"Jeg er din kusines ven"...

Jeg troede han han sagde sandheden.......

11Likes
13Kommentarer
1357Visninger
AA

4. UBEHAGELIGT!

Da jeg kom ud til Hovedbanegården kunne jeg ikke finde ham. Der var ikke en 15 årig dreng, kun nogle mænd på omkring 70-80 år og en mand på cirka 40 år....... der vinkede og kom hen i mod mig!
"Hej Maria. Jeg er herovre!"
Jeg kunne ikke forstå det. Hvordan kendte den mand mit navn? Jeg kunne mærke en hånd på min skulder.
”H-h-h-h-h-hvem er du?” nåede jeg at fremstamme.
”Jeg er da Jakob” smilede han med et ubehageligt smil. Jeg prøvede og løbe, men han fangede mig og grinte: ”Hvor skal du hen?” Jeg tog chancen og løb fra ham, og det lykkedes, men lige pludselig løb jeg ind i noget..... det var min mor! Jeg mumlede et eller andet og hev hende væk fra Hovedbanegården. Da jeg havde fået pusten tilbage fortalte jeg hvad der var sket. Mærkeligt nok blev hun ikke sur, men sagde kun:"Hvor er jeg glad for, jeg fandt dig".....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...