Et fremmed land

Jeg lavede en anden novelle med samme navn, men den var ikke særlig god.
Så derfor har jeg skrevet en ny og jeg håber den er bedre.
Skriv en kommentar og sig hvad i syntes.

Resumé:

Sophia på 12 år er født og opvokset i England med hendes forældre, men for 2 år siden blev de skilt.
Sophias mor har fortalt Sophia at hun har fået en ny kæreste som bor i Danmark, derfor skal de flytte.
Sophia har de fint med at skulle flytte til det lille mystiske land som hun faktisk ikke kender. Men da hun først er kommet til Danmark, viser det sig at der er en stor forskel på Danmark og England. I sær skolerne er ikke det samme!
Sophia føler sig både mobbet, alene og fremmed!

7Likes
11Kommentarer
2476Visninger
AA

4. En ligeglad klasse

Næste morgen kom jeg for sent i skole, da jeg kom ind i klassen begyndte de alle at grine.
jeg skulle lige til at sætte mig ned da en flyttede min stol, jeg faldt ned på gulvet.
Det var en eller anden pige, ikke Emily men vist en af Emilys efterfølger.
”Nå, du har ikke fået din skole uniform på i dag hva?” råbte Emily og hele klassen begyndte at grine.
”Stop” sagde læren, men ingen hørte det, der gik lidt tid og vi begyndte undervisningen.
”jeg har bestemt vi skal have et nyt projekt, det skal handle om England og Sophia kan måske fortælle lidt om hvordan det var der hvor hun boede”
Jeg kiggede op efter at have sat og kigget ned bordet, alle blikke var ret mod mig da hun havde sagt ”Sophia”
De kiggede hurtigt væk igen, ”Vil du fortælle noget om England i morgen?” spurgte min lærer og smilte venligt til mig. Hvordan kunne hun spørge om det? Bestemte hun ikke om jeg skulle lave lektier, fremlægge eller snakke foran klassen?
Jeg nikkede bare, og inden længe var timen slut. Næste dag skulle jeg fortælle om England.
Jeg valgte at gøre det på engelsk og det var også okay for min lærer,.
”Okay, i England er skolerne meget anderledes end i Danmark. Man går med skole uniform og man må slet ikke snakke i timerne. Man får mad på skolen hver dag, og…” sagde jeg men stoppede hurtigt. Jeg ville have sagt at man ikke mobbede hinanden, men derimod hjalp hinanden – også når der kom nye elever.
I stedet sagde jeg ”Og man for lektier for HVER DAG!” jeg kiggede ud over min klasse, de hørte vist ikke efter. Emily sad og redte hår, ham drengen der havde fulgt mig hjem sad og små snakkede med en anden dreng og alle de andre var enten fulgt optaget af at tegne krydse duller på deres matematik aflevering eller spise et styk frugt.
Hvor var det her mærkeligt, måtte man virkelig godt gøre alt muligt andet end at høre efter? Det føles helt som en drøm!
”Jeg har vist ikke mere” mumlede jeg bare og gik ned på min plads. ”Det var spændene, ikke unger?” sagde min lærer glad. ”Jo” sagde de alle sammen træt i kor.
Der gik flere dage, hvor jeg bare blev ignoreret af alle de andre, Emily bagtalte mig vist. Jeg var ikke helt sikker for jeg kan jo ikke forstå når de snakker dansk. Men hun hvisker imens hun peger på mig.
Jeg har stadig ikke snakket med nogle, i dag er det en uge siden jeg startede på min nye skole. Alt det jeg havde troet med at den nye skole vil blive fantastisk, det er ødelagt. Når jeg går hjem fra skole føler jeg mig så alene og ked af det.
Den her skole er forfærdig, den både folk behandler hinanden på i Danmark er virkelig så..fremmed?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...