Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9707Visninger
AA

14. Kender jeg Nick Jonas?

Da klokken igen ringede, gik jeg stille ind i klassen og satte mig igen på min plads. Pigerne bagved mig stirrede på mig, da jeg satte mig ned, og jeg kunne mærke deres blikke, som hvilede på mig igennem hele vores spansktime, som vi var gået i gang med. De sagde ikke noget til mig resten af dagen, og de ikke så meget som nævnte Jonas Brothers, eller Nick Jonas. Jeg tror de stille havde fundet ud af, at jeg faktisk kendte Jonas Brothers, og ikke mindst Nick bedre end de lige havde regnet med.
Da skolen var færdig for denne dag, og jeg var på vej ud til bussen, blev jeg hurtigt revet til side af hende pigen fra min klasse – hende den trælse pige. ”Kender du Nick Jonas?” sagde hun hurtigt og hårdt til mig da hun havde fået trukket mig med over i et hjørne ved busskuret. ”Hvad rager det dig?” svarede jeg lidt ligegyldigt og kiggede bare på hende. ”Jeg VIL vide det? Du virker som om at du kender ham?” Jeg kunne mærke på hende, at hendes tålmodighed snart var godt og grundigt brugt op. ”Jeg kender ham ja,” sagde jeg og kiggede op i luften. Jeg tror jeg fik hende til at tænde endnu mere af, da hun pludselig råbte: ”Så fortæl mig hvorfra du kender ham!” ”Han er min gode ven!” sagde jeg igen meget ligegyldigt og kiggede igen på hende. ”Gode ven! Så ring til ham, hvis i er så gode venner,” sagde hun og slappede lidt mere af nu. ”Ringe til ham..” jeg tøvede, og det var ligesom om jeg fik en kniv i hjertet. Jeg ville ikke kunne holde til at snakke med ham, efter alt det han havde gjort. ”Ja.. du hørte hvad jeg sagde. RING TIL HAM!” sagde hun nu igen hårdt. ”Det vil jeg ikke,” sagde jeg bestemt, og jeg kunne mærke at jeg gerne ville væk fra denne her samtale. ”Hvorfor ikke. Er i da ikke venner alligevel,” sagde hun hånende, og nu var hun rigtig streng. Hun gik mig virkelig på nerverne nu, og hvis jeg fik lejligheden til det, så flippede jeg ud på hende. ”Vi er ikke venner mere OK! Vi har engang været mere end venner, og hvis du ikke tror på det, så kan du selv kigge lidt i sladderbladene, hvor der står noget om Nick og Alison,” Jeg hævede min stemme nu, og jeg havde allerede talt over mig, men jeg var ligeglad. Hun skulle ikke stå og svine mig til på den måde. Hun var ikke så klog som hun selv troede hun var. ”Var du hende pigen som vi snakkede om her den anden dag? Hende pigen som kom sammen med Nick Jonas?” sagde hun forundret og sænkede sin stemme en anelse. ”Ja det var mig. Jeg hedder Alison hvis du ikke vidste det i forvejen, og ja…” Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg ville ikke snakke om mig og Nicks fortid. Det VAR fortid, han var fortid – vi var fortid. ”Ha! Jeg vidste det. Gad han dig ikke mere? Ville han hellere have sådan en som mig?” Jeg var virkelig oppe i det røde felt lige nu. ”Hvis du gerne vil vide det.. så slog JEG op med HAM!” Jeg så at min bus kom ude på vejen, og jeg gik hurtigt ud til den. Jeg blev ikke standset af hende, og da jeg var kommet op i bussen, stod hun og kiggede efter mig med åben mund. Jeg tror ikke hun havde regnet med at den sætning ville komme. Det var jo sådan set rigtigt alt det jeg havde sagt. Det var mig som havde slået op med Nick, og det var ikke med min gode vilje at jeg gjorde det, men han var selv udenom det. Jeg vidste godt at det var forkert at jeg havde sagt så meget til hende, men jeg blev nødt til det. Ellers ville hun være en plage for mig resten af livet. Hele skolen ville sikkert få det af vide inden ikke så længe. Hun ville fortælle hele skolen at jeg – en upopulær pige slog op med Nick Jonas fra Jonas Brothers, og jeg ville være endnu mere upopulær en jeg allerede var i forvejen. Hvor ufedt ville det ikke lige blive? Meget ufedt!
Busturen hjem fra skolen, føltes ufattelig lang. Da jeg endelig kom hen til mit stoppested, hvor jeg skulle af, så steg jeg selvfølgelig af, og sagde pænt tak til chaufføren for køreturen, og gik ellers hjem hvor jeg boede.
Mine forældre var ikke kommet hjem endnu, og ligeså var min lillesøster heller ikke kommet hjem endnu. Jeg satte mig ind på mit værelse, og tændte hurtigt for mit tv. Jeg zappede lidt rundt, men fandt dog ikke noget jeg ville se. Jeg smed irriteret og surt fjernbetjeningen fra mig, og smed mig derefter ned i min seng. Igen ville jeg lægge mig til at sove, bare for at se om jeg kunne sove bekymringerne væk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og jeg var sådan helt betuttet. Jeg ville bare være alene...
Senere hen på dagen kom mine forældre og lillesøster hjem, men jeg sagde hverken ’hej’ eller noget til dem. Jeg følte ikke rigtigt noget liv i mig lige her for tiden. Jeg ville bare have Nick. Han kunne starte mit hjerte igen, han kunne starte blodomløbet i kroppen på mig igen, bare ved en enkelt berøring.
Han var mit største ønske… Min drøm…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...