Kimberly Underwood

Kimberly er fremtidens tennis stjerne. Hun bliver tilbudt at komme med sin træner til London i 3 uger, sammen med hans familie. Her møder hun han søn.

2Likes
13Kommentarer
2039Visninger
AA

7. kapitel

Da vi endelig lander i Heathrow lufthavn er klokken ved at være mange. Vi tager en taxi ind mod vores hotel, som ligger tæt på Wimbledons baner. Da vi når hotellet, og vi står i receptionen, kommer Claire hen. Hun siger de har lavet kludrer med reservationen. Et af vores værelser, er blevet lejet ud til andre, og de har kun et to mands- og et ét mandsværelse tilbage, og der er ikke plads til Ziloh på gulvet i det værelse. Så hun må sove inde ved Claire, så sover Paul i ét mandsværelset, da han har noget arbejde han skal have lavet her ovre. James og jeg skal dele værelse. Vi går op mod værelserne. Jeg går ind ad døren først. Værelset er meget lille. Jeg går hen mod sengen. En dobbeltseng. Lige hvad der manglede. Jeg sætter mine tasker i den ene side. Den der er tættest på vinduet. Jeg går hen mod vinduet, udenfor er der helt mørkt ud over nogle få lys nede ved poolen. Lysene kaster nogle få skygger. Det ser romantisk ud. Jeg trækker gardinerne for. Jeg lukker ikke det lettere romantiske måneskin ind. Jeg sætter mig på sengen, og vipper bag over. Jeg mærker James krop ved siden af min. Jeg vender mit hoved. Han ligger helt tæt på mig ved siden af. Jeg vender mig om på siden. Han vender sig også. Han bevæger forsigtigt sit hoved ind mod mit. Vores læber mødes. Dejlig bløde og perfekt fugtede. Kysset bliver langt, og vi slipper først hinandens læber, da det banker på døren. Det er Paul. Han siger: ”Hej i to. Jeg vil bare lige sige godnat. Vi ses i morgen. I sover så længe i kan, og så mødes vi ved poolen i morgen formiddag”. Vi svarer begge med et ok, og et godnat. Da Paul har lukket døren, begynder jeg genert at pakke mine tasker ud. James kommer hen bag ved mig, og lægger armene omkring mig. Han drejer forsigtigt mit ansigt, og siger: ”Betyder dét noget?”. Jeg nikker, og lægger mine læber ind mod hans. Vi kysser igen. Denne gang ikke så længe. James går ud på badeværelset, efter vores kys. Jeg bliver færdig med at pakke ud, og så går jeg ind på badeværelset til ham. Han er ved at børste tænder. Jeg begynder at børste mine. Han er så lækker. Er det noget? Eller er det mon bare endnu en harmløs flirt fra hans side? Vi går ind i sengen. Mørket ligger stille hen over værelset. James hånd i min, den er varm. Han flytter sig tættere på mig, slipper min hånd og lægger armene om mig. De ligger omkring mine hofter. Huden under hans arme sitrer. Hans åndedræt bliver tungere. Han sover. Han sover! Uden at sige godnat! En følelse af skuffelse glider igennem min mave. Jeg vrider mig ud af hans arme. Jeg lægger mig helt ud i kanten af sengen. En tåre gemmer sig i øjenkrogen. Mine øjne glider i.

Næste morgen da jeg vågner, ligger James stadig og sover. Jeg kigger på uret på natbordet. Klokken er 08. 23. Stille lister jeg ud af døren. Jeg går ned mod lobbyen. Der er næsten ingen mennesker i lobbyen. Jeg går ud af døren. Ude på gaden begynder jeg at løbe. Lysen af fliserne under mine fødder. Skridt for skridt. Jeg elsker den lyd. Den beroliger mig, og giver mig tid til at tænke. Kan James lide mig? Eller er jeg mon bare en ny flirt? De samme spørgsmål. Dem fra i går nat. De går igen og igen i mit hoved. Jeg løber og løber. Da jeg igen kan se hotellet fra den modsatte side af hvad jeg kunne før, føler jeg at nogen betragter mig. En dreng kommer løbene op på siden af mig. Han har jeans på, og hans T-shirt er ikke svedig. Det er ham fra flyet, surfer drengen. Jeg ser på ham og smiler. Jeg sætter farten op. Han gør det samme. Da vi når hotellet sætter han forpustet sine hænder på lårene, mens han læner sig forover. Jeg griner. Han kunne trænge til noget træning. Han rejser sig hurtig op igen, bange for at vise sin svaghed. Et typisk træk hos drenge, der gerne vil være selvsikre. Jeg siger grinende: ”Skal du med i morgen tidlig?” Han kigger på mig med en hånligt smil, og siger: ”Jeg slår dig i morgen. Kan du ikke se jeg ikke er klædt om?” Lige da han har sagt det, mærker jeg en hånd på min skulder. Jeg vender mig om. Det er Paul. Han siger: ”Godmorgen, hvor langt har du løbet? Vi skal jo træne i dag”. Jeg kigger på Ipod. 8,3 kilometer på 38 minutter. En rekord fra min side. Jeg viser ham tælleren, og siger: ”8,3 en ny rekord tid. Hvornår skal vi træne? Jeg vil gerne lige have et bad, inden jeg skal slå til bolden”. Han smiler og siger: ”Når du har præsenteret dig for min ven, og når du har fået noget morgenmad. Du har ikke været i restauranten, da du stod op. Sover James stadig?”. Jeg vender mig om mod surferdrengen. Jeg kan jo ikke præsentere ham, når jeg ikke ved hvad han hedder. Jeg siger: ”Paul, det her er…” Surferdrengen afbryder: ”Jeg hedder Christian, jeg mødte Kimberly her på flyet i går”. Jeg kigger spørgende på ham. Hvor kender han mit navn fra? Kender jeg ham? Paul nikker, og siger: ”Lad os gå ind at få morgenmad i dig.” Jeg råber over skulderen til Christian: ”Klokken 08.30 her i morgen tidlig. Skal vi sige 8 kilometer?”. Jeg smiler da jeg siger det sidste. Han råber bare et ja.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...