Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9666Visninger
AA

25. Tror du bare du kan komme her og synge for mig?

Jeg kiggede skælvende op på scenen, og så til min store forskrækkelse og irritation at det var Jonas Brothers – Joe, Kevin og ham! ”Det er JONAS BROTHERS,” råbte Cecilie så højt at jeg ville vædde med at jeg sikkert var blevet døv på det ene øre. ”Ja det tror jeg ligesom godt vi kan se,” sagde jeg lettere irriteret. Hvorfor skulle Nick også altid dukke op alle de steder hvor jeg var? Det var enten ren tilfældighed, eller også forfulgte han mig, men jeg hældte dog mest til den første del. ”Ja vi er som sagt Jonas Brothers,” sagde Joe som overtog for Nick. ”Vi er mere glade for at vi måtte komme og spille for jer her i aften. Tak for det!” sagde Kevin og kiggede ud over os alle sammen. Nick stod stadig som forstenet inde midt på scenen, foran mikrofonen. Han rykkede sig ikke ud af stedet, men stod i stedet for og kiggede direkte ned på mig. ”Se alle sammen.. Han kigger på mig. Nick Jonas kigger på mig,” sagde Cecilie rimelig højt, eller måske for højt, for jeg kunne høre at en del begyndte at snakke rundt omkring hende. Jeg kiggede op på Nick, men slog hurtigt blikket væk igen, da jeg ikke ville i kontakt med ham. Han havde haft hans chancer, og jeg ville ikke give ham flere. Han havde allerede klippet hans del af snoren over, dengang han for mindre end en måned siden kyssede med Selena Gomez inde i studiet. Cecilie var helt oppe på dupperne, fordi hun bestemt troede på at Nick kiggede på hende, da hun jo stod lige bag mig. Jeg vidste med sikkerhed godt, at han ikke kiggede på hende, men derimod på mig. Jeg håbede på at de snart ville begyndte at synge, så denne her aften snart kunne blive afsluttet. Jeg orkede ikke mere Nick Jonas, jeg orkede ikke flere undskyld-replikker, og jeg orkede for den sags skyld heller ikke mere af Cecilies fjanten rundt og hendes højrystende stemme og hende irriterende attitude. ”Vi vil gerne synge Paranoid som vores første nummer i dag,” sagde Joe og begyndte at slå lidt på hans tamburin. Kevin begyndte stille at spille på hans guitar, mens Nick endelig rørte på sig. Han begyndte stille at synge i mikrofonen, men hans blik hvilede dog stadig på mig. Jeg tror han havde fået et ligeså chok over at se mig her, som jeg havde fået over at se ham optræde på min skole. ”Just might be Paranoid. I’m avoiding the lines because they just might split. Can someone stop the noise? I don’t know what it is, but I just don’t fit,” Joes stemme klingede fint igennem højtalerne, og publikum var ellevilde. Jeg var dog nok den mest rolige person blandt alle os tilskuere.
Da de sluttede sangen af lidt efter, var der stadig en ufattelig god stemning, og en del larm. Jeg stod stadig forrest, dog var Cecilie nu rykket op på siden af mig, da hun stadig troede fuldt og fast på at Nick kiggede på hende. Hen klappede hele tiden, og prøvede også hele tiden på at komme i kontakt med ham.

” I can feel you all around
In this silence, I hear the sound
Of your footsteps on the ground
And my heart slows down
So now I.

Nick gik stille ned af scenen, mens han sang en sang, som jeg aldrig havde hørt før. Han gik ned af trapperne og satte kurs hen mod Cecilie og mig. Cecilie gik hen mod Nick, og da han kom tættere på hende, krammede hun ham, men Nick skubbede hende blidt væk. Jeg kunne ikke lade være med at grine af hendes ansigtsudtryk, da han afviste hende. Hun så helt forkert og fornærmet ud i hovedet, og det så ikke ud til at det kun morede mig. En del omkring mig grinte også at hende. Så kunne hun få igen med hendes egen medicin. Jeg så op, og så at Nick nu igen nærmede sig mit territorium. Jeg sank en klump, da jeg ikke vidste hvad han havde gang i. Den eneste som vidste hvad der ville komme til at ske nu, var kun Nick selv.

I’m waiting for the moonlight
So I can find you in this perfect dream
Don’t think that you can hide there in the shadows
Girl, you’re not invisible
You’re all that I can see!”

Vi stod nu igen tættere end tæt mod hinanden, og da han sluttede sangen af, og jeg kiggede ind i hans øjne, var jeg lige ved at græde. Jeg var helt rundt på gulvet nu. Jeg anede ingenting om hvad der ville komme til at ske, og det eneste jeg kunne gøre, var bare at vente og atter vente. ”Alison… Kan du tilgive mig?” sagde Nick ind i mikrofonen, og jeg var lige på renden til at græde nu. ”Hvad tror du selv? Nej! Tror du bare du kan komme her og så synge for mig, og så tro at alt er kvit mellem os igen? For det er det ikke! Vi er færdige sammen Nick. Vi har haft vores tid sammen!” jeg sagde det hårdt og jeg kunne høre en masse gispe omkring os. Det var ikke hver dag, man så nogen som afviste selveste Nick Jonas. Jeg vendte mig om, og denne her gang ville mine ben gerne samarbejde med resten af min krop, men alligevel var det noget som holdt mig tilbage. Jeg vendte mig irriteret om, og så at Nick igen havde fat i min arm, ligesom han også havde haft da vi rendte på hinanden nede i New York. Jeg faldt hen i hans øjne, og kunne igen ikke rykke mig ud af stedet. Han holdt mig fast..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...