og smilte et sødt smil.
"Fedterøv", mumlede jeg og grinte.
"Kalder du mig en fedterøv? En lækker fyr som mig er da ikke en fedterøv", sagde han.
"Du er en selvglad, selvoptaget og selvisk fedterøv", grinte jeg og skubbede en hårtot om bag mit øre. Mit hår kom hele tide i vejen for mig og det var irriterende!
"Tak. Jeg elsker også dig", smilte han. Han flettede vores fingre ind i hinanden og kyssede bagsiden af min hånd.
"Ehh.. Medina?", sagde han tøvende.
"Hmm?"...
"Ehhh.. Jeg løj om noget", tøvede han.
"Om hvad?", spurgte jeg.
"Det der med flyende. De strejker ikke, for det var bare noget jeg fandt på, så du ikke hastede afsted", sagde han.
Jeg blev en smule skuffet og vred, fordi han havde løjet. Hvorfor havde jeg ikke bare set det?! Dumme dumme mig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
"Løj du? Hvorfor?", spurgte jeg.
"Fordi så du ikke ville afsted", mumlede han.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...