Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42690Visninger
AA

21. Som tiden dog går og en søsters overraskelse

Uger og uger gik. Kontakten med Justin havde ikke holdt siden han var taget på hans Tour. Jeg havde skrevet lidt med ham, hvor jeg startede med at skrive til ham, og han svarede også tilbage, men det var aldrig nogensinde ham som startede med at skrive til mig. Han startede aldrig nogensinde en samtale, og på den måde gik vores kontakt til hinanden i stykker. Min søster var jeg rimelig tit sammen med, og dog også en del fra den High School som jeg gik på. Der var ingen som vidste at jeg faktisk havde haft noget kørende med selveste Justin Bieber, ud over min lillesøster, men siden en del af pigerne på min skole, var ramt af den såkaldte "Bieber fever" så ville jeg ikke fortælle dem om mig og Justin da det nok ville forandre en del. Alle ville sikkert snakke med mig så, og alle ville sikkert høre alt om hvad Justin og jeg havde lavet sammen. Alt det havde jeg bare ikke i sinde at fortælle dem. Det skulle blive mellem Justin og jeg selv. Jeg sad helt i mine egne tanker, på en cafe som vakte alt for mange minder. Min lillesøster havde fået mig plaget med på Cafe La Boheme, et meget mindeværdigt sted for mig. ”Vic. Jeg ved godt, det ikke er rart for dig, at være her, men tænk nu positivt. Jeg har fået to billetter til en koncert.. Men til en Justin Bieber koncert.” ”HVAD HAR DU?” nærmest råbte jeg og min søster grinede. ”Du hørte rigtigt. To billetter til en Justin Bieber koncert, men det er ikke det eneste. Jeg har en anden lille overraskelse i sinde også. Bare vent og se,” sagde min søster og nikkede hemmelighedsfuldt på hovedet. Jeg hadede når hun havde henmeligeder for mig - jeg hadede det virkeligt. ”Bare vent og se,” efterlignede jeg og hun grinede bare kort. ”Det skal nok blive godt.. Jeg har bare en ting, som du nok skal øve dig på. En sang,” smilede hun stort og jeg så bare på hende med store øjne. ”En sang! Og hvad skal jeg så lige bruge det til. Jeg kan jo ikke engang synge,” forsvarede jeg mig og tænkte på livet løs. Hvad i alverden skulle jeg med en sang? ”Du kan hvert fald godt synge! Jeg har hørt dig synge utallige gange, og jeg ved, at du godt kan synge. Det VED jeg, Vic!” sagde hun opmuntrende, men jeg rystede bare på hovedet. ”Nu får vi lige tiden til at vise, hvad der kommer til at ske!” sagde jeg og glædede mig faktisk til at komme til koncert med Justin. Det ville blive dejligt at se ham igen, men jeg kunne sikkert ikke lade ham gå igen, når jeg først havde det ham. Jeg ville komme til at savne ham endnu mere i mit liv, end jeg allerede gjorde i forvejen. Og med hensyn til den sang som jeg skulle synge, så glædede jeg mig faktisk lidt til, at finde ud af hvilken sang det drejede sig om. Jeg havde tit prøvet på, at skrive mine egne sange, men det endte altid med, at sangteksterne lå smidt omkring ved siden af skraldespanden. Der var ikke nogen tekster, som jeg selv skrev, som jeg kunne lide. Enten var de alt for personlige, ellers var de for kedelige, og det helt tredje kunne være, at de var for korte og for ens formede. Sådan endte alle mine sange altid. ”Er du svundet helt ind i drømmeland?” drillede min søster og puffede hurtigt til mig. Jeg gav et sæt, og kiggede bare ondt over på hende, inden jeg derefter smilede stort. ”Jeg sad bare og tænkte på, hvilken sang du ville have, at jeg skulle lære. Og så tænkte jeg også på, hvornår det var, at vi skulle til koncerten med Justin.” Jeg smilede automatisk ved hans navn – Justins navn. ”Sangens navn og indhold, finder du snart ud af, og det angående koncerten.. Tjaa… Det er hvert fald snart, kan jeg sige dig.” Igen sendte hun mig hendes irriterende og hemmelighedsfulde smil. ”Kan du ikke bare sige, hvornår koncerten er? Jeg finder alligevel ud af det før eller siden,” mindede jeg hende hurtigt på, og hun nikkede opgivende. ”Koncerten er i San Francisco om præcist tolv dage. Justin ved ikke noget om, at vi kommer, da det var en overraskelse til dig fra mig. Jeg har fået lov af mor og far, til at tage med dig, og så har jeg nemlig også noget, som vi skal til koncerten. Noget som nok kommer bag på de fleste..” fortalte min søster og jeg tog hurtigt en lille slurk af mit vand. Tolv dage, og endnu en overraskelse! Jeg kunne knapt nok vente!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...