JDB. Venner eller mere end dét? ♥

Alexis tør ikke tænke på ham, men hvis hun gøre vækker det dårlige minder. Hendes veninde Leah begik selvmord, og det er hendes skyld hun nu er berømt. Mon Justin kan vinde hendes hjerte(♥)?

33Likes
160Kommentarer
10521Visninger
AA

27. Begravelsen.

Jeg gik op på mit værelse og tog et bad. Efter det, så klædte jeg om til sort tøj. Jeg kørte hen til stedet, hvor de skulle begraves. Det regnede så jeg kunne ikke se ordentligt. Familie og venner, Mike og hans kone Laila, stod og kiggede efter mig. Han kom hen til mig og krammede mig, imens jeg stortudede. Laila kom også og krammede mig.
”Jeg er virkelig ked af det lille skat”, sagde hun stille. Jeg kunne se hun havde grædt.
Der var to kister. Samme størrelse og samme farve. *Vita Cellan*. *William Cellan*. Det stod der på gravstenene, med deres fødselsdato og dødsdato. Jeg kom til at græde endnu mere, da præsten begyndte at tale. Til sidst kunne jeg ikke klare mere, så jeg sad på mine knæ og stortudede. Mine negle borede sig i den mudrede jord, men jeg var bedøvende ligeglad. En eller anden lagde armene om mig, og da jeg så op, fik jeg et chok.
”Undskyld”, hviskede Justin. Jeg krammede ham og holdt mig tæt ind til ham. Han rejste sig op med mig, og holdt om mig.
”Jeg er virkelig ked af det”, sagde han i mit øre. Jeg svarede ikke, men græd videre. Mit hjerte bankede hurtigt og vildt, og jeg var helt kold og fortabt. Jeg kunne ikke klare smerten mere, så jeg trak mig væk fra Justin og banede mig forbi menneskerne og gik. Hvor, anede jeg ikke.
”Alex!”, råbte Justin efter mig. Mike og Laila råbte også efter mig, men jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg fik øje på en mørk skov. Jeg gik ind i den, og det var skræmmende. Jeg satte mig ned og lænede mit hoved op af et træ. Det var bedre end at se sine døde forældres kister.
”Alexis”, sagde en stemme. Jeg kiggede op og så Laila. Hendes smukke blonde hår og mørke øjne.
”Undskyld. Jeg kunne bare ikke klare det mere”, mumlede jeg og sukkede. Mine fingre var beskidte og jeg rystede af kulde.
”Du skal ikke undskylde lille skat. Ved du hvad? Mike og jeg snakkede sammen før vi kom. Vi talte om, du måske ville flytte hjem til os?”, sagde hun tøvende, for hun ville ikke få mig til at græde.
”Laila jeg er virkelig taknemmelig, men…”.
”Men hun flytter hjem til mig”, afbrød Justin. Hans knæ var beskidte, fordi han sad med mig i mudret før. Jeg kiggede overrasket på ham.
”Justin jeg ved virkelig ikke om..”. Igen afbrød han mig.
”Alex jeg kan ikke klare at se dig sådan her. Vær sød og flyt ind hos mig”, sagde han og satte sig på knæ ved mig og Laila.
Der var gået en uge efter begravelsen, og jeg havde stadig ikke givet en eneste koncert. Hele verden vidste, at jeg havde mistet mine forældre til døden. Hver eneste aften græd jeg mig i søvne, og det var derfor jeg ikke ville have Justin ved min side om natten. Han skulle ikke se mig græde over mine forældre. Han havde flere gange sagt at jeg skulle flytte ind hos ham, men jeg ville ikke. Jeg ville blive her, fordi jeg var bange for at skændes med ham. Jeg kunne høre døren åbne og smække nedenunder, så jeg fór ned for at se hvem det var. Selvfølgelig var det min dejlige Justin.
”Hey”, sagde jeg og krammede ham.
”Hey Shawty”, sagde han. Jeg trak mig væk og kyssede ham hårdt på munden i lang tid.
”Har du savnet mig?”, hviskede han mod min mund.
”Om jeg har”.
”Jeg elsker dig”, sagde han og kiggede på mig.
”I lige måde Dådyr”, grinte jeg. Han kiggede ondt og sjovt på mig.
”Stik hellere af, snuske”, sagde han. Jeg løb op på mit værelse med ham i hælende.
”Justin!”, råbte jeg da han greb fat i mig bagfra. Han bar mig hen til sengen og nærmest kastede mig i den. Så satte han sig på min mave. Han begyndte at kille mig i siden og jeg sprællede som en sindssyg fisk.
”LAD VÆR!”, skreg jeg og skubbede ham af mig. Jeg spillede sur, og gik ned i stuen.
”Nuuuuuurh lille søde Alex er sur”, grinte han. Jeg ignorerede ham for sjov og satte fødderne på bordet. Han satte sig ved siden af mig, og jeg gik op på mit værelse igen.
”Alex! Du så… ikke sjov”, sagde han. Jeg opdagede han stod ved døren og kiggede på mig der skiftede til nattøj. Jeg spillede bare sur, for at gør ham sur. Haha. Altså bare for sjov.
”Du er så sød, når du er sur”, sagde han og nev mig blidt i kinderne. Jeg skubbede hans hånd væk, gik ud på badeværelset for at børste tænder. Da jeg havde gjort det, gik jeg tilbage og lagde mig i sengen. Justin satte sig ved siden af mig, og kiggede på mig i lang tid.
”Alex kig på mig”, sagde han seriøst. Jeg gemte mit ansigt under dynen og smilte.
”Alex!”, sagde han surt. Jeg flækkede af grin og tog dynen væk.
”Du hoppede helt seriøst på den”, grinte jeg. Han kunne ikke lade vær med at smile selv.
”Du er virkelig ond”, sagde han.
”Derfor du elsker mig”, sagde jeg og kyssede ham.
”Hvem siger jeg elsker dig?”, spurgte han.
”Det sagde du lige før”, sagde jeg.
”Nej jeg gjorde ej. Du må ha’ hørt forkert”, sagde han og rynkede panden.
”What ever. Jeg har kedet mig i lang tid”, sagde jeg.
”Vil du med ud i morgen.. nej.. kan ikke”, mumlede han skuffet.
”Det er lige meget, jeg kan bare.. hænge ud med nogle venner”, sagde jeg.
”F.eks. hvem?”, spurgte han.
”Det var aldrig godt at vide”, grinte jeg.
”Stefan?”, spurgte han en anelse surt.
”Måske. Jeg ved det ikke”, mumlede jeg. Typisk ham der altid skulle gør et emne surt.
Han kiggede væk og sad sådan i et stykke tid. Jeg hev dynen væk fra mig, og lagde mig på Justin så han faldt baglæns og ned i sengen. Jeg smilte og kyssede ham.
”Er du sikker på du elsker mig?”, spurgte han.
”Selvfølgelig er jeg det fjolle”, grinte jeg og kyssede ham igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...