Justin Bieber's danser!

Amanda er et naturtalent til dans! Hun stiller op til en konkurence om at danse på scenen med en kendt!

114Likes
788Kommentarer
46850Visninger
AA

57. Sorry:)... En på skrinet..

Jeg tog mine sko på. Så løb jeg hen til Justin.
Jeg bankede på. Da døren blev åbnet stod han der.
"Justin" sagde jeg.
"Hvad vil du her? Svine mig til igen?!" spurgte han.
Jeg himlede med øjnene.
"Nej.. Jeg vil sige undskyld. Og du har i al ret til at kalde mig en møgso, for jeg er sikkert en" sagde jeg lavt. Han kiggede bare koldt på mig.
Han sagde ikke noget, så jeg greb ind.
"Undskyld" sagde jeg igen og kiggede ned.
"Du ER en rapkæftet pige. Men jeg kan ikke lade være med, at ku' li' dig" sagde han.
Jeg kiggede overrasket op på ham. Sagde han virkelig det? At han stadig kunne lide mig?!!
Et lille smil plantede sig på hans læber.
Jeg smilte tilbage til ham. Han kom hen til mig og krammede mig hårdt ind til sig selv.
"Jeg hader når vi skændes" hviskede han mod mit hår.
"Det gør jeg også" mumlede jeg bare.
---------------------------------
JUSTIN'S SYN!!!
"Det gør jeg også" mumlede hun.
Jeg elskede hende stadig, men kunne ikke få det sagt.. Hvad fanden skete der med mig?! Jeg kunne ikke sige tre enkelte ord.... Jeg elsker dig... Det var det jeg ville sige til hende, men kunne bare ikke. Som om noget manglede... Jasmine?....... Måske... Jeg havde heller ikke fået sagt til hende, at jeg havde følelser for hende....
"Justin?".... Amanda afbrød mine tanker.
"Hmmmm" mumlede jeg.
"Hvad tænker du på?" spurgte hun. Hvad skulle jeg sige? Jasmine og hende? NEJ!
"Jeg undre mig bare over noget... Du?" sagde jeg.
"Jeg tænker på dig. Hvad undre du dig over?".....
"Ikke noget særligt" løj jeg igen.
"Jo for ellers ville du ikke tænke over det" grinte hun.
Hvad fanden skulle jeg sige?!?!?!?!
"Det er ikke noget" sagde jeg igen.
Hun blev stille i et øjeblik.
Så trak hun sig væk- til min skuffelse....
"Jo der er" sagde hun seriøst.
"Amanda det er ikke noget særligt. Bare lad det ligge!" sagde jeg utålmodigt.
Hun kiggede på mig. Såret?
"Undskyld" mumlede jeg og kiggede på hendes læber.
"Det er i orden" sagde hun... Men hendes ansigt var stadig såret...
Hvorfor holdt jeg ikke bare min stor kæft lukket?!?!
Hun trådte et skridt tilbage med blikket rettet mod mig.
"Hvad sker der når du flytter?" spurgte jeg stille. Dumt....
"Ikke andet end, at jeg kommer til, at bo i Los Angeles. Og du er stadig her" sagde hun trist.
"Jeg mener med os" sagde jeg.
"Nåår.." mumlede hun. Jeg grinte lidt af hende.
"Så er vi bare venner" sagde hun inden jeg kunne sige noget.
"Hvorfor kun venner?" spurgte jeg.
"Fordi langdistanceforhold er noget crap" mumlede hun.
"Det kommer måske til at virke" vedblev jeg. Jeg tog hendes hånd og 'tegnede' et hjerte med min finger. Hun bed sig i læben.
"Måske.. Måske ikke" hviskede hun, så jeg knap nok kunne høre det.
Hun trak sin hånd til sig. Hvorfor gjorde hun nu det?!
"Amanda er der noget galt?" spurgte jeg.
"Nej" mumlede hun.
"Du lyver. Jeg kan se det på dig!" sagde jeg og gik nærmere. Men hun trådte automatisk et skridt tilbage.
"Jeg har det fint" sagde hun. Det lød nærmest som en snerren.
"Hvorfor går du så væk fra mig?" spurgte jeg. Igen trådte jeg nærmere. Men hun gik tilbage.
"For fanden Amanda! Hvad er der galt?!" sagde jeg højt.
"Jeg.... Skal bare bruge lidt friskt luft" sagde hun. Hun åbnede døren og gik ud. Men hun blev stående der.
"Amanda" sagde jeg. Hun vendte sig mod mig og gled. Jeg prøvede at gribe fat i hende, men hun kom til at trække mig med ned. Så lå jeg næsten ovenpå hende.
"Av" mumlede jeg og fjernede mig fra hende.
Hun kiggede bare op på himlen. Kæft hun opførte sig mærkeligt!!
"Amanda" sagde jeg og ruskede i hende.
"Er du okay?" spurgte jeg og ruskede i hende igen.
"Jeg har det fint" snerrede hun og fejede min hånd væk.
"Hvad fanden sker der med dig? Du opføre dig underligt!" sagde jeg og trak hende op.
"Jeg har det fint! Skønt! Fabelagtigt!" sagde hun vredt.
"Lad være med at lyve for mig!" vrissede jeg og holdt hendes ansigt mod mig. Hun blev tvunget til at møde mit blik.
"Fjern dig!" sagde hun. Jeg gjorde ikke som hun sagde.
"Hvad sker der for dig?!" spurgte jeg. Det var ikke ondt ment, men hun tog det vidst ilde op..
"Jeg sagde fjern dig! Jeg kan ikke......" sagde hun. Hendes øjne løb i vand.
Jeg rejste mig og trak hende med ind.
"Undskyld" mumlede hun, da jeg 'placerede' hende på sofaen.
"Fortæl mig hvad der sker!" sagde jeg hårdt.
Hun sukkede og lændte hovedet fremad så hun kiggede direkte ned på sine hænder.
"Jeg.... ved det ikke. Der er bare noget der irriterer mig vildt meget" sagde hun lavt.
"Du ved ikke hvad det er der irriterer dig?" spurgte jeg dumt.
"Nej" hviskede hun og lukkede øjnene.
Jeg satte mig ved siden af hende og lagde armene om hende. Hun krammede mig tilbage og snøftede en enkelt gang.
"Jeg elsker dig" hviskede hun. Jeg svarede ikke, men kyssede hende bare på kinden. Jeg kunne ikke svare hende. Jeg kunne ikke sige jeg elsker dig... Ville det overhovedet være sandt? Jeg kunne måske godt finde på at sige det til Jasmine. Men.....
Amanda trak sig væk fra mig.
"Jeg går nu" mumlede hun.
"Amanda vent! Jeg.... skal lige fortælle dig noget" sagde jeg og trak hende tilbage på sofaen.
Hun kiggede undrene på mig.
"Jeg.... tror.. Jeg tror jeg kan lide Jasmine...." stammede jeg. Hvorfor fuck sagde jeg nu det?!?!?!
Hun kiggede på mig som om jeg var gået fra forstanden.
"Hvad?" hviskede hun. Først grinte hun lidt, men så blev hun seriøs igen.
"Mere end dig" fortsatte jeg.
Hun rejste sig op og det samme gjorde jeg.
"Hvordan kan du.......?" spurgte hun, men tav.
"Føler du mere for hende end mig?" spurgte hun så.
"Ja" hviskede jeg. Og det var jo rigtigt.
"Så vil det betyde, at alle de kys mellem os var bare en lille trøst til dig? Da du engang sagde at du elskede mig... Var det bare løgn?" spurgte hun forvirret, som om hun ville få 2 og 2 til at give 4, men fik det til 5.
"Nej... Det var ikke løgn. Men hvis jeg siger at jeg elsker dig til dig nu.... Så er det en løgn" sagde jeg.
Hun kiggede ned.
"Jeg er ked af det, Amanda" hviskede jeg.
"Jeg er oss' ked af det. At jeg overhovedet har mødt et svin som dig" snerrede hun toneløst.
Jeg prøvede at gribe fat i hendes arm, da hun gik, men hun svingede hånden tilbage og gav mig en på skrinet. Jeg ømmede mig og krøb sammen.
"For Helved!" snerrede jeg og ømmede mig over min kæbe. Hun havde slået mig på kæben.
Jeg tog hænderne væk og anede en smule blod på fingrene. Jeg tror min læbe flækkede.
Hun gik. Den.... MØGSO!!!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...