JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15952Visninger
AA

55. Vennetur *Justins syn*

" Må jeg ikke komme med om backstage til din koncert i aften?" Spurtge Ashley. Jeg kiggede på hende. " Jo, jo det må du vel gerne" Mumlede jeg. Jeg kiggede ned på vores hænder. Vi gik og flettede fingre. " Tak, du er den bedste" Smilede hun, og vil give mig et kys, men jeg vendte kinden til, jeg vidste ikke hvorfor. Jeg kiggede op foran, hvor Josefine og Daniel gik. Det gav et stik i mit hjerte, da jeg så de også flettede fingere. Jeg kunne stadig lide Josefine, og vil bare så gerne have hende tilbage. Jeg havde prøvet, men hun havde været totalt kold over for det. Jeg havde så fået den her geniale plan. Jeg tænkt på jeg så ville prøve at gøre hende jaloux, med Ashley. Ikke fordi det virkede, fordi hun flirtede bare endnu mere med Daniel så. Jeg skulle aldrig have invitteret Ashley med. Det var jo mening at vi skulle blive gode venner på denne tur, men jeg var bare så opsat på min plan om at få hende til at blive jaloux. Jeg sukkede. " Justin?" Jeg vendte hovedt, og kiggede på Ashley. " Hvad tænkte du på? Jeg snakkede til dig?" Sagde hun en smule fornærmet. "Ingenting, hvad spurtge du mig om?" sagde jeg, og smilede. "Jeg spurtge bare om hvornår du kom og hentede mig i aften?" Smilede hun. "Åhm, ca kl. 5" sagde jeg. "Okay, må jeg så ikke være din " one less lonely girl" i aften?" Spurtge hun og smilede endnu mere. Jeg tænkte mig om. Når jeg selv valgte min " one less lonely girl" i steden for en af fansene, havde jeg typisk føelser for pigen, og det havde jeg ikke for Ashley."Desværre, jeg har lovet fansne det bliver en af dem i aften" Smilede jeg undskyldne. Hun trak på skulderne, og kiggede væk fra mig. Vi var ved stranden, og vi gik ned og satte os i sandet. Jeg satte mig med vilje foran Josefine og Daniel, så blev hun nød til at at snakke med mig, for at få mig til at flytte os. Hun sagde ingenting. Jeg blev ved med at sidde der. Da jeg ikke kunne høre dem tale, og de ikke havde sagt noget, vendte jeg mig forsigtigt om. Jeg tabte nær min underkæde. De snavede...Jeg sukkede, og rejste mig. Jeg løb ud i vandet, uden at vente på de andre. Jeg var ved at blive skør. Jeg kunne mærke nogle sprøjte vand på mig, så jeg skyndet mig at vende mig om. Det var Samanatha. Jeg grinede og sprøjtede tilbage på hende. Chris,Ryan og Caitlin kom også med ind i kampen, og de var rigtig sjovt. Jeg havde savnet at have det sjovt med dem. De sidste dag havde jeg været sammen med Ashley, og der var ikke rigtig nogle kemi mellem os. " Justin!" Råbte en inde på stranden. Jeg skyndte at vende mig, i håb om det var Josefine, men det var Ashley. " Hvad?" Råbte jeg tilbage. " Kom lige!" Råbte hun, hun så sur ud. Jeg sukkede, og gik med tunge skridt om på stranden til hende, Josefine, og Daniel var der ikke mere. " Hvad er der?" Spurtge jeg, og satte mig ned ved siden af hende. " Jeg synes altså ikke du kan være bekendt bare at tale med dem hele tiden, du glemmer mig" Sagde hun, og kiggede surt på mig. OMG måtte jeg nu ikke engang have det sjovt med mine venner, uden hun blev sur. " Du kan jo komme med ud i vandet?" Sagde jeg. " Er du vanvittig?! Mit hår bliver bare filtret!" Sagde hun snoppede. Nu skulle det her altså stopes. " Det her går altså ikke!" Mumlede jeg, og kiggede på hende. Hun tog sine solbriller af, og kiggede på mig. " Hvad mener du?" Spurtge hun, og smilede. "Jeg synes ikke rigtig det her går, jeg føler ikke der nogle kemi mellem os, og...." Hun afbrød mig. " Slåer du op med mig?!" Spurtge hun, og rejste sig. Jeg rejste mig også. " Vi har aldrig været kærester" Sagde jeg. " Men du gider mig ikke mere?!" Råbte hun, jeg tyssede på hende. Det var jo rigtigt, men jeg skulle måske prøve at sige det lidt pænere. "Åhm.. Jeg synes du er rigtig flink, men jeg syns bare.. åhm" Shit, hvordan skulle jeg sige det her? " Ved du hvad, jeg går bare!" Råbet hun. Hun pakkede sine ting, og gik med hissige skridt hen mod udgangen. Jeg stod bare og kiggede lidt på hende, da hun vendte sig om. " Pis.." mumlede jeg. Hun gik helt hen til mig, og gav mig en lussing. Jeg tog mig til kinden. Hun slog temlig hårdt. Hun vendte sig om igen, og gik mod udgangen. " Er du okay?" Spurtge Caitlin, som var på vej hen til mig, med alle de andre. " Ja" mumlede jeg. " Hvad skette der?" Spurtge Chris. "Jeg sagde bare jeg ikke synes der var nogle kemi mellem os, og mere nåede jeg ikke at sige rigtig før hun skred" Mumlede jeg. De nåede ikke at spørger mere, indenm jeg kunne se Daniel og Josefine komme smilende og grinende hånd i hånd, ned mod os. De stoppede foran os. " Gæt hvad" Smilede Daniel. Vi kiggede på dem. " Vi er blevet officalt kærester" Smilede Daniel, og kyssede Josefines kind. Jeg kunne ikke klarer det mere! Jeg skyndte mig at pakke mine ting sammen, mens de andre sagde tillykke, eller det pis de nu sagde. Jeg ville bare væk. Jeg tog mine ting, og gik forbi dem. " Hvor skal du en Justin?" Spurtge Josefine. Jeg stoppede op, og kiggede hende dybt i øjne, hun kiggede ikke væk. " Jeg skal bare være lidt alene, tillykke..." Mumlede jeg, og skyndte mig at gå væk for stranden. Jeg gik med tunge skridt tilbage til hotelet. Jeg stoppede op, da jeg så en masse pappratizzer foran hotelet. " Lige hvad der manglede!" Snerrede jeg, og løb om bag en busk. Jeg tog min mobil frem, og ringede til Kenny. " Hej Jb" sagde han. " Hej, jeg er spærret ude for hotelet, begrundt af papparatizzer, kan du hjælpe?" Sputge. " Jeg er på vej" Sagde han. " Jeg sidder omme bag en busk" sagde jeg, og lagde på.Der gik ikke mere end 1 min. og kenny kom ud af døren. Jeg vinkede diskret overfra busken, og han fik øje på mig. Han fik mig indenfor, og igennem de mange mennesker. Jeg takkede og gik op på mit værelse, og lagde mit på sengen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Josefine var tydeligvis kommet videre, men det var jeg ikke. Problemet var, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme videre. Jeg begyndte at tromme lidt med mine hænder på senge kanten. Jeg sprang op af sengen, og hentede noget papir. Jeg havde fundet på en sang!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...