JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15963Visninger
AA

85. Football.

“I still hear your voice when you sleep next to me
I still feel your touch in my dream” sang jeg, men stoppede. “Åh, hvad kommer så?” Mumlede jeg I mikrofonen til vores lærer. Hun sukkede opgivende,” Forgive me my weakness, but I don't know why Without you it's hard to survive. Kan du overhoved ikke sangen?” Sukkede hun dybt, og tydeligvis irriteret. Jeg rystede stille på hovedet, og kiggede ned i scene gulvet. ”Justin, kan du den heller ikke?” Jeg kiggede over på Justin, som rystede på hovedet. ”Det er da heller ikke vores skyld at vi ikke har øvet til på fredag, vi har jo ikke fået noget at vide.” Sagde han, og begyndte at gå hen imod mig. Jeg kunne høre hun sukkede, og kiggede lidt i sine papirer. ”Okay, okay, jeg kan godt se det, det må i undskylde. Men kan i ikke øve den til i morgen i det mindste?” Spurgte hun med en bedende mine. ”Selvføledig.” Smilede jeg. ”Godt bare hold fri.” Sagde hun, og tog sine læsebriller på som sad på hende hoved, og begyndte at nærlæse nogle papir. Jeg tog Justins hånd, og gik ned bag scenen. Jeg satte mig på en stol, og kiggede på sang teksten som lå på bordet. ”Argh, hvorfor kan jeg ikke huske den dumme tekst!” Mumlede jeg, og læste den igen, mens jeg mimede med. Papiret blev flået ud af hånden på mig, og jeg kiggede op i Justin øjne. ”Lad nu vær med at tage det så tungt, vi øver sammen i aften.” Smilede han. ”Giv mig den, jeg øver mig lige lidt nu også!” Sagde jeg, og hev papiret tilbage. Han sukkede, og gik ud af rummet. Jeg sad og øvede mig på teksten, indtil mit hoved blev løftet væk fra papiret, og jeg kiggede op i nogle øjne. Ikke Justins, Jasons. ”Åhm, hej.” Mumlede jeg, og prøvede at kigge forbi hans øjne, men det var umuligt. ”Hej.” Smilede han. Jeg kiggede på ham, efter som han ikke sagde noget, og hans finger var stadig under min hage. ”Hvad var der?” Spurgte jeg med en lidt nervøs stemme, da jeg fandt det her temmelig akavet. Han flyttede hurtigt sine fingre, og satte sig i en stol over for mig. ”Jeg vil bare se hvordan det gik med at lærer sangen.” Stammede han nervøst. ”Jo tak, det går fint.” Smilede jeg, og kiggede ned i teksten igen. I det samme kunne jeg høre døren knirke, og ind kom Justin. Hans smil blegnede da han så Jason, men jeg sendte ham et smil. ”Hvordan går det med sangen?” Spurgte han, og kiggede på mig. ”Fint.” smilede jeg, og rejste mig. ”Nå lad os tage hjem.” mumlede jeg, og pakkede mine ting ned i min taske. Justin nikkede, og tog min hånd. Jeg flettede mine fingre ind i hans, og smilede til Jason. ”Vi ses i morgen.” Sagde jeg, og gik med Justin ud til bilen. ”Hvad lavede han derinde? Spurgte Justin, og jeg kunne se han anstrengte sig med at få et lille smile frem. ”Han var der bare, pludseligt.” Grinede jeg. ”Han vil bare se hvordan det gik med at lære teksten.” Tilføjede jeg hurtigt, da Justin ikke sagde noget. Han smilede til mig, og tændte bilen. ”Vil du med til football kamp på skolen i aften?” Spurgte han efter noget tavshed i bilen. ”Ja da. Skal Austin og Jake spille?” Spurgte jeg, og vendte mig om i mod ham. Han nikkede, og drejede ind i garagen. Vi gik hånd i hånd op til døren, som jeg åbnede. ”Jeg tror jeg vil lave mine lektier nu, så skal jeg ikke tænke på dem.” Mumlede jeg til mig selv, men Justin hørte det. ”Så laver jeg også mine nu.” Jeg smilede til ham, og fandt mine bøger frem, og satte mig ved bordet. ”What?” Mumlede jeg frustreret da jeg ikke kunne finde ud af en matematik opgave. Justin kiggede op fra sine lektier, og smilede. ”Er det matematikken?” Spurgte han med et drillende smil. Jeg nikkede. ”Her, lad mig hjælpe.” Mumlede han. Han tog bogen, og jeg pegede på opgaven. Han sad og snakkede lidt med sig selv, og tastede noget ind på lommeregneren, som lå ved siden af. Så skrev han noget ned på papiret, og forsatte sådan. ”Åhm, Justin?” Mumlede jeg, da han blev ved med at snakke med sig selv. Han kiggede op på mig. ”Det kunne være dejligt hvis du fortalte hvordan du gør.” grinede jeg. ”Jojo, to sekunder.” Sagde han koncentreret og forsatte. Jeg sad og kiggede på Justin, som koncentreret sad og skrev tal på papiret, og regnede dem ud. ”Sådan!” Sagde han, og stregede et utroligt langt tal ud. Jeg kiggede måbende, på alle hans udregninger, og det lange tal han havde streget under. Jeg kiggede op på ham. ”Hvordan gjorder du det?” Mumlede jeg. ”Ser du.” Sagde han, og begyndte at forklare mig det. Da han havde forklaret mig det tre gange, på tre forskellige måder, kunne jeg nogenlunde forstå det, og jeg fik lavet resten af mine lektier. ”Tak for hjælpen endnu engang Justin! Du er altså lidt af en nørd i matematik.” Grinede jeg, og han grinede også lidt. ”Jeg er bare klog.” smilede han. Jeg gad ikke engang sige ham imod, så jeg gik bare grinede ind i stuen. ”Riiing.” Lød det fra min mobil. Jeg fiksede den op af lommen, og tog den. ”Det er Josefine.” ”Hej det er Scooter.” Lød der. Jeg rettede mig straks op i sofaen, og kunne mærke mit hjerte banke hurtigt. Bare han nu ikke havde skiftet mening. ”Jamen hej Scooter.” Mumlede jeg nervøst. ”Jeg ringede faktisk bare for at høre om du ikke kunne komme i studiet engang i næste uge? Jeg er der alle dage, så du kan lige finde ud af hvad for en der passer dig bedst.” Jeg nikkede, mens jeg skyndte mig at svarere. ”Det finder jeg lige ud af så. Er der nogle sang jeg skal øve?” Sagde jeg glad. ”Nej, det taler vi om her henne, men jeg bliver nød til at smutte. Eller vent lige. Kan du ikke bede Justin om at komme hen i studiet i morgen aften ved en 19:00 tiden?” ”Jo, det skal jeg nok.” Sagde jeg. Jeg sagde farvel, og kiggede på Justin som stod i dørkarmen. ”Hvad det Scooter?” Spurgte han glad, og gik hen, og satte sig i sofaen. Jeg nikkede. ”Du skal komme hen i studiet i morgen aften, klokken 19:00.” Smilede jeg. Han nikkede, og spurgte nysgerrigt ind til hvad vi havde snakket om, og jeg svarede bare glad tilbage.

”Er du klar skat?” Råbte Justin ude fra gangen. Jeg kom smilende ud fra værelset, og smilte og nikkede. ”Så skal der ses football!” grinede jeg. Justin tog min hånd, og flettede sine fingre ind i mine. ”Kan du overhoved reglerne?” Grinte han. Jeg blev straks stille, og tænkte mig om, det kunne jeg egentlig ikke. ”Altså vores hold skal scorer mål i de andres mål, og så skal vi vinde. ”Sagde jeg med et stort smil. Justin grinte igen, og kiggede på mig. ”Jeg skal nok forklare dig reglerne.” smilede han. Jeg smilede, og krammede ham. Han trak sig lidt væk, og plantede yndefuldt sine læber på mine.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...