JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15923Visninger
AA

71. Jason

Jeg gik ind igen, og prøvede at tænke på der kun var 2 uger til jeg skulle se ham igen, og han havde jo lovet at ringe, og være på skype vær dag. Jeg tog den hue på, som jeg havde fået af Justin. Jeg skyndte mig at rydde op, og tog så min taske på skulderen, og løb hen til bussen. Jeg satte mig ved et vindue, og kiggede ud på den travle by. Vi kørte i noget tid, til bussen stoppede. Jeg kunne se at Jason kom på. Jeg prøvede at gemme mig under min store hue, og håbede på han ikke så mig. Bussen stoppede da der var kø. Den bil der holdte ved siden, af os lignede den Justin var kørt i morges. Jeg kiggede så godt jeg kunne ind af ruden, og kunne lige skimme Justins hår. Jeg smilede, og prøvede at vinke men han så det ikke. Jeg tog min mobil, og ringede ham op ”Hej smukke” Sagde han. ”Hej, kig lige ud af vinduet” Sagde jeg. ”Hvorfor?” Spurgte han. ”Fordi” grinede jeg bare. Jeg kunne se han begyndte at bevæge sig, og kiggede ud af det ene vindue ”Det andet” Sagde jeg. Han vendte sig, og kiggede ud af vinduet mod mig. Jeg smilede, og vinkede. ”Hej Justin” Grinede jeg. Han smilede. ”Hej Josefine, og Jason.” Smilede han. ”Jason?” Sagde jeg forvirret. Jeg vendte mig om, og så Jason sad ved siden af mig, og gloede på mig. ”Hej Josefine” Sagde han sødt. ”Hej” Sagde jeg bare, og vendte mig mod vinduet igen. Men Justins bil var der ikke mere. ”Justin hvor er du?” Spurgte jeg i mobilen. ”Vores kø er hurtigere end jeres desværre” Grinede han. ”Øv, det var lige så hyggeligt” Mumlede jeg. ”Ja, det var godt du huskede huen” grinede han. ”Ja, klær den mig ikke meget godt?” grinede jeg. ”Jo, kig inde i mit skab når du kommer hjem, der er en gave til dig” Sagde han sødt. ”ej, hvor er du sød! Hvad er det?” Spurgte jeg nysgerrigt. ”Det ser du når du åbner den” Grinede han. ”Øv, jeg vil vide det nu” Sagde jeg mut.”Stakkels dig, nu skal du bare lige overstå skolen” Sagde han. ”Dumme skole, det minder mig faktisk om jeg har glemt min historie opgave der hjemme” Sagde jeg surt. ”Ikke så godt, eftersidning” grinede Justin. ”Pis” Mumlede jeg, og sank ned i stolen. ”Jeg skulle ellers være sammen med Caitlin i dag” Sagde jeg. ”Du kan bare skrive af efter mig” Sagde Jason. Jeg kiggede smilende på ham. ”Mange tak” Sagde jeg, og smilede. ”Justin jeg bliver lige nød til at smutte, jeg skal lave lektier, så jeg kan komme ud af shoppe!” grinede jeg. ”Vi ses smukke” sagde han, og jeg afbrød opkaldet. Jeg fiksede mit hæfte frem, og skrev Jasons svar af. Jeg behøvede ikke at være bange for de var forkerte, fordi han var en af de dygtigste i klassen. ”mange tak igen” Smilede jeg, og pakkede mine ting ned i tasken igen. ”Det var så lidt, havde du en god ferie?” Spurgte han, og pakkede også sine ting ned i sin taske. Han havde vidst fået ny taske. ”Ja, jeg var i LA, er det ikke en ny taske?” Spurgte jeg og pegede på hans taske. ”Jo, jeg havde fødselsdag i ferien” Smilede han. ”jamen tillykke” Sagde jeg. Jeg rejste mig fra stolen, fordi vi ankom til skole. ”Josefine, hvad skal du i morgen?” Spurgte Jason. ”Pis” Mumlede jeg, og vendte mig om i mod ham. ”Ja, det er et godt spørgsmål” sagde jeg, og bed mig i læben, jeg var forfærdelig til at lyve. ”Vil du ikke med i biografen så?” Spurgte han, og sendte mig det smil, som alle ville falde for. Undtagen mig! ”Jason, jeg har en kæreste!” Snerrede jeg, og vendte mig om. ”Du er kæreste med en dreng som går og kysser med alle! Du fortjener bedre” Sagde han. Jeg stoppede brat op, og vendte mig om. ”Hvad mener du?” Spurgte jeg, og kiggede vredt på ham. ”For mindre end en uge siden var der billede i bladene hvor han kyssede en eller anden pige” Sagde han overlegent. ”Ja?” Spurgte jeg og vendte mig om. ”Er du overhoved ikke sur på ham over det?” Spurgte han undrende. ”Nej, fordi vi ikke var kærester på det tidspunkt” mumlede jeg. ”Hvad?” Spurgte han om, og fulgte efter mig ind i klassen. ”nej, og du behøver ikke høre hvorfor. Det vigtigste er bare vi er sammen igen, og jeg gider ikke have noget med dig at gøre!” Råbte jeg ham lige op i ansigtet. Jeg vendte mig surt om, og marcherede surt over til en plads ved vinduet. Jason kiggede over på mig, men jeg lod som jeg ikke havde set det. Nogen gange havde den dreng for meget selvtillid! Samantha kom ikke i skole i dag, Caitlin sagde at hun var blevet forkølet. Det var egentlig først nu jeg havde lagt mærke til det, men der var begyndt at blive en del koldere, her på det sidste. Jeg skulle have mig en tykkere jakke, når vi skulle ind til byen i dag, tænkte jeg. Skolen sluttede endelig, og vi tog bussen ind i mod byen. Vi gik i lang tid, og kiggede på make-up, tøj, sko, tasker og alt! Jeg endte med at købe: 3 par lange jeans, 1 taske, 2 par convers, 1 par stiletter, 4 trøjer, 1 jakke og en noget make-up. ”Vil du ikke med her ind og få varmen?” Spurgte jeg, og pegede på en hyggelig café, som lå på hjørnet. Caitlin nikkede, og vi gik der ind, og bestilte en kop varm kakao. ”Hvorfor råbte du egentlig af Jason i dag?” Spurgte Caitlin, da vi sad og slupprede kakao i os. ”Han har bare for meget selvtillid nogen gange” Sukkede jeg, og tog en stor tår varm kakao, så det brændte i munden. ”Spurgte han om du vil med ud igen?” Spurgte Caitlin som om det var det mest naturlige. ”Ja, det irreterne mig, når han godt ved jeg har Justin” Sukkede jeg, og kiggede ud af vinduet. Det var begyndte at regne. ” Du er bare så smuk at han ikke kan holde sig for dig” Smilede Caitlin. Jeg begyndte at grine. ”mig pæn?” grinte jeg. ”Ja” Sagde Caitlin og tog noget mere at drikke. Jeg kiggede på hende. ”Tak” Smilede jeg. ”Det er du også!” Skyndte jeg mig at tilføje. Hun smilte og talte videre. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.
Da jeg kom hjem, smed jeg tingene i gangen, og løb op i Justins skab. Jeg åbnede dørene, og så en firkantet pakke ligge på stolen. Jeg skyndte mig hen til den, og så der var et kort. Jeg tog det forsigtigt af, og læste det.
Hej min smukke prinsesse <3
Jeg ved du hader at have den samme ting på i flere dage i trak, og du bliver jo nød til at have en hat på indtil såret er væk, så jeg tænkte at gaven måske kunne hjælpe? Jeg glæder mig til at se dig igen efter tounén<3
Hilsen Justin.
Jeg rev gave papiret af, og så der lå 2 forskellige huer, og en cap. Justin ynglings cap. Jeg smilte ved tanken om han ville lade mig låne den de næste dage. De andre huer var i rød og blå. Jeg smilte ved synet af dem. Mine ynglings farver, han kendte mig for godt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...