Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3140Visninger
AA

6. En overraskelse?

Efter nogle timer var det endelig lukketid. Jeg havde tilbragt det meste af dagen med at løbe ærinder for Stefani, eller været assistent for Nathan og Bjørn. Alt i alt var jeg lettet da jeg kunne komme til at klæde om efter at være iført kostume dagen lang - og det meste af tiden havde jeg endda været bag scenen hvor ingen så mig alligevel! Forurettet smed jeg min klovnekostume i kurven og fandt mit hverdagstøj frem.
"Marie, kommer du?", kaldte drengene udefra. Jeg skyndte mig at spænde mine læder sandaler og trippede ud på gangen.
På vej ud begyndte vi at snakke om, at det var på tide vi fik vores løn. Da gik det op for mig, at jeg havde ladet min pung ligge i omklædningsrummet. "Jeg tror, jeg har glemt min pung," udbrød jeg. De to standsede op og så på mig. "Kan du ikke vente til imorgen med at hente den?", spurgte Bjørn. "Ved jeg nu ikke lige..." svarede jeg tøvende, og tænkte på mine hårdt sammensparede lommepenge. "Nej. Jeg løber tilbage efter den. Øh, smut I bare hjem," sagde jeg ærgerligt. "Skal vi ikke vente?", spurgte Nathan, men jeg sagde, det måtte de selv om. Selvfølgelig ventede de ikke, tænkte jeg irriteret til mig selv, men jeg var nu også selv udenom det. Slentrende ankom jeg ved det store telt igen, og listede mig ind under teltdugen.
Lige så stille krydsede jeg hele vejen gennem cirkusset, og gik om bag scenen. Her fik jeg mig en overraskelse, da jeg så Stefani stå og pusle med nogle af de sager, jeg ellers havde ryddet op og gjort rent idag. "Hej igen," begyndte jeg og skulle til at forklare, men Stefani gispede og kastede som var det en refleks et klæde over, hvad end det var hun var ved at lave.
"Åh, det er bare dig!", sagde hun, og sendte mig det samme venlige smil som for et par dage siden. "Hvad.. Hvad laver du?", spurgte jeg nysgerrigt. Var det bare mig, eller stivnede hun et kort sekund. "Det er en overraskelse til de små børn imorgen," sagde hun, og skiftede derefter emne: "Hvad laver du her? Kan du ikke få nok af at arbejde?", spurgte Stefani og lo. Jeg forklarede hende, at jeg havde glemt mine penge i omklædningsrummet. Hun lod mig gå ind og hente dem, men jeg kunne mærke hendes blik i ryggen på mig indtil jeg forsvandt ind i bagbygningen. Mærkeligt...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...