Zhoe Bloads

Zhoe Blads er 16 år. Hun lever med sin mor. Skolen klarer hun fint, men føler sig aldrig tilpas. Kan et enkelt brev fra hendes far ændre hele hendes skæbne? Eller går det bare galt? Er det fodbolden, der redder hende?

2Likes
11Kommentarer
2526Visninger
AA

6. Nye sko?

Et par dage senere skulle jeg starte på min nye skole. Jeg var ret spændt. Det var en af LA's bedste skoler. Det var en blandet drenge og pige skole, det var noget nyt. Min gamle skole, Constance High School havde kun været for piger. Jeg gik nervøst ind på skolen, efter at være blevet sat af udenfor, af min fars chauffør, John. Jeg kiggede desperat efter et skilt hvor der stod "Kontor", så desperat at jeg ikke opdagede at jeg havde retning lige mod en dreng. Jeg gik ind i drengen. Af ren refleks skyndte jeg mig, at sige: "Undskyld!". Jeg kiggede bag efter op og så en lyshåret fyr. Han havde lysende grønne øjne. Han kiggede påmig, og sagde: "Hm, det er ok. Du må være ny her, jeg har ikke set dig før. Jeg er Anthony. Hvad leder du efter?". Jeg skyndte mig at rette diskret på håret, og sige: "Jeg er ny og hedder Zhoe, og leder efter kontoret. Ved du hvilken vej jeg skal gå?". Han smilede til, mig og sagde: "Nu skal jeg vise dig vejen". Vi gik side om side, da der dukkede et stort skilt op i loftet, hvorpå der stod med store røde bogstaver "KONTOR". Jeg sagde tak til Anthony, og gik ind gennem døren. Jeg gik hen til skranken, og fik basis viden om skolen, og hvilken klasse jeg skulle gå i. En lærer, Mrs. Schmidt, kom ind ad døren til kontoret, og sagde: "Du må være Zhoe, kom med mig. Jeg står for din klasse". Jeg fulgte efter min lærer. Da vi kom ind i klassen, blev alles blikke rettet mod mig. Mrs. Schmidt præsenterede mig, og sagde hvor jeg kunne sætte mig. Jeg kiggede ned på pladsen,hvor hun havde peget ned. Chris! Mit hjerte sprang et salg over. Skulle jeg gå i klasse med Chris. Jeg satte mig derned. Han kiggede på mig og smilede til mig. Han lagde sin bog ind midt på bordet, og hviskede stille: "Du kunne da godt have sagt du skulle gå her". Jeg smilede bare som svar, og svarede stille: "Hmm... Som om jeg vidste det". Alles blikke var stadig rettet mod mig, og nu også Chris. En vinkende hånd i det ene hjørne fangede min opmærksomhed. Det var Anthony. Jeg vinkede tilbage, og fik en seddel af Chris lige i det samme. Der stod: "Hvor kender du Anthony fra?". Jeg skrev hurtigt tilbage: "Jeg kender ham ikke, men han viste mig til kontoret". Chris smilede til mig. Resten af timen, havde vi bare tavle undervisning i engelsk. Mit yndlings fag. Efter skole kom Chris hen til mig, og sagde: "Hej søde. Jeg håbede på det vardig der startede i vores klasse". Han gav mig også et kram. Jeg besvarede krammet, og sagde: "Jeg er ret lettet over at se dig her. det reddede min dag, at jeg i det mindste kendte en". Han smilede, i det samme kom Anthony, og sagde med ironi i stemmen til Chris: "Stjæler du nu også hende?". I det samme gav de hinanden high five. Da min fars chauffør rullede op på siden, af os sagde jeg farvel til drengene. Jeg hoppede ind i bilen, og vi kørte der ud af. Hvorfor fik jeg følelsen af at have købt et par nye sko, hver gang jeg snakkede med Chris. Den der summende fornemmelse af at alt bare er rigtigt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...