For evigt forbundet

En dreng og en pige, der er bedste venner, udveksler blod. Men blodet de har byttet med hinanden viser sig at komme til at koste dem. De begynder nemlig at kunne mærke den andens smerte og følelser...

7Likes
7Kommentarer
2511Visninger
AA

2. Stærke følelser

Da jeg skal til at åbne hoveddøren for at gå ud, springer Tristan ind foran mig. ”Skulle vi ikke se film hele natten eller hvad?” Hans brune øjne ser bedrøvede ud. ”Det er nok ikke den bedste idé.” ”Fordi hvad? Fordi du tabte koteletterne og kartoflerne? Det er altså ikke det eneste mad vi har i huset. Og selv hvis det var, så har jeg masser af chips oppe på mit værelse.” Jeg lyner min vinterjakke ned igen, og lader som om jeg skal til at tage den af. Tristan flytter sig automatisk fra døren, og dér ser jeg mit snit til at åbne den. Jeg drejer hurtigt håndtaget og løber ud i mørket. Jeg glemmer helt at der er islag på fortovet, og glider forover og falder så lang jeg er. Jeg slår knæene mod isen, og når lige at tage fra med hænderne. Det smerter i mine knæ, og kulden og vandet trænger igennem det tynde cowboybuksestof.

Da jeg får rejst mig op, står Tristan til min overraskelse lige bag mig. Han holder begge hænder på sine knæ, men har blikket rettet stift mod mig. ”Du kunne mærke det,” siger han, men ryster vildt på hovedet, så hans mørke hår svinger ukontrolleret rundt. Jeg ved udmærket hvad han mener. Men det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre. Han kan mærke min smerte, og jeg kan mærke hans. Nej… Jeg ryster på hovedet af hans ord og af mine egne tanker. Det er umuligt. Tristan har altid elsket at se film med overnaturlige ting. Eller bare snakket om, at hvad nu hvis, sådan noget kunne ske i virkeligheden. ”Vi kan mærke hinandens smerter,” siger han, stadig hovedrystende. ”Nej,” modsiger jeg bestemt. ”Så fortæl mig, at det her ikke gør ondt.” I det samme bukker han sig ned, og slår sin hånd mod isen på fortovet. Smerten kommer hurtigt i min hånd, og er umulig at skjule. Et lille gisp undslipper mine læber.

”Sejt!” råber han og rejser sig op. Tilsyneladende ligeglad med at hans hånd er rød og lige så værkende som min. ”Det er umuligt,” indvender jeg, og bliver helt svimmel af min voldsomme hovedrysten. ”Stop lige med det dér, tak,” siger han og lægger sine hænder på hver side af mit hoved og holder det i ro. I det samme strømmer en underlig følelse op gennem mig, som er den skudt op af jorden. Jeg har en underlig… lyst. Mit hjerte begynder at slå hurtigere, og det er som om jeg forsvinder ind i Tristans næsten sorte øjne. En fortryllende duft binder mig til ham og jeg er ude af stand til at bevæge mig. Han rykker tættere på mig. Så tæt at jeg kan mærke hans ånde på min hud. Jeg hælder hovedet lidt på skrå. Da han lukker øjnene i og skal til at give mig et kys, går det op for mig hvad jeg har gang i. Jeg trækker mig øjeblikkeligt tilbage. Forvirringen planter sig straks i hans ansigts fine linjer i form af rynker. Jeg er ikke forelsket i ham. Det var ikke mig. Ikke min følelse. Det må være hans. Han kan lide mig…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...