Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
43230Visninger
AA

26. Modet overhaler alt det andet!

Jamilla og jeg blev sammen med Justin, Usher og alle de andre efter koncerten. Justin skulle først skrive en del autografer, så jeg var faldet godt i snak med hans mor – Pattie. Hun var egentligt ufatteligt sød, og man kunne tydeligt se, at Justin havde arvet godheden og barmhjertigheden fra Pattie. ”Jeg har virkelig hørt meget om dig, Victoria,” sagde Pattie og jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Tak, jeg har virkelig også hørt en hel masse om dig,” svarede jeg og smilede endnu større. ”Jeg tror Justin savner at bruge tid med dig. Han snakker tit om dig, og om de ting som i havde lavet, dengang i hele tiden var sammen. Inden han tog på tour.” ”Snakker han tit om det? Jeg troede faktisk lidt, at han havde glemt mig, da han var taget afsted,” indrømmede jeg, men Pattie rystede bare smilende på hovedet. ”Hvis der er en ting, som Justin ikke har, så er det at glemme dig. Han har ikke glemt dig, og det gør han heller ikke. Godt din lillesøster fik ringet til os, så vi kunne få dig og Justin sammen igen. Bare giv ham lidt tid, Victoria, han skal nok bløde op til sidst,” smilede hun, og jeg krammede hende hurtigt. ”Tak Pattie! Jeg tror lige jeg vil snakke med ham. Jeg har noget jeg skal sige til ham,” sagde jeg og hun nikkede kort. Jeg fandt et sted lidt væk fra det sted, hvor Justin skrev autografer, og her lænede jeg mig så op af væggen. Jeg ville vente til han var helt færdig med hans fans, og derefter ville jeg så snakke med ham. Snakke med ham under fire øjne – Alene!

”Justin,” sagde jeg sagte, og sprang ud foran ham, da han endelig kom hen mod mig. Han hoppede op i luften, og grinede bagefter. ”Victoria,” smilede han og krammede mig. ”Må jeg ikke godt lige snakke med dig?” spurgte jeg lavt ham om, og han nikkede. ”Kun os to,” tilføjede jeg hurtigt og han nikkede igen. Han tog mig i hånden, førte mig igennem en del rum, og vi endte til sidst inde i et andet rum – hans rum. Hans omklædningsrum. ”Hvad ville du så snakke med mig om, shawty?” smilede han, og slap ikke min hånd. Jeg kiggede hurtigt ned på vores hænder. ”Jeg ville bare gerne være helt alene med dig for en gangs skyld. Det er ikke så tit det sker,” konstaterede jeg og han nikkede enigt. ”Det har du ret i, men hvorfor vil du gerne være alene med mig? Har du da noget du gerne vil sige?” sagde han og jeg nikkede tøvende. ”Og det er?” fortsatte han og kiggede på mig med hans dejlige øjne. ”Justin…” tøvede jeg, men han smilede bare opmuntrende til mig. ”Justin.. Jeg kan godt lide dig, og jeg er..” Han afbrød mig ved at presse sine læber mod mine. Jeg lagde automatisk mine arme om hans nakke og kyssede hurtigt med. Hans hænder blev placeret på mine hofter, og han løftede mig forsigtigt op i luften. Jeg trak mig ud af kysset lidt tid efter, mens han stadig holdt mig i hans arme. Jeg havde ikke fodfæste og var stadig oppe i luften. ”Victoria, jeg har også noget jeg gerne vil sige til dig,” indrømmede han, da han igen havde sat mig ned på jorden. ”Jeg kan virkelig godt lide dig, og jeg har længe ville spørge dig om det her, men vil du komme sammen med sådan en som mig?” fortsatte han lidt efter. Han kiggede ned, mens jeg storsmilede. Han spurgte endeligt! Jeg krammede ham hurtigt, og løftede hans hoved op, så han kiggede på mig igen. ”Behøver jeg overhovedet at svare på det spørgsmål? Jeg tror allerede godt du ved svaret,” sagde jeg og kyssede ham inderligt og hårdt på munden. Han sukkede tilfredst og kyssede hurtigt med. Hvert kys mellem os var fortryllende, og nu kunne jeg endeligt kalde Justin for min! Han var nu min kæreste, og ingen andres! Han var min helt egen rockstjerne. ”Tak Victoria,” mumlede han efter kysset, men jeg tyssede bare på ham. ”Ikke sig tak! Det er mig som skal sige tak, hvis der er nogen her, som overhovedet skal takkes. Du ved jeg holder af dig, og selvfølgelig vil jeg hellere end gerne være din kæreste! Jeg kunne ikke tænke mig andre end dig, Justin.” Han flettedde stille sine fingre ind i mine, og blinkede med sit ene øje til mig. Jeg smilede lykkelig og stort til ham. Vi begav os på vej ud til de andre igen. Kun én ting var forandret siden vi sidst havde set de andre – Justin og jeg var nu ikke længere nære venner – vi var blevet kærester!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...