Sandheden

Pandora's far døde da pandora kun var 5 år. Men alt om hendes fars død er bare èn stor løgn, og Pandora må gå på jagt efter sandheden.

3Likes
3Kommentarer
1292Visninger
AA

2. Knust Glas

Jeg vågnede, ved at jeg hørte et glas smadre ned i gulvet nedenunder. Jeg satte mig straks op i sengen, og kiggede lidt forskrækket rundt. "Mor.." Sagde jeg lavt til mig selv, og gik ned til hende. Hun stod med en kost i hånden, og fejede de sidste rester op fra det ødelagte glas. Hun kiggede over på mig og slap så kosten. "Vækkede jeg dig?" Sagde hun med et undskyldende smil. "Jeg skal alligevel snart i skole" Svarede jeg, og kiggede ned på glasskårene. "Jaa.." Sagde hun, og tog igen fat i kosten. "Jeg skal lige feje resten op." Jeg gik op på mit værelse for at tage tøj på, og kastede hurtigt et blik over på min computer. Gad vide om min 'faster' har svaret. Da jeg havde taget mit tøj på, gik jeg over og tændte computeren. Hun havde ikke svaret, hun var måske blevet bange for mit svar. Ellers var hun bare en der tog sig tid til at svare. Jeg slukkede computeren igen, og gik ned for at spise morgenmad. Da jeg gik ind i køkkenet, havde min mor allerede sat cornflakes på bordet. Jeg satte mig ned og helte cornflakes og mælk op i en skål, og begyndte at spise. "Klokken er halv otte," sagde mor og smilede. "skal du ikke i skole?" "Jooo" Sagde jeg, og satte min skål i opvaskemaskinen. Jeg gik ud og tog mit overtøj på, og tog min skoletaske på ryggen. Mor stod og smilede til mig, men kom ikke med de sædvanlige kys. "Vi ses mor" Sagde jeg og tog fat i dørhåndtaget. jeg gik med lange og hurtige skridt indtil jeg kom ind i skolegården. Alle børnene legede, de sjippede, spillede fodbold og nogle sad bare og snakket sladder på en bænk. Det er egentlig en ganske normal skole. jeg gik op i mod mit klasselokale, og nåede lige at sætte mig på min plads før klokken ringede. Jeg kiggede hurtigt over på Ida, en pige i min klasse der ikke kunne få nok af sladder. Min lærer kom ind af døren og sagde så muntert ud over klassen "Godmorgen 7.A!" Han satte sig ned, og kiggede så forbavset over på mig. "Pandora!? Var du ikke syg?" Alle i klassen blev tavse. Jeg kiggede også forbavset på ham. "Nej?" Sagde jeg flov over, at alle kiggede på mig. "Din mor ringede altså og.." Han stoppede midt i sætningen "Nok om det, du er her, og det er det bedste" Han smilede til mig og kiggede så ned i en bog. "Det er jo sidste dag i dag" Sagde han mumlende med blikket nede i bogen. Jeg kiggede på ham, og pludselig begyndte hans mund at bevæge sig igen uden at der kom nogen lyd ud. Jeg kiggede rundt i klassen, og så at de jublede, men der kom heller ingen lyd. Læreren så bekymret på mig. Han gik over mod mig, men før han nåede over til mig, lå jeg nede på det iskolde gulv.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...