Drengen, Problemet og Mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2010
  • Opdateret: 8 sep. 2010
  • Status: Færdig
Ellie er en helt normal pige, som forelsker sig i den søde dreng - Lucas - ham den populære som sidder foran hende i klassen. En dag får deres klasselærer - Fru Henningsen en sindssyg idé om at drengene skal skrive et anonymt brev på valentines dag, som deres lærer så vil dele ud til pigerne i klassen. Ellie er så heldig at få brevet fra Lucas, dog ved hun ikke hvem brevet er fra, og da hun glemmer brevet på hendes bord i et frikvarter, slår skolen diva - Mirana til, og en misforståelse og en stor løgn ændre alt det, som Ellie havde håbet på kunne være hendes store chance - hendes store chance på vej ind i kærlighedslivet, og mon en brækket arm også kan have en lille indflydelse på det hele?

29Likes
102Kommentarer
7918Visninger
AA

11. Et nyt kærestepar og et tab!

Dagene gik lidt efter lidt, og det hele blev faktisk ikke meget bedre for mig. Lucas var også begyndt at syntes om Mirana, hvert fald efter det jeg kunne dømme mig frem til. Det så ikke ud til, at han havde så meget i mod at hun hang over ham nu. Han så faktisk ligefrem ud til at nyde det. Det undrede sikkert kun mig hvorfor han ikke hadede hende. Mange syntes sikkert, at de tog nærmest hørte sammen. De syntes vel at Mirana og Lucas nærmest hørte sammen som Gøg og Gokke, som pot og pande, som en hund og dens kødben. Ja næsten som alle de ting som bare var skabt for hinanden. Men det syntes jeg så ligefrem ikke at de gjorde. ”Lucas! Jeg tænkte på om vi ikke skulle gå en tur i parken efter skole en dag! Nu hvor vi jo er sammen som et par, så syntes jeg, at det var passende at gå en tur sammen på det sted som ligesom førte os sammen!” sagde Mirana ind i Lucas’ øre, mens hun sad på hans skød. Vi var igen i skole, og vi havde dog også stadig de samme pladser, så det ville stadig sige, at jeg sad bag Lucas og næsten ved siden af Mirana! Uheldige pladser jeg havde, især når de to sad og sendte kærlige blikke til hinanden i timerne, og når de holdt hinanden i hånden! Det var virkelig ikke til at tage! Selvfølgelig var de blevet kærester hvad ellers? Han var den såkaldte ”populære” på vores skole og ligeså var Mirana, så hvorfor skulle de to da ikke passe sammen? Kun fordi at en STOR misforståelse fik dem til at blive ført sammen! Det var KUN derfor, at de var sammen nu og her, og ikke fordi at de bare sådan lige var blevet gode venner inden alt det med Valentines dag kom, men fordi Mirana ligefrem havde stjålet min ”date” med Lucas! Hvorfor jeg blev ved med at tænke på den aften, hvor jeg blev taget ved næsen, havde jeg ingen idé om, men de tanker og de forfærdelige minder kørte bare hele tiden rundt i mit hoved. ”Jeg ved faktisk ikke helt hvornår jeg kan gå nede i parken sammen med dig!” svarede Lucas pludseligt, og jeg kiggede hurtigt over mod dem. ”Hvorfor ved du lige pludselig ikke det nu?” Mirana troede sikkert at han ikke havde tid til hende, eller at han ikke gad hende, og gid det var så vel. Det kunne være super hvis han ikke gad hende mere allerede nu! Jeg ville ikke give op uden kamp! Det kunne slet ikke betales.. ”Jeg har mine lektier at se til, min gymnastik og så har jeg jo også min familie derhjemme. Men hvad siger du til på torsdag efter skole? Der kan vi gå en tur i parken, hvis du stadig vil altså..” sagde Lucas muntert og kyssede hende hurtigt på hendes ene kind. ”Gymnastik! Det skal jeg da faktisk også til i aften.. Det er jo også trods alt mandag. Hvordan kunne jeg glemme at vi skulle til gymnastik?” Mirana grinede højt én gang, men stoppede så op derefter. Det var virkelig dumt af hende, at være sådan! Hun gik ikke engang op i gymnastik, og hun var sådan se fuldstændig ligeglad med hvornår og hvor vi trænede. Hun ville jo selvfølgelig bare med, fordi Lucas også gik til det. Selvfølgelig! ”Ja det ved jeg heller ikke søde,” sagde Lucas hurtigt efter, og hun puffede ham stille i hans ene side. Jeg havde ikke været med til gymnastikken siden jeg havde brækket min arm, og jeg tog dog med derop alligevel, også selvom at jeg vidste, at det betød at jeg både skulle kigge og høre på Mirana, men det vel det værd. Vi var allerede ved at øve nogle spring, som vi skulle springe til vores opvisning, og så havde vi også vores serie som vi øvede på. Jeg kunne godt være med til at øve serien, da det ikke var noget med at springe og noget med at smide sig nede på jorden. Det var bare ren rytme vi øvede der, og det var Mirana lige så ringe til, som hun var til at springe! Hun havde bare virkelig ingen fysiske talenter i sig. Hun havde hvert fald ikke gymnastik genet i sig, og dog heller ikke de rytmiske gener..
Da jeg havde fået taget noget tøj på, som godt kunne klare at blive lavet gymnastik i, eller hvert fald den lille smule gymnastik som jeg skulle lave, så fik jeg min mor til at køre mig op til hallen hvor gymnastikken træningen ville foregå. Jeg havde egentligt ikke specielt meget lyst til at lave det rytme i dag, som jeg kun kunne være med til, men når det var ved at være opvisningstid, så havde jeg ikke andet valg, end at møde op til vores sidste træning inden det ville gå løs på gymnastikgulvene rundt i de forskellige mange haller. Jeg fik igen sagt farvel til min mor, da vi holdt ude på parkeringspladsen, og så gik turen ellers ind til træning. Selve træningen var faktisk gået i gang, da jeg kom ind i hallen, og alle kiggede bare hurtigt over på mig, da jeg åbenbart var kommet for sent. Jeg var ligeglad og ignorerede deres blikke, og satte mig derefter over ved væggen for at kigge på at de varmede op. Jeg kiggede hurtigt ud over mine gymnastik kammerater, og så til min store overraskelse at det kun var Mirana som var der af det så dejlige kærestepar. Hendes såkaldte kæreste – Lucas var ikke dukket op!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...