Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9707Visninger
AA

30. Dig og mig – for evigt og altid!

Dagen efter stod jeg foran mit spejl. Jeg kiggede hurtigt på, hvad klokken var. 16:28 viste mit ur, så jeg havde stadig godt og vel halvanden time, til Nick ville komme. Jeg havde valgt at tage et par slidste cowboybukser på, en sort top, og en hvid top over den sorte. Som en ”Stor” trøje havde jeg valgt at tage en grå cardigan udenover toppene, og så havde jeg valgt at tage den halskæde på, som jeg engang havde fået af Nick. Den halskæde som han også selv havde – den som han havde på alle døgnets timer i alle ugens dage. Da jeg stadig havde mere end god tid, så besluttede jeg mig for, at krølle mit lange lyse hår, da jeg vidste at det ville tage et godt stykke tid. Mit krøllejern var i sig selv ikke det bedste krøllejern man kunne købe, men dårlig var det dog heller ikke. Man skulle bare give det lidt tid til at varme op, så kørte det upåklageligt godt.
”Alison! Du har fået en på besøg!” Jeg kunne høre min mor råbe på, nede fra stuen. ”Jeg kommer,” råbte jeg tilbage, og fik hurtigt slukket gjort mig klar med de små detaljer, som jeg manglede. Jeg kiggede hurtigt lige over på klokken, og så at den var lidt over seks. Mit hår krøllede ufatteligt godt, og jeg havde også nået at tage lidt makeup på efter jeg var færdig med håret. Jeg skyndte mig ned af trapperne, da jeg var færdig med lige at rydde op, og jeg så at min mor stod i døråbningen og snakkede med Nick. ”Hej Alison,” sagde min mor da hun så mig. ”Hej med jer. Hej Nick,” sagde jeg til Nick, og smilede stort over hvordan han så ud. Han havde virkelig gjort noget ud af sig selv. Han havde et par grå denim bukser på, en hvid t-shirt med en rød cardigan udenover. ”Hej,” sagde han og rakte hans hånd frem. Jeg tog imod den, og jeg kunne mærke at min mor kiggede mærkeligt på os. ”Hvad er der mor?” sagde jeg undrende til hende. ”Man skal bare lige vænne sig til, at i giver hinanden hånd nu, i stedet for det andet,” svarede min mor og prøvede på at smile. ”Vi er venner nu,” sagde jeg og kiggede over på Nick som nikkede. ”Og ikke mere end det. Vi er startet forfra,” sagde Nick og smilede opmuntrende til min mor. ”Ja det ser jeg. Men kan i nu have en hyggelig aften i to. Pas godt på min datter Nick,” sagde hun og gik ind i stuen til de andre fra min familie. ”Mor! Helt ærligt. Du skal ikke tage dig af hende Nick,” sagde jeg og kiggede undskyldende på ham. ”Jeg forstår hende jo godt. Sidste gang hvor vi var sammen, der gjorde jeg dig jo ondt, og jeg tror stadig den tanke sidder bagerst i din mors hoved. Jeg tror måske hun er bange for at jeg vil gøre det igen,” sagde han og vi satte kursen ud mod hans bil, mens vi snakkede. ”Jeg ved du ikke vil gøre mig ondt igen! Jeg VED det Nick. Sådan er du ikke. Det var jo ikke med vilje det du gjorde før. Som du selv sagde, så var det jo Selena som kyssede dig, så jeg kan jo ikke bebrejde dig for det,” sagde jeg og satte mig ind i hans bil. Han svarede ikke, men startede bare bilen, og så kørte vi ellers – hvorhen vidste jeg ikke. ”Nick hvor skal vi hen?” sagde jeg, og fik pludseligt et tilbageblik på den dag, hvor jeg også spurgte Nick om det – vores tremåneders dag. ”Det finder du snart ud af,” sagde han hemmelighedsfuldt og kørte bare videre. ”Minder det her dig ikke rigtigt meget om den dag, hvor du tog mig med til en koncert med Stevie Wonder? Vores dag?” ”Jo meget, men det er jeg faktisk lidt glad for at den gør,” sagde han stille og smilede hurtigt til mig. ”Hvorfor?” ”Jo for så viser det bare, at du ikke har glemt den dag, eller at ingen af os har glemt den dag,” Han snakkede meget langsomt, og efter ikke ret lang tids kørsel stoppede han. ”Vi er her nu,” sagde han og jeg gik ud af bilen. Jeg kiggede foran mig og så et stort hus – en biograf. ”Skal vi i biografen?” sagde jeg undrende. ”Det er ikke hvilken som helst biograf,” sagde han mystisk og gik ind. Jeg fulgte bare trop, og da vi kom ind fik vi tildelt os et sæde hver, dog var de lige ved siden af hinanden. Jeg kiggede rundt og opdagede at der faktisk var en del andre mennesker, men de havde ikke lagt mærke til os.. endnu! ”Nick tror du det her er en god idé? Hvis de først opdager du er her, så hænger de på dig resten af tiden,” sagde jeg og satte mig lidt længere ned i sædet. ”De opdager os nok på et tidspunkt, bare vent,” sagde han og smilede stort. ”Hvorfor smiler du sådan over det? Det er da ikke godt!” sagde jeg og forstod nu ingenting. ”Shh…” sagde han kort og pegede op på skærmen. Filmen var allerede gået i gang, og en stor overskrift fyldte skærmen; ”Dig og mig – forevigt og altid!”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...