DØREN

Line er 13 år og bor i København med sin mor og sin lillebror.
Hun er lidt for dygtig i skolen og har ikke nogle bedste veninder, derfor bruger hun bruger en del tid på at læse og dagdrømme.
Da Line en dag får øje på noget mærkeligt i kælderen under deres bygning, bliver det begyndelsen på en oplevelse ud over det sædvanlige.

3Likes
4Kommentarer
975Visninger
AA

2. Mørke

Så snart Lines hånd rørte dørhåndtaget, samlede al hendes opmærksomhed i fingrene. Med tilbageholdt åndedræt mærkede hun overrasket, hvordan håndtaget under den støvede overflade var fedtet. Det mindede Line om emhætten oppe i køkkenet, hvor snavset sat fast i gammel stegeos.
Hun skulle lige til at trække hånden til sig i væmmelse, da hun følte noget andet. Under støv og fedt var metalhåndtaget lunt. Selvom kælderen var kølig, skød en lummer bølge gennem Lines krop.
Uden at hun planlagde det, lukkede hendes fingre sig fast om håndtaget.
JEG GØR DET, løb det gennem hendes hoved. JEG ÅBNER DØREN.
Det viste sig ikke at være nødvendigt. Døren var nemlig slet ikke lukket, mærkede hun nu. Døren gav sig en smule ved berøringen - der var en smal mellem døren og karmen. Hun stod bomstille. Stirrede på revnen, der hverken afslørede mørke, lys eller noget som helst andet om det, som døren skjulte.
Line hev i døren, som var tungere end ventet. Hun bøjede sig ned for bedre at få overblik. Men der var helt sort derinde, hun kunne hverken se rummets bagvæg eller gulv.
Hun kastede et blik over skulderen. Bag Line var vaskeriet stadig tomt og tyst, kun en svag summen elektrisk fra de store maskiner på standby hørtes.
Igen så hun ind i mørket. Inter mødte hendes blik, alligevel fik hun en fornemmelse... En fornemmelse af liv derinde.
JEG GØR DET. JEG GÅR IND.
Line sank en klump. Hun bukkede nakken og skulle lige til at tage et skridt frem og ind. Så langt kom hun dog ikke, for i det samme greb noget hende om det ene håndled - noget derinde fra tog fat i hende, trak hende ind og smækkede døren i én bevægelse.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...