Et nyt liv, tak?

- Læs, og læg meget gerne en kommentar. 8D Der kommer mere hen af vejen alt efter om I kan lide den.. (-:

3Likes
22Kommentarer
2805Visninger
AA

11. Kapitel 10

”Skal vi så leje en film og købe noget slik?” spurgte jeg Felle – mest af alt, fordi jeg havde dårlig samvittighed over mit lille ”udbrud” i børnehaven.
Hun smilede stort, tog mit hånd og nikkede alvorligt. Hendes lyse, fløjlsbløde hår blafrede let i den blide vind, og fik mig til at smile.
”Hvad med Rapunsel?” mumlede jeg og gav hendes hånd et klem. Der var ikke mange, udover os, på torvet. Det var ellers omkring nu myldretrafikken brød ud. Og så på en fredag. Hun udstødte et hvin af glæde – selvom vi havde set den mindst hundrede gange – og gav slip på min hånd, for lykkeligt at løbe ned af gågaden. En solstråle fangede hendes skulderlange hår og gav det et gyldent skær. Jeg så lidt efter hende og råbte så hendes navn. Hun måtte jo ikke blive væk. Et kort øjeblik blev den skyfri himmel mørk og truende, men få minutter senere skiftede den tilbage igen. Jeg begyndte at le, og hev fat i hende for at give hende et knus.
”Kom.” hvinede hun og snog sig løs. Hun løb ned mod videobutikken, som hun allerede kendte så godt – taget i betragtning af, at vi næsten lige var flyttet hertil. Den lå på hjørnet af torvet og udstrålede både farver og varme. Det ellers så triste og kedelige torv blev oplyst af denne butik, og folk strømmede ind og ud af døren. Jeg fulgte bare efter hende, stadig klukkende af latter, og åbnede døren op. Det sædvanlige pling lød og meldte min ankomst. Jeg kunne mærke varmen strømme mig i møde, og jeg lukkede hurtigt døren, for at undgå at slæbe kulde ind – selvom der egentlig var sommer udenfor. ”Hej.” sagde en stemme – jeg genkendte den og kiggede op. Det var drengen fra min klasse. Ham havde jeg ikke set her før. Han så om end muligt endnu bedre ud i ”uniform”. Hans korte, mørke hår strittede ud til alle sider, og fremhævede de utroligt grønne øjne. Jeg sukkede, men tog det hurtigt i mig igen. ”Hej..” svarede jeg og kastede et blik rundt i butikken efter Felle. Hun stod fuldstændigt optaget ved børnevideovæggen. ”Lige et øjeblik.” sagde drengen til mig. Jeg drejede igen blikket, og så forvirret på ham. Han ekspederede hurtigt en kunde, og smilede hele tiden til mig imens. Jeg bed mig genert i læben og skyndte mig ned mod Felle. Hun var stadig optaget i at vælge, hvad vi skulle se. Rapunsel var åbenbart ikke sikker alligevel. Hun havde fået konkurrenter.
”Felle, har du valgt?” spurgte jeg og lagde blidt hånden på hendes skulder.
”Nej.” mumlede hun og tog endnu en dvd op til de fem andre hun havde i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at smile.
”Hvad for en skal jeg vælge?” spurgte hun bekymret og så op på mig med de smukke, himmelblå øjne.
”Det finder du bare ud af.” svarede jeg og rystede på hovedet. ”Jeg går lige over til bladene imens, okay?” Hun nikkede fraværende, og mumlede noget uforståeligt for sig selv.
Jeg gik over mod de store reoler med blade. Butikken var meget stor, ikke for stor, ikke for lille. Tilpas. Den havde næsten alt, hvad hjertet begærede. Lige fra video og computerspil til dameblade og efterskrifter. Jeg havde netop rakt ud efter et blad, da jeg mærkede en person tæt bag mig. Jeg snurrede rundt og stirrede direkte ind i de opslugende grønne øjne fra før. Et svagt gisp undslap mine læber.
”Prøver du at undgå mig?” hviskede han og så mig dybt i øjnene.
Jeg stirrede rødmede dybt og sank en klump. Vi var i et lille hjørne, næsten usynlige for de andre i butikken. Jeg stod lænet op af væggen, mens han havde hænderne placeret på hver sin side af mit hoved. Der var et par centimeter mellem vores ansigter. Jeg lukkede øjnene. Han havde pebermynteånde.
”Nej.” mumlede jeg hæst – selvom jeg godt vidste, at det var løgn. Der var noget ved ham, der gjorde mig utryg. Ikke, at han var farlig. Men de øjne. De så gennem mig. Han så gennem mig. Der var noget ved ham. Jeg kunne ikke sætte ord på det. Hele hans attitude. Som om han så mig som noget andet end en ven, og det var jeg slet ikke klar til. Jeg havde knapt nok haft en ven, hvordan skulle jeg så være klar til en.. kæreste? Jeg rødmede dybt bare ved mine tanker. Hvad nu hvis jeg tog fejl? Hvor ville han le, hvis han kunne se, hvad jeg tænkte, og det overhovedet ikke var det han var ude på.
”Det lader det ellers til.” svarede han og smilede kort. En smule arrogant.
”Det gør jeg ikke.” mumlede jeg en anelse skarpere og lod mig glide ud af hans ”arme”.
Jeg kunne mærke hans blik i ryggen, da jeg skyndte mig hen mod Felle og nærmest rev hende med hen til disken.
”Jamen, jeg kan ikke vælge mellem de her to.” sagde hun og viste mig de to dvd’er.
”Vi tager begge.” sagde jeg hurtigt og smed dem på disken.
Jeg kiggede op og så, han langsomt og med et uundgåeligt smil på læben gik hen mod os. Han havde sænket sine hænder skødeløst i hans bukselommer, og sendte mig afslappet et blink.
Jeg fnyste og så væk.
”Her.” sagde jeg og skubbede dvd’erne over mod ham.
Han nikkede bare, og lagde hovedet på skrå, mens han bippede dem og lagde dem ned i en gul nettopose.
”Her.” Han rakte mig tingene, og jeg vendte mig omkring. Felle var allerede ved døren.
”Vent lige.” sagde han bag mig. Jeg hævede øjenbrynet, sagde intet, men blev dog stående med ryggen til ham.
”Må jeg få dit nummer?” spurgte han uskyldigt.
Jeg hev rasende efter vejret, og snurrede rundt – men i det samme jeg gjorde det, vidste jeg, at det var præcis, hvad han havde regnet med.
Han slyngede en arm over disken og trak mit hoved frem mod hans, og trykkede blidt sine læber mod mine. Jeg gispede efter luft og trak mig vredt, men også forvirret fra ham – dog skjulte jeg sidstnævnte meget godt.
”Hold. Dig. Væk.” hvæsede jeg og rev posen til mig, mens jeg fór hen mod døren og rev Felle med mig.
Jeg kunne næsten se ham grine bag min ryg – hans smørrede grin. Jeg skar tænder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...