Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42684Visninger
AA

48. En tur i kærlighedshjulet

Jeg kiggede hurtigt rundt efter en bænk, hvor jeg kunne sætte mig ned på. Min fod gjorde ondt, og det var hårdt i længden at gå med krykkerne. Mine arme begyndte at gøre ondt efter lidt tid, men jeg kunne også se på den lyse side, at jeg fik gode armmuskler af at gå med krykker. ”Er du ved at være træt?” sagde Caitlins venskabelige stemme, og jeg rystede bare på hovedet. Hun satte sig ned på bænken, og tog sin ene arm om mig. ”Ikke ligefrem søvnig, men træt i mine arme er jeg,” svarede jeg hurtigt og satte krykkerne fra mig. ”Tag en tur i en forlystelse, hvor du bare skal sidde ned. En ting hvor du hverken skal gå eller bruge dine krykker. Måske skulle du tage en tur i pariserhjulet,” sagde hun afslappende og jeg nikkede. ”Nu hvor du siger det, så har Justin faktisk lovet mig en tur i pariserhjulet.” Jeg rejste mig hurtigt op, krammede Caitlin og fik mig derefter humpet over mod Justin. ”Hej Shawty!” Justin kom hurtigt det sidste stykke over til mig, da jeg næsten var ovre ved dem. ”Er du frisk på en tur i Pariserhjulet?” ”Jeg ventede bare på at du ville spørge,” grinede jeg og han lagde hurtigt sin arm om mig. ”Jeg kommer lige om lidt igen, drenge!” smilede Justin, men det så ikke ud til at andre undtagen Chaz hørte hvad han sagde. ”Bare tag dig god tid!” råbte han efter os, og Justin nikkede bare. ”Hvad lavede i egentligt?” spurgte jeg hurtigt om, og så Caitlin som var på vej hen til de andre drenge. ”Vi var ved at vinde sådan en stor bamse. Man skulle skyde et par dåser ned, men det så ikke rigtigt ud til at lykkedes for nogen af os,” grinede han og jeg smilede som svar. ”Tror du godt vi kan få en kabine for os selv?” hviskede jeg til ham, da vi var nået hen til den ellers så lange kø. ”Det skal nok kunne lade sig gøre,” sagde han mens han kiggede sig omkring. ”Du skal nok regne med, at der kommer et par fans på et tidspunkt.. Det plejer der altid at gøre,” mindede han mig på, og jeg nikkede hurtigt. ”Det er jeg ved at være vant til, så jeg havde det vel som en bagtanke!” grinede jeg og ganske rigtigt kom der lidt efter en flok piger hen til os. De skulle som sædvanligt have både billeder med Justin, og tonsvis af autografer af ham. Han håndterede det hele så nemt, og det så aldrig ud til at det gik ham på. Han elskede virkelig sine fans, det kunne man nemt se på ham. Jeg rykkede igen lidt frem i køen, for at beholde den plads som vi havde fået os. Vi skulle helst ikke sakke bagud, så det ville tage længere tid for os, for at komme op i pariserhjulet.

”Så er det endeligt vores tur,” sukkede jeg efter en god halv time i køen. Det var også på tide at vi havde fået en ”kabine” i det ellers så store pariserhjul. ”Så er det bare dig og mig,” smilede Justin, da vi var blevet løftet lidt op fra jorden. Mens vi havde stået i kø, eller mens jeg havde stået i kø, så havde Justin fået snakket med en del fans. Heldigvis var kun Justin og jeg alene sammen de næste tredive minutter. ”Ved du godt at jeg er højdeskræk,” mindede jeg ham på, da vi igen var kommet lidt længere op i pariserhjulet. ”Det tror jeg ikke lige du har nævnt for mig før, men det skal nok gå. Jeg skal nok passe på dig.” Jeg tog stille hans hånd, og han flettede hurtigt sine fingre ind i mine. Der var stilhed mellem os et lille stykke tid, men det havde Justin hurtigt i sinde at bryde. ”Hvad syntes du så?” Han gav min hånd et lille klem, og kiggede derefter over på mig. ”Det er rigtig smukt, men udsigten er nu bedst!” Man kunne se ud over det store åbne hav, og det hele var virkelig smukt. Solen stod højt på himlen, og spejlede sig så smukt i vandet ved siden af os. ”Min udsigt er nu heller ikke værst,” grinede han og jeg kiggede over på ham. Han sad og kiggede på mig, så han måtte vel mene, at jeg var hans ellers så smukke udsigt. ”Er du nu sikker på det?” sagde jeg hurtigt og smilede. ”Det kan du lige bande på! Jeg har aldrig set en smukkere udsigt end hende, som hedder ved siden af mig nu.” Jeg strakte mig hurtigt over mod ham, og da han havde fundet ud af hvad jeg ville, hjalp han glædeligt til. Jeg kunne hurtigt mærke hans læber mod mine et sekund efter, og jeg kyssede gladelig med. ”Jeg har noget til dig,” sagde han da vi langt om længe trak os ud af kysset. ”Og det er?” spurgte jeg spændt ham om, og han blinkede bare med det ene øje til mig. Han lagde hurtigt sin hånd på mit ene lår, hvorefter han trak noget om fra sin skjortelomme. Hans blåligt ternede skjorte. ”Jeg håber du kan bruge det. Ellers kan du bare bytte det, eller smide det ud,” sagde han hurtigt, og jeg kunne se, at han igen bed sig genert i underlæben. Jeg blev mere og mere nysgerrig for hvert minut der gik! Hvad var det han ville give til mig? Og for den sags skyld – hvorfor ville han dog give mig en gave?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...