En særlig sommer 2

Caroline er startet i 8. klasse ligesom hendes kæreste Lucas som hun mødte i ferien på Bornholm.
Lucas og Caroline har ikke set hinanden siden ferien og selvfølgelig savner de hinanden.
En dag ser Caroline Lucas på deres skolebibliotek og opdager at han er den nye dreng som skal gå i hendes parallelklasse.
Men i paralell klassen går også den super snobbede pige Maria som prøver alt hvad hun kan at skilde Lucas og Caroline fra hinanden!

4Likes
14Kommentarer
3658Visninger
AA

10. Lucas og hans familie på besøg


De næste dage gik ikke spor godt, jeg var stadig ret muggen over at Lucas og hans familie skulle komme i weekenden.
Nu var dagen så endelig kommet, det var lørdag eftermiddag og jeg var lige nu ved at gøre mig klar til gæsterne kom. Jeg havde fået afvide af min mor at grunden til at Lucas forældre kom, var at de havde snakket på Bornholm og de gerne ville have kontakt igen.
Lige nu var jeg i fuld gang med at ligge en let make-up, ikke speciel meget bare lidt fundation, lipgloss og Mascara.
Det ringede på døren, jeg kunne høre at den blev åbnet og der blev sagt en masse ”Hej” og ”hyggeligt endelig at møde er igen”
Jeg gik med lange og store bevægelser ned af vores trap og ned til gangen.
Lucas stod sammen med hans lillesøster og snakkede, da jeg kom ind i rummet kiggede han hurtigt op men slog hurtigt blikket ned igen.
”Hej Laroline” råbte Lucas lillesøster Mille, ”Hej Mille” mumlede jeg og hun gav mig et stort kram.
”Hej Mille” råbte en bag os, det var selvfølgelig MIN egen lillesøster Amalie som er lidt ældre end Mille.
”Nu må i alle sammen gerne komme ind til bordet for så går vi i gang med at spise” sagde min mor højt tidlig og begyndte at bære mad ind.
Selvfølgelig stod menuen på et eller andet kød jeg ikke kunne lide.
”Hvordan går det så med dig i skolen?” spurgte Lucas mor mig, ”Det går da helt fint” mumlede jeg, hvorfor spurgte hun til min skole?
”Hvordan går det med dig i skolen?” spurgte min mor direkte til Lucas og efterlignede Lucas mor.
”Fint” mumlede Lucas, ”Ej hvorfor er i så kedelig?” råbte min mor ud over bordet. ”Kedelige?” mumlede jeg og kiggede på hende med et blik der sagde HOLD – SÅ – OP!
”Kan i ikke forklare nærmere?” spurgte Lucas mor lidt roligere, jeg kiggede på Lucas og bagefter kiggede vi på vores forældre og rystede på hovedet.
Under Middagen sagde hverken Lucas eller jeg mere, men det gjorde vores søskende derimod ikke, de pladrede løs om den nyeste bratz dukke.
”Mor? Må jeg godt gå fra bordet?” spurgte jeg og var allerede i gang med at rejse mig, ”Selvfølgelig, det må du også gerne Lucas. I kan jo gå op på Carolines værelse” smilte hun til os.
”Det tror jeg ikke lige du skal regne med?” sagde jeg surt, hvad bildte hun sig ud? At bestemme om Lucas skulle op på mit værelse!? NEJ HAN SKULLE EJ!
Jeg skyndte mig op på mit værelse og låste døren, jeg satte mig hen i min sofa og læste i et vi unge blad.
Pludselig blev mine tanker afbrudt af en der bankede hårdt på døren, ”Luk op” råbte en stemme – jeg kunne nemt genkende den og det var selvfølgelig Lucas.
”Vel gider jeg ej!” sagde jeg surt rejste mig fra sofaen. Jeg kunne høre en gå op af trappen og inden længere bankede nogle på min dør igen.
”LUK OP CAROLINE! Lucas skal ind” råbte min mor surt, ”Skal han absolut?” sagde jeg på en lidt snobbet måde.
Jeg opgav og gik hen og låste op, men skyndte mig hen til sofaen igen, jeg tog en pude og begravede mit ansigt i den.
Døren blev lukket og jeg kunne gætte at det var Lucas der var kommet ind, ”Hej” mumlede han.
Jeg ignoreret det og han blev ved – ”Hvorfor er du sur?” spurgte han og tog puden fra mig.
”LAD HVER!” råbte jeg men gad ikke løbe efter den. Jeg lagde mig i stedet på sofaen, pludselig kom alle minderne mig og Lucas frem i hovedet på mig.
Lucas var i mellemtiden kommet hen og sat sig på sine knæ foran sofaen hvor jeg lå.
Der gik lidt tid hvor jeg bare lå i mine egne tanker, ”Hvad tænker du på?” spurgte Lucas mig og grinte.
”Ikke noget” sagde jeg tvært, jeg løg for ham. Men det havde han fortjent.
”Skal vi ikke lave et eller andet?” spurgte han og smilte, hans smil var seriøst for fantastisk!
”Jo okay så” sagde jeg irriteret, ”Hvad med mørke gemme med Amalie og Caroline?” sagde han og smilte stort.
”Okay” sagde jeg og smilte lidt, vi gik ned og spurgte om vores søskende ville være med.
Det ville de selvfølgelig og vi gik i gang. Da vi havde leget det i ca. en time forslog Amalie at vi skulle se en film.
”Jeg vil gerne se Barbie” sagde Lucas søster Mille, ”Ej Mille, den har vi jo set 50 gange, hvad med high school Musical!?” sagde Amalie og jeg afbrød hende ”NEJ NEJ, de er for kedelige, hvad med Twilligt der er så mange lækre drenge med?” forslog jeg og brød ud i et grin.
”Den lækreste dreng er sku da lige her!” sagde Lucas selvglad, ”Nej” sagde jeg, godt nok havde han smukke øjne, fantastisk smil, og det hele men nej!
”Twilligt er for kedelig, jeg vil gerne se en GYYYY-SER!” sagde han skræmmende, ”Ej helt ærligt, vi dør jo” sagde Mille alvorligt, ”Nej vi gør ej” sagde jeg og smilte til hende.
Vi kunne ikke blive enige og det endte med at Mille og Amalie så HSM 2 og vi så en Gyser som Lucas havde valgt, jeg kunne ikke lide den men han fik sin vilje.
Lucas satte den på og jeg tog et tæppe over mig, vi sad i hver sin ende af sofaen mens vi kunne høre de voksne snakke neden under.
Filmen blev mere og mere uhyggelig og hver gang der var noget ekstra uhyggeligt skreg jeg og gemte mig under tæppet.
”Lucas? jeg er bange” mumlede jeg genert, ”Virkelig?” sagde han med en glad stemme.
Jeg gik hen og slukkede for dvd’en, ”Jeg tør ikke se mere” sagde jeg og Lucas brød selvfølgelig ud i et stort grin.
”Nå, hvor er det synd for dig Caroline” grinte han. Pludselig så jeg igen Lucas som min ven, nu kunne vi snakke sammen, grine sammen og endda se en film sammen. Jeg havde ikke lyst til at sige mere grimt om ham til nogle for han var faktisk en ganske sød dreng.
”Der er dessert” blev der råbt nede fra stuen og vi skyndte os ned, ”mm” sagde Lucas og jeg i kor da vi så at vi skulle have pandekager.
Alle kiggede underligt på os, ”Hvad?” spurgte jeg og så sagde min mor og Lucas mor bare ”Ikke noget men er i blevet gode venner igen?” ”Ja” mumlede jeg og så gik vi i gang med at spise pandekager.
Resten af aften gik godt, Lucas og hans forældre og søster gik først hjem klokken 1. om natten.
Da jeg endelig lå i min seng bestemte jeg mig for at det her havde været en god dag, for det første var jeg blevet venner med Lucas igen, vi havde set en forfærdelig film men Lucas havde accepteret jeg ikke gad se den færdig og så havde vi fået pandekager!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...