Justin Bieber's danser!

Amanda er et naturtalent til dans! Hun stiller op til en konkurence om at danse på scenen med en kendt!

114Likes
788Kommentarer
46981Visninger
AA

83. NEJ!!

"For sidste gang NEJ!", råbte jeg. Justin blev ved med at sige vi skulle hjem til Melissa og Victor.
Jeg var nervøs for at de ville opdage det.
"Hun er din søster! Hun ringede til mig i går, at vi skulle hjem til dem snart", sagde han.
"Hun opdager det sikkert", mumlede jeg. Mine humørsving var sindssyge. Jeg havde smadret et glas, råbt af Justin uden grund og kradset min hud til blods.
"Hun vil ikke opdage en skid! Hun sagde vi evt. kunne tage Chris, Ryan og Caitlin med", sagde han.
ARGH!!!!
"Justin jeg tager ikke med!", sagde jeg.
"Jo for jeg har allerede pakket vores ting. Både dit tøj og mit", sagde han tilfreds.
"Hvad nu hvis hun opdager det?", hviskede jeg, og begyndte at græde.
"Det gør hun ikke skat. Vi skal bare passe på med hvad vi siger. Du skal ikke græde smukke", sagde han, og tørerede mine tårer væk. Han havde altid været tålmodig, og sød ved mig når jeg græd eller var sur på ham. Han begyndte at forstå hvordan jeg havde det.
"Jeg elsker dig", sagde han til mig.
"Jeg elsker også dig", hviskede jeg, og krammede ham. Han fik mig hele tiden på andre tanker.
"Har vi chokolade?", spurgte jeg ham pludselig.
"Ehh... Det tror jeg nok", sagde han med en sjov stemme.
Jeg smilte, og gik ned i køkkenet og åbnede et skab. Jeg tog chokoladen ud, og gik tilbage til Justin. Jeg spiste et stykke, og tilbød ham et.
"Nej. Adr! Chokolade er ikke lige mig", sagde han, og skar ansigt.
Jeg spiste lidt, og blev træt. Jeg lagde mig tilfældigt i sengen, og kiggede op.
"Må jeg få et kys?", spurgte Justin. Han lændte sig ind mod mig, og kyssede mig blidt på munden.
"Hmm... Chokolade smag", grinte han. Jeg grinte med, og børstede tænder.
Jeg fik nattøj på, og kiggede ned på min forbandede mave. Justin kom hen til mig, og lagde en hånd på den.
"Du fortryder vel ikke?", spurgte han medfølgende.
"Nej. Jeg kan ikke være mor i denne her alder", sagde jeg, og grinte nervøst.
Han løftede mig op i sine arme, og bar mig hen til sengen. Jeg grinte, og holdt fast i hans skjorte.
Han lagde mig ned på min side af sengen, og kyssede min pande.
Jeg ventede til, at han kom tilbage til mig. Da han lagde sig i sengen spekulerede jeg på noget.
"Justin?", mumlede jeg.
"Jaer smukke?", mumlede han tilbage.
"Bliver du nogensinde træt af mig? Altså når jeg råber af dig, og tuder hele tiden", sagde jeg stille.
"Selvfølgelig gør jeg ikke det. Du er gravid, og har dine humørsving. Jeg elsker dig uanset hvad", sagde han sødt til mig. Awwwww!
"Er du ærlig?", spurgte jeg for en sikkerhedskyld.
"Jeg lover dig, at jeg er ærlig. Lillefingerære!", sagde han, og rakte mig en lillefinger. Jeg grinte, og snoede min lillefinger om hans.
"Du er mit et og alt", hviskede han til mig.
"Du stjæler alle de søde replikker, Justin! Hvad skal jeg sige til dig?", sagde jeg for sjov.
"Sig du elsker mig", sagde han seriøst.
"Jeg elsker dig over alt i denne univers", sagde jeg, og slukkede lyset.
Jeg krøb ind til Justin, og faldt i søvn.
_____________________________________________________________
Jeg havde en plan. Jeg ville sige til Justin, at jeg var syg, så vi ikke kunne tage afsted. Lam plan, men lad os se om det virker:)
Han sad nede i stuen, så jeg gik derned.
"Justin", sagde jeg stille. Jeg legede at jeg var sløv.
Han vendte sig mod mig, og smilte. Jeg satte mig ved siden af ham, og lændede hovedet på hans skulder.
"Er der noget galt?", spurgte han, og kiggede på mig.
"Jeg har ondt i hovedet", mumlede jeg, og trak benene under mig.
"Er du sikker? Tror du ikke det er Jeg-Vil-Ikke-Hjem-Til-Melissa-Syndrom?", grinte han.
Jeg rejste mig op, og det sammen gjorde han, men jeg skubbede ham ned i sofaen igen.
"Din idiot! Jeg er din kæreste, og du burde bakke mig en smule op", sagde jeg surt.
Han rejste sig grindene op, og krammede mig.
"Du så sød når du leger syg", sagde han, og kyssede mig på næsen.
"Jeg leger ikke! Jeg ER syg. Justin hvis du ikke har bemærket det, så er jeg gravid, og kaster op hele tiden. Jeg har det dårligt lige nu, og du driller mig hele tide", sagde jeg og vristede mig ud af hans greb.
"Jeg driller dig, fordi jeg ikke kan klare og se dit sure ansigt hele tiden. Jeg savner dit smil, og den gode gamle Amanda", sagde han seriøst.
"Hvis vi skal til New York inden aborten, så får du aldrig mit smil at se", mumlede jeg, og skred op på værelset. Justin kom ikke, så jeg tog min bærbare, og gik ind der hvor man bestilte billetter.
Kode? *Amanda* skrev jeg. GODKENDT! HAH! Han havde mig som koden! Jeg trykkede på den knap der slettede bestillingen. Yes! Jeg loggede ud, og slukkede for computeren, og gik ned.
"Vi skal ingen steder", sagde jeg til ham.
"Hvad mener du?", spurgte han.
"Amanda er et dårligt kodeord. Og jeg slettede bestillingen", sagde jeg med et smil.
"Du gjorde hvaaaad?!", råbte han op.
"Jeg slettede bestillingen til NY", sagde jeg igen.
"For Helved Amanda!", vrissede han.
"Vi tager derhen efter jeg har fået fjernet tingen i min mave", sagde jeg.
"Den ting er et foster. Vores barn der vil leve hvis du ikke vil dræbe den", snerrede han. Ville han ikke have jeg tog en abort? Okay jeg var pænt forvirret!!
"Det kaldes en abort når den er under 12 uger", sagde jeg stille.
"Det kan lige så godt kaldes mord!", råbte han op.
"Nej! Det ville være ulovligt, hvis det kaldes mord! Og lad være med at råbe af mig", sagde jeg og beholdt tålmodigheden. Altså noget af den....
Han sukkede, og kiggede væk.
"Undskyld", mumlede han, og kom hen til mig.
"Hvad mener du med, at det ville være et barn hvis jeg ikke dræbte det?", spurgte jeg.
"Ikke noget. Undskyld", sagde han igen. Jeg nikkede som en tilgivelse.
Han kyssede mig intenst på munden. GUD hvor kan den dreng kysse godt! Eller faktisk er han fantastisk!
"Jeg elsker dig", mumlede han, da jeg trak mig væk.
"Jeg elsker også dig", hviskede jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...