(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15342Visninger
AA

8. NYS!

Jeg tørrede mine øjne, da Luke kom.
"Har du grædt?", spurgte han underligt.
"nje", mumlede jeg surt og sukkede dybt.
"Du skal ikke græde over du kom til skade. Du tager da bare op til prøven næste gang", sagde han opmuntrende.
"Ja. NÆSTE ÅR!", snerrede jeg.
Han sukkede opgivende og gik.
"Har du ikke tænkt dig at behandle ham med mere respekt?", spurgte Justin der havde en arm om mig. Jeg kiggede ondt på ham og rystede på hovedet.
"Nånå..Du behøver ikke give mig det der blik", grinte han.
"Justin hold din kæft! Det er præcis det her tidspunkt du skal holde din mund og lade mig være", snerrede jeg vildt vredt.
"Ved du hvad folk som dig kaldes? Fjolser! Jeg prøver at opmuntre dig og sige undskyld fra i går, fordi jeg ikke var fair mod dig. Men du børster mig væk og siger nedlagende ting til mig og din træner! Jeg laver lidt sjov med dig, men du flipper bare ud på mig uden grund", sagde han såret og vredt. Han rejste sig og gik hen mod udgangen.
"Justin! VENT!", råbte jeg hurtigt efter ham. Jeg rejste mig kejtet op og krykkede hen til ham.
Han vendte sig mod mig og kiggede utålmodigt.
Jeg stillede mig helt tæt på ham og plantede mine læber på hans. Først var det bare vrede læber jeg kyssede, men lidt efter 'smeltede' han op og kyssede med. Han lagde sine hænder på mine hofter og kyssede med.
Vi trak os begge ud af kysset, og smilede til hinanden.
"Skal jeg følge dig hjem?", spurgte han mod mine læber.
"Hvis du vil", mumlede jeg. Justin tog mine ting, efter en diskution om hvem der skulle tage dem, og vi bevægede os hjemad.
Pludselig stoppede han og kiggede til sin højre side.
"Luk øjnene", kommanderede han.
"Hvorfor? Jeg får vel ikke en lagkage i fj"...
"Luk dem nu bare", grinte han. Jeg gjorde som han sagde og lukkede øjnene. Lidt efter sagde han jeg skulle åbne dem igen. Han holdt en lyserød blomst næsten oppe i næsen på mig. Ikke godt...
"Atju!", nøs jeg.
"Jeg har allergi smarte", grinte jeg og nøs igen.
"Hov.. Undskyld.... Jeg vidste ikke du havde allergi. Undskyld!", stammede han.
"Det gøre ikke noget", mumlede jeg og mine øjne løb i vand.
"Giv mig min flaske. Jeg skal have vand i ansigtet", sagde jeg.
Han tog min flaske fra min taske og rakte mig den.
"jeg kan ikke", sagde jeg og hentydede til mine krykker.
"Når nej", mumlede han og skruede flaskelåget af. Pludselig fik jeg alt vandet i ansigtet og i min bh.
"Justin! Hvorfor gjorde du det?!", skreg jeg og tørrede mit ansigt i baghånden. Ikke goooodt!
"Shhhh!", tyssede han grindene på mig.
"Jeg bliver opdaget hvis du ikke dæmper dig", fortsatte han med latter.
"Hvad mener du?", spurgte jeg og tørrede ansigtet i mit ærme.
"Ehh.. Du står med en kendt", forklarede han.
"Hvem?! IAN SOMERHALDER!!?", skreg jeg for sjov. Jeg ville bare drille ham lidt... 10-hii!
"OMG!? Det mener du bare ikke! DU STÅR MED MIG! JEG ER KENDT JUSTIN. BIEBER.!", råbte han fornærmet.
"Shhh Bieber! Du bliver bare opdaget. Og desuden drillede jeg bare", grinte jeg.
"Når.. Bare vent snuskebasse. Jeg hævner mig", sagde han lumskt.
"Okay? Snuskebassen kommer forsent på arbejde hvis vi står her hele dagen", sagde jeg grindede.
"Du skal ikke på arbejde", sagde han bestemt. Hvad fablede den dreng om?
"Jo jeg skal", sagde jeg som om han var dum.
"Nej du skal ej", sagde han i samme tone som mig.
"Justin hvad taler du helt seriøst om?", spurgte jeg forvirret.
"Er du dement eller hvad? Dit knæ! Du kan ikke arbejde med et skadet knæ", sagde han utålmodigt.
"Njøøø! du bestemmer ikke over mig", sagde jeg.
"Jo! Nu gøre jeg", sagde han voksenagtigt.
Jeg skulle arbejde fordi jeg skulle holde en fest på lørdag og penge vokser sgu ikke på træer!
Jeg gik lidt videre og Justin fulgte med, men stoppede da jeg gik mod byen og ikke stranden.
"Drop dine planer Medina. Du skal hjem og slappeaf", sagde han og tog fat i min arm.
"Men der er jo såååå laaaangt!", hvinede jeg træt.
"Hvis du ikke vil det lille stykke hjem til dig selv, vil du så hjem til mig?", spurgte han.
"Hvor langt er der?", mumlede jeg.
"Hvis du vender dig om, så er vi fremme", grinte han. Jeg vendte mig om og så Justin's store og hvide og pæne hus.
"Det er også din skyld det her", mumlede jeg, da jeg krykkede mod hans hoveddør.
"Hvorfor er det min skyld?", spurgte han.
"Fordi du bare skulle være så lækker og opmærksomheds tiltrækkende!", brokkede jeg mig.
Han grinte sødt og låste op.
Vi sad og så Grey's Anatomy.. Den hvor en sindssyg mand skyder alle mulige læger på sin vej. Jeg lænede mig op af Justin og kom til at falde i søvn op af ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...