Et nyt liv, tak?

- Læs, og læg meget gerne en kommentar. 8D Der kommer mere hen af vejen alt efter om I kan lide den.. (-:

3Likes
22Kommentarer
2792Visninger
AA

15. Kapitel 14

Det gav et stød i mig.. et stød i intet. Jeg eksisterede ikke længere. Alt var mørkt og tågen lå som et stort, sort tæppe hen over mit syn. Pludselig flimrede billeder gennem mit hoved. Minder. Gamle minder.
Smilende mor, der tog min hånd og gav den et klem.
Fars store, varme smil.
Felle som baby.
Mig, der stod i skolegården for første gang.
Angsten, der greb mig, da jeg fandt far.
Den store, hvide kiste, med en enkelt rød rose ovenpå.
”NEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!” skreg jeg.
”JEG VIL IKKE DØ!”
Et vindpust førte en skikkelse med sig. En hvid skikkelse, der oplyste hele den skumle belysning omkring os.
”Jeg troede det var dit største ønske?” En blid stemme skar sig blødt gennem den tykke tåge.
”Hvem er du?”
”Det er lige meget. Men lad os kalde mig en form for..” Hun smilede. Jeg kunne nu fornemme hendes ansigtstræk. Hun var smukkere en smuk. En sær form for aura bølgede omkring hende og hendes person. Jeg var åndeløs.
”En form for hvad?” kvækkede jeg hæst.
”Jeg er din skytsengel, og jeg har fuldt dig gennem hele dit liv.” Hun smilede igen, og tog min hånd. Pludselig havde jeg en hånd igen, og en krop. Jeg kunne mærke det – at have en krop igen.
”Det er Magiens dag i dag. Du har et ønske.” Hun lagde hovedet på skrå, og lukkede øjnene, som om hun skulle koncentrere sig. Hendes smalle, fine øjenbryn trak sig sammen.
”Hvad ønsker du dig?”
”Jeg ønsker mig..” Jeg stoppede op, men kunne ikke få tanken ud af mit hoved.
”Hvad?” spurgte hun igen – stemmen lød lokkende. ”Hvad ønsker du dig?”
”Jeg.. jeg ønsker mig, at.. at jeg aldrig var blevet mobbet, og at jeg havde mange venner.” mumlede jeg utydeligt, og så op.
Jeg kunne knapt tro det, men alligevel havde jeg en følelse af, at jeg kunne stole på hende. Det virkede bare for godt til at være sandt.
”Javel..” sagde hun og så et øjeblik trist ud.
”Du kunne have brugt dit ønske på noget mere værdifuldt.” Hun så på mig, og sukkede. ”Jeg troede virkelig, du havde mere i dig.”
”Hvad mener du?” spurgte jeg og tog nervøst et dybt åndedrag.
”Hvad med din far?” spurgte hun. ”Du kunne have ønsket ham i live igen, men du var mere interesseret i det andet. Det er ikke alle, der mærker Magiens Dag, men du er nok den, der har brugt det værste ønske. Men sagt er sagt, og gjort er sagt. Du skal nok få mange venner.”
I samme sekund opløstes hun for mit blik, og mikroskopiske firkanter i alle regnbuens farver svævede ind, og dannede et billede foran mig.

Jeg stod på trappen, klar til at gå i skole. I det samme kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt min cykelhjem i garagen, og jeg spurtede ind for at hente den. Da jeg trykkede min finger mod lyskontakten, og rummet blev oplyst på to sekunder, blev mit blik fanget af et stort reb, der hang midt i garagen. Jeg lod mit blik følge rebet nedad, og stoppede op, da jeg mødte et ansigt. Hovedet var helt oppustet og lilla, og rebet havde boret sig ind i halsen. Ansigtet var velkendt. Jeg åbnede munden for at skrige, men lyden sad fast i min tørre hals.
”Far?” Mit lille, smalle ansigt var grebet af chok, og jeg rystede.
”MOR!” skreg jeg.

”Nej.” hviskede jeg, da jeg slog øjnene op, og stirrede ned i et sort skindsæde.
”Sæt mig af.” Jeg hævede stemmen og bankede på ruden, der adskilte mig og manden på førersædet.
”Hvad fand..” begyndte han og åbnede munden. Hans øjne var store af skræk, da han holdt bilen ind til siden og jeg sprang ud.
”Du var jo død. Jeg mærkede på dig, og dit hjerte slog ikke, og – ”
”NEJ, JEG VIL IKKE VÆLGE DET ØNSKE!” skreg jeg op i den mørke himmel, hvor regnen silede ned.
”Jeg vil have min far tilbage, jeg beder dig.” Et stort flammende lyn oplyste himlen, og mine ben begyndte automatisk at løbe. Regnens tunge dråber borede sig ned i mit allerede gennemblødte hår og tværede mine tårer væk fra mine kinder.
”Hallo?” skreg manden efter mig, men jeg så mig ikke tilbage.
”Jeg beder dig, må jeg ikke nok lave mit ønske om?” hviskede jeg, og satte mig på hug, mens jeg tog fat om mine knæ.
”Jeg beder dig af hele mit hjerte.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...