En sang Fra En Sommerfugl

Hvad ville du gøre hvis du lever i 2010, men dagen efter i 1835´?.


Mary er 17 år og meget glad for litteratur, hun har fine karakter og skal starte på det gamle smukke universitet, YaleFord.
hun glæder sig meget, men da det forfærdelige sker, at hun ikke kommer op af vandet igen, efter en bade tur, sker der en forandring, Mary er tilbage i 1835, sidst hun så på datoen var hun i 2010.
hun prøver at klare sig, så hun søger arbejde, og det lykkes da også, hos en rig Gods ejer bliver hun tjeneste pige. En dag støder hun ind i John, den rige Gods ejers søn, han viser hendes den gamle smukke verden, En verden som er lige så fantastisk, som den i de gamle bøger.


6Likes
35Kommentarer
4304Visninger
AA

8. 8. Del

Da jeg endelig fik lov til at sidde ned, gav mine ben sig næsten under mig.
det havde været et par hårde timer, frem og tilbage, frem og tilbage over gulvet det gik.
Mange havde snakker om hvor flot John Marson var blevet, især nogle af de andre stuepiger. Jane og Jeg holdte os mest for os selv.
Da det endelig blev slutningen på aftenen, stilede John sig op, selvskabet blev stille og alle kiggede op mod ham, også alle os stuepiger og tjenere.
det kriblede ned af ryggen på mig da han begyndte at tale.

"Kære gæster, venner,& famille, jeg er endelig hjemme, efter et års udrejse. på min rejse mødte jeg en masse forskellige mennesker, & jeg faldt virkelig til der, jeg har set hvordan vi kan dyrke vores jorde bedre, og hvordan vi egentlig kan gøre vores dage lettere. jeg vil starte en del op her, og lære de nye mennesker på Godset at kende, lad os gå ind i den dejlige sensommer sammen og lad solen stå højere end førhen." afsluttede han og satte sig, folk begyndte at klappe, det samme gjorde vi.

klokken var 20:30 da vi endelig fik fri. jeg gik op på mit værelse, i stedet for at sidde og snakke med de andre over vores aftensmad som stod nede i en af salene, jeg havde sagt at jeg havde det dårligt, men problemet var at jeg ingen appetit havde, jeg tog elastikken ud af min opsatte knold og rystede hovedet, mit lange mørke hår bølgede langs med min ryk. jeg børstede det en enkel gang igennem med min børste, før jeg listede ud af værelset og ud af huset.
det var begyndt at blive mørkt udenfor, den kolde klare luft var så rar mod mit ansigt.
jeg gik ned langs søen og hørte den klokke agtige lyd fra Klokkefrøerne, jeg satte mig ned i græsset og lukkede øjne i, jeg nød stilhedens ro.

"hvem der?" spurgte en stemme et stykke fra mig.
Mit hjerte hoppede en enkel gang og jeg åbnede øjne.
jeg rejste mig op mod skyggen som kom nærmere og nærmere, jeg opdagede hurtigt at det var John.

"Det er Miss Amore, John Marson" sagde jeg roligt og nejede en gang som en hilsen.

"Miss Amore" hviskede han og kom nærmere mig, indtil han stod meget tæt på, han betragtede mit ansigt og smilede et skævt smil, som fik mit hjerte til at hoppe en ekstra gang.
"hvad laver de her ude så sent, skulle de ikke sidde og spise?" spurgte han.
"jeg ville bare gå mig en tur, Sensommeren er noget ganske specielt, og jeg var ikke rigtig sulten" svarede jeg ærligt og begyndte at gå igen.

"hov hov, vent lige" han kom op på siden af mig og tog blidt fat i min skulder. "Jeg kender ikke engang dit rigtige navn endnu"
"Mit navn er Mary. . . Mary Amore" svarede jeg og smilte til ham.
"Mary, jeg vil gerne pressentere mig selv, at alle andre ikke fortælle dig om hvem jeg er, Jeg er John Marson, søn af Henry Marson. altså Hr.Marson." fortalte han og fortsatte "Mary, kunne du tænke dig at ride en tur sammen med mig i morgen? ved seks tiden? bare dig og mig?" spurgte han.

Jeg bed mig i læben og smilte blidt. "Det vil jeg meget gerne John Marson"
"Bare kald mig John" sagde han og tog min hånd, bøjede sig og kyssede den.
jeg smilede rødmende.
Denne verden var lige som i bøgerne, syntes jeg af en eller anden underlig grund. den var fantastisk!


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...