Sms-rejseblog

Jeg vil de naeste uger skrive sms-rejseblog fra min backpacktur i Oesteuropa. Jeg rejser sammen med min bedste veninde Kathrin - og vi glaeder os helt vildt!!!

3Likes
2Kommentarer
3363Visninger
AA

19. Fortsat

”Maria havde lagt mærke til os på diskoteket i går – på grund af vores lyse hår og blå øjne, stak vi jo noget ud. Hun havde fulgt os hele aftenen – også set, at vi to blev uvenner, og at jeg gik.”
Kathrin kiggede ned i bordet og fortsatte: ”Men altså, da jeg havde dampet lidt af, gik jeg tilbage for at finde jer. I var der ikke. Jeg begyndte bare at drikke. Nogle fyre kom hen og snakkede med mig, de blev bare ved med at hælde shots på mig. Det sidste jeg husker er, at jeg blev meget svimmel. Ja, og så vågnede jeg altså her. Maria kan fortælle resten af historien.”
Maria hældte en ny kop te op og begyndte:
”Jeg havde holdt øje med jer. Jeg kunne godt se, at der var et eller andet galt. Sådan går det tit, når folk får noget at drikke. Men det her var anderledes. Du kom tilbage. Blev mere og mere fuld. På et tidspunkt, gik du på toilettet.”
”Jeg skulle brække mig.”
”Ja, det var ikke meningen, jeg skulle se det, men jeg lagde mærke til, at den ene fyr smuttede en lille hvid pille ned i din drink.”
”Hvad?” hørte jeg mig selv udbryde.
”Da jeg kom tilbage… Det er egentlig ret pinligt, men du prøvede at advare mig. Jeg troede bare, at du ville tage min drink, fordi jeg var for fuld. Jeg fik vist skældt dig godt og grundigt ud, gjorde jeg ikke?” fortsatte Kathrin.
”Jo – og så drak du hele drinken i en stor slurk. Jeg kunne ikke nå at stoppe dig,” sagde Maria.
”Ja, og så husker jeg altså ingenting derfra.”
”Det var der, jeg greb ind. Jeg vidste desværre godt, hvad de fyre var ude på. Jeg tilkaldte vagten, og det var et værre tumult. Fyrene var fulde og ville slås, men det har vores vagter heldigvis prøvet før. Og heldigt for dig, så er min far politimand. Ham den idiot som puttede pillen i din drink sidder i en lille, grå celle lige nu.”
Jeg kunne ikke tro dét, Maria og Kathrin lige havde fortalt. Jeg fik helt ondt i maven af at tænke på, at vi var blevet uvenner over noget så dumt og havde bare lyst til at give Kathrin et kæmpe knus.
”Du var nærmest bevidstløs på det tidspunkt. Jeg fik dig bugseret ind i min bil og kørt hertil. Du var fandme tung at bære op af trapperne! Hele vejen mumlede du noget utydeligt. Det eneste, jeg fik fat i, var ”Maria” og ”Marcelo”. Det andet forstod jeg ikke.” Maria smilede. Hun var sgu en sej kvinde, tænkte jeg.
”Du var stadig helt væk i morges. Så jeg lod dig bare sove. Det er et usikkert kvarter, jeg har ikke råd tid andet, så jeg blev nødt til at låste døren efter mig, da jeg skulle på arbejde i morges.”
”Ja, og så kender I jo resten” grinede Kathrin.
Jeg kunne slet ikke forstå, at hun kunne le så let, og jeg kunne ikke holde det inde længere. Jeg nærmest løb over mod Kathrin og knugede hende ind til mig.
”Jeg er så ked af det, Kathrin.”
Hun holdt fast om mig.
”Det er okay”
”Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvis der var sket dig noget,” sagde jeg og gav slap på hende.
Hun smilede
”Du er min bedste veninde, Clara”.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...