Efter døden

Malina, en smuk ung pige, bliver mishandlet af sin papfar og mobbet i skolen. Derfor begår hun selvmord. Men hun var ikke forberedt på at det var liv efter døden. Hun burde komme videre, men der er noget galt. Sammen med en masse andre døde teenagere er hun fanget mellem liv og død. Hun møder et andet mobbeoffer fra sin skole, der har begået selvmord og drengen Jonas. Måske er det ikke så slemt at være død?

14Likes
48Kommentarer
3635Visninger
AA

2. En usynlig tråd

Jeg ved ikke hvorfor, men det føltes som om noget trak i mig. Det gjorde ondt at blive hivet så hårdt i. Jeg rejste mig, selvom jeg ikke ville ligge død på gulvet. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet, men jeg kunne ikke se mig selv. Jeg blev trukket ud af rummet. Jeg kiggede mig tilbage, kom i tanke om notesbogen. Den lå stadig i badekarret. Oven på brystet af en pige. Med mørkebrunt hår. Mig!
Men.... Men.... Jeg var jo her. Forvirret og forbavset blev jeg trukket ud af rummet. Jeg var død! Men burde jeg så ikke være.... væk? Jeg havde troet på gud, men da Esben begyndte at mishandle mig, tvivlede jeg på han fandtes. Hvilken gud ville lade mig lide så meget.... Jeg havde ærligt talt regnet med at alt ville være forbi. Jeg fulgte efter den usynlige snor, den trak mig ud på gaden. Jeg fik et chok da jeg gik lige igennem en ældre dame. Hun bemærkede mig åbenbart ikke, men hendes lille hund gøede af mig. Måske var det derfor hunde gøede uden grund. Smerten jog igennem min mave, da snoren trak mig. Hen til parken. Pludselig gav snoren slip, som en elastik. Jeg prøvede at finde den igen, for noget sagde mig at den var vigtig. Men den var væk. Forvirret satte jeg mig på en bænk. Jeg kunne åbenbart godt sidde ned. Pludselig hørte jeg en stemme ved siden af mig.
"Det her ender aldrig godt"
Det var en drengestemme. Jeg kiggede hen mod siden, og en dreng kiggede tilbage. Han havde halvlangt hår, og så overhovedet ikke menneskelig ud. Han var gennemsigtig, uden at se spøgelsesagtig ud. Han glimtede på en guldagtig måde, som er meget svær at sætte ord på. Han var utrolig smuk.
"Hvad sker der?" spurgte jeg mig selv, men han svarede
"Du er død! Hvordan skete det?" jeg blev meget forvirret over hans direkte spørgsmål. Men hans øjne var venlige. Han havde ikke noget tøj på, men han var heller ikke nøgen. Det var virkelig mærkeligt.
"Selvmord.... Er du også død? Jeg hedder Malina" jeg smilede prøvende
"Offer for en seriemorder" han så lidt trist ud "jeg hedder Jonas"
"Hvad sker der? Burde alting ikke være slut nu?"
Han så venligt på mig, men alligevel lidt som man ser på en lille barn der ikke forstår noget som helst.
"Når du dør, plejer du at komme til et slags paradis. Du bliver trukket der til af en slags usynlig tråd kan man vel sige. Men der er et eller andet galt. Det virker ikke. Tråden slipper. Jeg har ingen anelse om hvad der sker. Men jeg tror der er nogle onde kræfter på spil" han så meget trist ud "jeg ved alt som jeg ved nu, af en mand der var i det slags paradis. Han kom herhen af private grunde, og så gik det hele i stykker, kan man vel sige. Han er død nu. Jeg ved virkelig ikke hvordan...." han sukkede, som om det hele var håbløst
"Skulle døden ikke være nem?" spurgte jeg
Han lo tomt "sikkert! Skal jeg tage dig med hen hvor de andre er?"
"De andre?"
"Ja de andre af vores slags. Altså dem der er døde her omkring. Vi er nødt til at holde sammen. Og håbe på der sker noget, så vi kan komme til de dødes rige"
jeg nikkede, selvom det lød skræmmende. Pludselig vidste jeg ikke om det var værst at blive voldtaget næsten hver dag, eller at være fanget som død....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...