Zhoe Bloads

Zhoe Blads er 16 år. Hun lever med sin mor. Skolen klarer hun fint, men føler sig aldrig tilpas. Kan et enkelt brev fra hendes far ændre hele hendes skæbne? Eller går det bare galt? Er det fodbolden, der redder hende?

2Likes
11Kommentarer
2524Visninger
AA

10. Amber & LANSC

De næste dage i skolen gik, som de andre. Bortset fra at truslerne fra Keymi, cheerleader kaptajnen, blev værre.

I dag sad jeg med Amber, nede ved hendes bor til frokost. Vi snakkede om fodbold, da jeg pludselig kom i tanke om foreslaget om at Amber skulle flytte med til LANSC. Jeg kiggede på hende, og sagde: "Vil du ikke med ud og hente bøger til næste time?" Hun nikkede og forstod min hentydning til en privat samtale. Vi gik ud af døren, og hun sagde: "Fortæl, fortæl, fortæl". Hun troede sikkert det var noget om Chris. Jeg fortalte hende om tilbuddet fra min far om fodbold i LANSC. Hun sagde først mega glad: "Det bliver greaaaat!" Men så kom hun til at tænke på skoleholdet, og sagde: "Hvad med det her hold? Det dur ikke at jeg forlader det midt i sæsonen, og det gør det heller ikke med dig for den sags skyld." Jeg rystede på hovedet, og sagde: "Træningerne er tirsdag, torsdag og lørdag. Ingen af de dage hvor vi spiller med skoleholdet". Hun krammede mig, og sagde: "Jeg har drømt om at spille der siden jeg var 5". Vi gik ned mod skabene, da det ringede.

Efter skole trænede vi med skoleholdet, og gik så hjem til Amber. Hendes forældre var ikke hjemme i denne måned, da de var i Afrika med Læger uden grænser. Hun ville ikke så gerne være alene hjemme i hele måneden, så hun skulle bo ved mig. Vi skulle pakke hendes ting i dag, og derefter ud til prøvetræning i LANSC, selvom det ikke var torsdag før i morgen.

Min far kørte os ud til stadionet. Det var det samme sted hvor LA Galaxy spiller, derfor også kæmpe stort. Vi gik ind og klædte om mens min far ordnede formaliteterne. Amber sagde: "Det er så vildt. Tænk hvis vi møder Beckham!" Jeg nikkede. Havde aldrig selv været kæmpe fan af Beckham, men måtte indrømme det kunne være temmelig fedt hvis vi så ham. Vi gik ud til min far igen, og hilste på træneren, Smith Garro. Han var fra London, og havde selv spillet engang i Manchester United, og det kunne tydeligt høres på han accent. Han sagde: "Hej piger, jeg er Smith Garro, og jeg vil være jeres træner. Jeg har set jer begge spille, og i spiller fremragende. Jeg skal bare lige lave et par test på jer, og så vil jeg regne med at se jer her i morgen til træning. Jeg nikkede, og Amber var gået i chok. Jeg knipsede foran hendes øjne, og sagde til hende: "Amber, du kommer ikke ind hvis du står stille her". Hun grinede, og rystede nervøsiteten af sig. Jeg grinede og kiggede på hende. Vi gik sammen ud på banen. Smith havde stillet op til en bib-test og en cubatest. Vi snakkede ikke men løb bare de test som han havde klar gjort. Min far stod hele tiden og snakkede med ham. Vi klarede os ret godt, fordi vi jo begge havde løbetrænet de dage hvor vi ikke spillede fodbold. Da vi var færdig med nogle andre test, og var blevet lægetjekket kørte vi hjem. Amber og jeg var helt udkørte, men min far var glad på vores vegne, for han havde ikke troet vi ville komme gennem nåleøjet første gang. Han havde selv forlænget sin aftale med levering af trøjer til hele klubbens hold igår og var derfor selv ret glad i dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...