JDB. Venner eller mere end dét? ♥

Alexis tør ikke tænke på ham, men hvis hun gøre vækker det dårlige minder. Hendes veninde Leah begik selvmord, og det er hendes skyld hun nu er berømt. Mon Justin kan vinde hendes hjerte(♥)?

33Likes
160Kommentarer
10501Visninger
AA

26. Salt eller sukker?

”Chris! Hvorfor gjorde du det? Nu skal jeg starte forfra!”, råbte en stemme. Jeg rejste mig og gik ned. Alex stod med dej på sine hænder og et vredt udtryk i ansigtet.
”Undskyld. Men jeg troede der stod salt”, mumlede Chris.
”Sukker! Der stod sukker!”, sagde All irriteret.
”Hey! De starter begge med s!”, mumlede Christian stille.
”Godmorgen”, sagde jeg grinende, og kyssede Alex på panden. Hun smilte og pillede dej af sine fingre.
”Hvad har I gang i?”, grinte jeg.
”Jeg ville bage, men så kom Little Christian og puttede salt i stedet for sukker”, sagde hun.
”Undskyld fordi jeg hjalp”, sagde Chris lidt fornærmet.
”Det gør noget!”, drillede Alex. Jeg var glad for at se hun smilte og grinte igen.
”Justin styr din kæreste. Mrs. Bieber”, sagde han og fnøs det sidste.
”Christian jeg mente det ikke søde”, grinte Alex. Hun nev ham i kinden, så han fik mel og dej på den. Han stønnede irriteret og gik op på gæstebadeværelset.
”Jeg fik endelig sagt det til Mike”, mumlede hun.
”Og begravelsen er i dag”, fortsatte hun. Mit humør sank ned.
”Det skal nok gå skat”, hviskede jeg og krammede hende. Hun fik tårer i øjnene, men tørrede dem hurtigt væk da Ryan kom ned.
”Godmorgen folkens”, mumlede han.
”Godmorgen”, sagde Alex og jeg i munden på hinanden. Christian kom ned med kanin tøffer på fødderne.
”Det mener du helt seriøst ikke”, grinte Ryan der kiggede ned på de hvide kaniner.
”Jo. De er så søde, og jeg fik dem fra mor i julegave”, smilte han stolt.
”Den fyr bliver mærkeligere, når man mindst forventer det”, hviskede Alex for sig selv imens hun rystede på hovedet. Jeg brød ud i latter, fordi jeg var den eneste der hørte det.
”Du har fuldkom ret”, sagde jeg grinende.
”Nå.. Hvordan går det med Victoria?”, spurgte jeg ham for at drille lidt.
”Hvem?”, spurgte All.
”Ikke noget! Justin hold kæft”, sagde Chris.
”Hans crush. Han beskrev hvert eneste ord i går”, sagde Ryan.
”Og du elsker hende”, fortsatte jeg.
”Ej drenge stop. Det er synd for ham”, sagde Alex alvorligt.
”Ja! Og i går drillede de endnu mere”, brokkede Chris sig.
”Vil du have noget tips til piger?”, spurgte Alex.
”Ja tak”, smilte Chris.
”Okay. For det første så drop den der cool fyr og være dig selv. Inviterer hende ud, fordi piger elsker søde drenge der inviterer én ud. Du skal ALDRIG sige hun skal slappe af eller holde mund, fordi det siger man bare ikke til tøser. Under daten skal du bare lytte og ikke tale, fordi piger kan godt lide at tale om dem selv og deres liv”, sagde hun.
”Han er ikke en cool fyr, så…”, mumlede Ryan. Jeg grinte, men Alex sendte mig BLIKKET så jeg holdt min kæft lukket.
”Ryan luk arret!”, sagde hun stille, fordi Christian skulle opnå at få sin pige.
”Tror du virkelig jeg kan klare det?”, spurgte han stille.
”Selvfølgelig. Hvis ikke så skal jeg nok give dig flere råd, men det vigtigste er at du bare skal være dig selv”, sagde hun opmuntrende.
”Tak Mrs. Bieber”, grinte Chris.
”Hvem siger vi er gift?”, spurgte jeg for sjov.
”Du sagde selv du forstillede dig det smarte”, sagde All. Jeg rakte tunge af hende, og satte mig ned.
”Hvad skal vi have til morgenmad?”, spurgte jeg i en frisk tone.
”Indtil videre står.. Ingenting på menuen. Og jeg beskylder slet ikke Christian”, sagde hun og mumlede det sidste. Vi andre grinte og forslog at tage på en café.
Alex fik dejen af fingrene og tog tøj på sammen med mig på værelset. Hun skiftede til jeans og en sort trøje med solbriller, og jeg tog hængerøvs bukser på i grå og en sort jakke udover med lilla cap og solbriller. Vi tog alle sammen hen til en café midt ude i byen.
”Jeg skal bare have en sandwich”, sagde jeg.
”En burger med fritter og cola til tre personer”, sagde Ryan. Christian og jeg ville også have det samme.
”Alex hvad skal du have?”, spurgte jeg og tog hendes hånd i min.
”Bare en hindbær smoothie”, mumlede hun og kiggede ned.
”Ikke andet?”, spurgte jeg. Hun rystede på hovedet og kiggede ud af vinduet.
”Jeg går op og bestiller nu”, sagde Ryan. Vi nikkede og han gik derop og fik bestilt og kom tilbage igen.
ALEX’S SYN!!
Jeg sad og stirrede ud af vinduet og da jeg kiggede ind i caféen, så jeg ham. Blondt hår, grønne øjne, smilehuller og en rå og dejlig stemme. Stefan. Min ex bedsteven.
Jeg sad og stirrede på ham og jeg tror Justin opdagede det.
”Hvem kigger du på?”, spurgte han og kiggede mod Stefan.
”Ikke nogen”, mumlede jeg og kiggede på mine hænder. Da Justin snakkede med Christian igen, kiggede jeg over mod Stefan igen. Han sad med en pige og to andre drenge. Dem kendte jeg, men ikke ligeså godt som Stefan. Den mørke fyr var Marco, den anden var Logan og pigen var Aslisha. Der kom en anden dreng hen til dem. Jason?! De snakkede og grinede sammen.
”Alex”, sagde Justin. Jeg kiggede op på ham og glippede med øjnene, fordi jeg havde stirret for længe. Han så ikke så glad ud.
”Hmm”, mumlede jeg.
”Kender du de mennesker?”, spurgte han og nikkede mod Stefan og co.
”Ja. Jeg har gået i skole med dem. Ham den blonde med smilehuller er Stefan. Ham jeg fortalte dig om i Bahamas”, sagde jeg stille og kiggede på Justin der kiggede mod gruppen.
”Er det ikke din ex? Ham den anden altså”, sagde han og hentydede til Jason.
”Jo. Den nar”, mumlede jeg, og tog Justin’s hånd. Han smilte og klemte min hånd. Vores mad og drikke kom endelig.
”Alexis?”.. Det gav et sæt i mig, og jeg kiggede op.
”Stefan. I egen høje person”, mumlede jeg, og bed mig i tungen.
”Du virker meget kold og afvisende. Er det en del af sanger tingen?”, sagde han hånsk. Jason og de andre gloede på os.
”Gider du smutte?”, spurgte Christian surt.
”Nej. Jeg skal tale med Alexis”, sagde han med blikket mod mig.
”Hvis du har noget at sige, så tror jeg mine venner og kæreste også kan høre det”, sagde jeg hårdt.
”Nej. Det er privat”, vedblev han.
”Fat det nu. Hun gider dig ikke”, sagde Justin utålmodigt.
”Hvem sagde det? Helium idioten?”, snerrede han vredt tilbage. Justin skulle til at rejse sig, men jeg rev ham ned på sædet igen.
”Prøv og hold din kæft”, sagde jeg til Stefan der så vredt på os.
”Jeg ville bare sige jeg er ked af det med dine forældre. Jeg ville ønske jeg kunne få dig i godt humør, men du har vidst nogle idioter til at bakke dig op”, sagde han. Og med de ord vendte han sig og gik hen til de andre. Jeg var nippet til at græde, men lod være. Jeg kiggede bare fortabt på ham, og det irriterede vidst Justin. Alligevel trillede der tårer ned af mine kinder, men jeg tørrede dem hurtigt med bagsiden af min hånd.
”Er du okay?”, spurgte Ryan lidt efter. Jeg nikkede på hovedet, og tog en slurk af min smoothie.
”Jeg fatter ikke du græder over den fyr”, smuttede det ud af Justin’s mund. Han kiggede hurtigt væk, men jeg blev sur selvom det ikke var med vilje han sagde det.
”Hvordan kan du ikke vide jeg græder over mine forældre?”, spurgte jeg grådkvalt.
”Alex. Undskyld. Det røg bare ud af min mund”, sagde han uskyldigt. Han havde tårer i øjnene, men han blinkede dem væk så let som ingenting.
”Undskyld søde”, hviskede han og aede min hånd med sin finger.
”Jeg savner dem”, sagde jeg og lagde hovedet på hans skulder.
”Det ved jeg. Det gør jeg også”, sagde han stille.
”Skal vi tage hjem?”, spurgte Christian lidt efter. Vi nikkede og betalte og kørte hjem.
Jeg pakkede mine ting hos Justin, fordi jeg ville være alene hjemme.
”Hvor skal du hen?”; spurgte han mig, da han trådte ind i sit værelse.
”Hjem. Jeg vil gerne være alene og tænke lidt for mig selv”, sagde jeg og gik ned.
”Er du sikker på du ikke vil blive?”, spurgte han så. Jeg nikkede og tog mine sko på.
”Vi ses drenge!”, råbte jeg til de andre. De kom hen til mig og krammede mig og gik ud i stuen igen. Jeg stod og kiggede på Justin.
”Jeg kommer og henter dig klokken 5”, sagde han. Jeg nikkede bare og kyssede ham på munden. Vi skulle til begravelsen kl. 5, så jeg måtte hellere komme hjem.
På vejen hjem blev der råbt efter mig, og jeg så Stefan løbe mod mig.
”Hey”, sagde han en smule forpustet. Jeg blev ved med at gå.
”Undskyld jeg kaldte dine venner nogle idioter, men din kæreste irriterede mig for vildt”, sagde han og gik i samme tempo som mig.
”Det okay”, mumlede jeg og kiggede på ham. Jeg havde savnet de grønne øjne og hans søde smil.
”Hvornår er begravelsen?”, spurgte han så.
”5 tiden i dag”, sagde jeg trist.
”Det virker uvirkeligt for mig”, sagde han så. Jeg nikkede, men sagde ikke noget.
”Alexis hør her. Hvis du har brug for at tale med en, så vil jeg altid være her for dig. Du var min bedste veninde og jeg fortryder det jeg sagde til dig”, sagde han og stoppede op. Jeg stoppede også og kiggede på ham. Han tog min hånd og smilte tøvende.
”Tak”, sagde jeg og smilte tilbage.
”Vil du med hjem til mig?”, spurgte jeg så. Han nikkede og vi gik i tavshed, hånd i hånd, hjem til mig. Jeg aner ikke hvorfor vi holdt i hånd, men jeg følte mig tryg. Da vi ankom, gik vi op på mit værelse og så Step up 3D. Aner ikke hvorfor. Pludselig kom der en sms fra Justin.
*Jeg savner dig allerede min skat*, skrev han.
*Savner oss’ dig søde<3*, skrev jeg tilbage. Så ringede han.
”Er det i orden jeg tager denne her?”, spurgte jeg Stefan. Han var opslugt af filmen, men nikkede bare. Jeg gik ud på gangen og tog den.
”Hey”, sagde jeg.
”Hej smukke. Husk nu jeg henter dig ved 5 tiden”, sagde han.
”Justin jeg ved ikke om jeg kan klare, at tage derhen”, sagde jeg stille.
”Jeg skal nok være hos dig søde”, sagde han trøstende.
”Men.. Jeg kan virkelig ikke klare det. Jeg kan ikke se det i øjnene”, sagde jeg og begyndte at græde.
”Skal jeg komme over?”, spurgte han stille.
”Ehh.. Jeg tror ikke det er en god idé lige nu. Jeg har besøg”, mumlede jeg og snøftede.
”Hvem?, sagde han undrende.
”En ven”, sagde jeg nervøst. Han måtte ikke vide Stefan var her!
”Alex hvem er det?”, spurgte han seriøst.
”Justin kan det ikke være lige meget? ”, sagde jeg surt.
”Er det Stefan?”, spurgte han hårdt. Jeg sukkede, hvilket betød ja.
”Ja”, mumlede jeg og tørrede mine kinder i mit ærme. Pludselig lagde han bare på. Jeg gik forvirret ind til Stefan der kiggede på fladskærmen på min væg.
”Justin?”, spurgte han. Jeg nikkede og så Step Up..
”Jeg tager hjem nu”, sagde han.
”Okay”, mumlede jeg. Vi gik ned og lige da han skulle åbne døren brasede Justin ind.
”Ehh.. Vi ses”, sagde Stefan og krammede mig. Jeg krammede med og kiggede på ham, da han gik ud af døren og hen mod parken. Justin kiggede såret på mig, men sagde ikke noget.
”Hvis du tror vi har noget kørende så tro om igen”, sagde jeg.
”Hvem siger jeg tror I har noget kørende?”, spurgte han vredt. Jeg trak på skuldrene.
”Du kigger bare vredt på mig hele tiden”, mumlede jeg.
”Den måde du kigger på ham. Som om du er forelsket i ham”, sagde han lidt efter.
”Justin jeg har ikke set ham i et år. Tror du ikke jeg har savnet ham? Han var min bedsteven, og han droppede mig. Som om at blive droppet af sin kæreste for den sags skyld”, sagde jeg.
”Kæreste? Er det ligesom at blive droppet af sin kæreste?”, spurgte han.
”Lidt”, svarede jeg bare. Han rystede skuffet på hovedet.
”Hvis du bare står og ryster på hovedet af mig, så skrid!”, snerrede jeg vredt. Han skulle ikke komme og tro han kunne ryste hovedet af mig, fordi jeg var sammen med Stefan.
”Hvorfor er du sådan? Du virker fraværende og hele tiden vred!!”, sagde han.
”Nok fordi mine forældre lige døde!”, skreg jeg. Nar! Røv! Svin! Idiot! Fjols! NARRØV!
”Er det mit problem?! Du lader din vrede gå ud over mig!”, råbte han tilbage.
”Hvo.. Hvordan? Kan du sige det? Du er så fucking klam Justin! Mine forældre døde i en ulykke, og du kommer og siger det ikke er dit problem? Nej måske ikke, men jeg er din kæreste og du burde støtte mig i det her!”, råbte jeg grådkvalt. Jeg kunne næsten ikke tale, fordi jeg græd så meget. Jeg kunne høre det begyndte at regne udenfor.
”Du ville forstå det hvis det skete for dine forældre”, sagde jeg lidt efter.
”Men det er ikke sket, så jeg kan ikke forstå det, vel?”, sagde han hårdt.
”Vil du ikke nok bare gå?”, spurgte jeg stille.
”Med glæde. Jo hurtigere jeg kommer væk fra dig, jo bedre”, sagde han sammenbidt. Han åbnede døren og smækkede den i efter sig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...