Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9680Visninger
AA

19. Gåturen i New York en kedelig regnvejrsdag

Halvanden uge var nu gået siden jeg havde set Nick synge i tv’et til det MTV Music Awards som jeg så. Jeg havde ikke prøvet på at kontakte ham i den tid, og han havde dog heller ikke kontaktet mig. Jeg havde heller ikke regnet med at han ville kontakte mig, da jeg følte at det var min tur til at opsøge ham, men det valgte jeg ikke at gøre. Jeg ville give det lidt tid, og jeg var nu ved at komme lidt mere til mig selv igen.
Dagen efter MTV awardet havde været i tv’et snakkede med Liana, som ville høre historien og mig og Nick. Hun havde sat i Danmark og set det på tv også, så hun så også dengang Nick sang. Hun havde lovet Joe at hun ville se showet, da nærmest var bedste venner de to. De var virkelig uadskillige, og det var da dejligt på en måde, så gik kontakten med Jonas-familien ikke helt tabt. Jeg tog igen min mobil op af lommen, og kiggede en ekstra gang om Nick nu også havde ringet. Jeg var dog ikke sikker på at jeg ville tage den, hvis han ringede, men en lille mulighed var der nok for det. Jeg satte mig hen til mit skrivebord, og kiggede lidt rundt efter en blyant. Jeg ville til at skrive noget op som jeg kunne bruge tiden på, og det blev til en eller anden skitse tegning. Jeg var dog ikke specielt god til at tegne, men dårlig var jeg nu heller ikke til det. Jeg lagde stille min blyant fra mig, og da jeg kiggede op, så jeg billedet af Nick og jeg fra vores tremåneders dag. Jeg havde glemt at gemme det væk, og jeg fortrød inderligt at jeg have ladet det stå fremme. En masse minder fra den aften kom frem, da jeg kiggede på billedet, og på Nick smil. Jeg lagde billedet ned på skrivebordet igen med billedet og glasset nedad mod bordpladen, så man ikke længere kunne se billedet. Jeg havde taget noget afslappet tøj på, og jeg valgte hurtigt at sætte mit hår op i en hestehale, og tage lidt makeup på – dog ikke det helt store, da jeg ikke vidste om jeg skulle lave noget specielt i dag. Jeg løb ned af trapperne og ned i stuen til mine forældre. ”Jeg smutter lige ud i byen,” sagde jeg hurtigt og så at de nikkede. Jeg vidste ikke hvorfor jeg ville ud i det store New York liv lige nu, men jeg troede måske det var fordi jeg lige havde brug for at få renset mine tanker, og for bare at få noget frisk luft også. Jeg skulle ikke købe noget specielt, og jeg var godt nok heller ikke ligefrem i shoppe humør. Jeg trak i mine sorte converse sko, og min hvide jakke, og ellers gik jeg ned til centrum. Da gik helt i min egne tanker i rigtig lang tid, dog vågnede jeg selvfølgelig op fra dem, når jeg skulle krydse en vej eller udenom en masse mennesker, men ellers gik jeg bare og kiggede ned i jorden. Jeg havde en del ting at tænke igennem, og jeg fandt det passende at gøre det mens jeg gik her for mig selv. Der var sket så meget på det sidste halve år, ja i det hele tager her indenfor den sidste måned. Jeg ville slet ikke tænke på Nick, jeg ville mest af alt bare glemme ham. Efter han havde valgt og kysse en anden pige, så måtte det jo betyde at han ikke ville mig mere, selvom han udtrykte noget andet. Jeg smed hurtigt den tanke væk igen, da jeg ikke ville tænke på vores tid sammen – jeg ville ikke tænke på fortiden, jeg ville fokusere på fremtiden og på alle de gode ting som kunne komme til at ske. Da jeg kom forbi ”Bænken” som førhen havde været mig og Nicks bænk, stoppede jeg hurtigt op. Jeg havde ikke nærmet mig den bænk, siden den dag jeg sad på den sammen med Nick. Jeg ville ikke sætte mig på den igen, da jeg ikke følte at jeg havde ret til at sidde på den. Det var ikke min bænk.. Det var vores bænk, så det var ikke rimeligt at jeg satte mig på den, også selvom vi ikke har sammen længere. Jeg smilede bare til den, og gik så videre.
Da jeg kom lidt længere ad i New Yorks travle gader, kunne jeg høre en masse larm og støj, og jeg stoppede op for ét split sekund. Jeg kiggede rundt og så at en masse mennesker var samlet om et sted, men hvilket sted, og hvad der var årsagen til alle de mennesker, det kunne jeg dog ikke se. Jeg kunne mærke at det ligeså stille begyndte at dryppe ned fra himlen, og da jeg kiggede op, fik jeg endnu et par dråber i hovedet. Jeg prøvede på at ignorere regnen, og gik lidt videre, for at finde ud af hvad der foregik på dét sted.
Jeg kunne ikke rigtigt se noget, men pludselig kunne jeg høre noget musik, som startede med at spille…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...