MaleDenmarkMember since 11 Feb 12Age 20Last online 2 months ago

Der går 150 millisekunder mellem computermarkørens blink. Den er en halv centimeter høj og kun en enkelt millimeter bred. Blink. Blink. Blink. Den er lidt ligesom et hjerte. Blink. Ret god at have. Men pisse irriterende hvis du for alvor lægger mærke til den. Og det gør man, når papiret er blankt. Blink. Blink. Pisse irriterende. Jeg kunne sikkert godt komme med et eller andet sprogligt billede, lægge det oven i metaforen. Noget med at min hjertemarkør pumper kærlighed ud på siderne, hvordan ordene på siderne er min drivkraft og mit hjerteblod og whatnot. Men det er ikke sandt. Den er bare pisse irriterende. Blink. Blink. Blink

  • PaperBlank
    2 years agoReply
    1 Like
    For at følge samlingens tematik samt digtekunstens generelle tro på 'Less is more' så vælger jeg et enkelt ord at respondere med:


    Udgivelsesværdigt!
    10-ords Dagbog
    10-ords Dagbog
    53
    22.2k
    54
    Meget simpelt. 1-15 ord om dagen. Hver dag
    Maicena
    1 years ago
    Det her er virkelig den skønneste kommentar jeg længe har fået! <3
  • PaperBlank
    2 years agoReply
    Jeg kan rigtig godt lide din version af irritations-poesien. Altså at gøre det lidt sværere for læseren at forstå teksten ved at nedgradere grammatikken samt venstre-centrere den. Det er en rimelig vovemodig ting at gøre, for som sagt er det jo irritationspoesi hvilket betyder at man automatisk bliver en smule irriteret over at læse det :P Måske en lille smule for meget, jeg ville sige at du kunne løse det meget godt ved at gøre ved hele teksten som du har gjort i nederste afsnit, hvor du har justeret begyndelsordene så de står under hinanden. Meget lækkere at læse må jeg sige. Men alligevel ... Jeg ved ikke om jeg læser for meget ind i det, men jeg fanger en intertekstuel reference til Jisei/Japansk dødspoesi, eftersom at du både inviterer læseren til at læse fra højre mod venstre samtidigt med din fortolkning af døden stemmer meget overens med mange af de populæreste Jisei'er.

    Men som sagt bruger du mange virkemidler til at gøre teksten sværere for læseren. Det er dog en tekst som i forvejen er en smule svær at forstå, her mener jeg så de par afsluttende linjer. Hvis du måske vendte tilbage til de første par linjer og lavede en afsluttende pointe der selvfølgelig ikke ødelægger fortolkningen for læseren, i hvilken du har lagt så glimrende spor ud til.

    Jeg elsker ordet 'begrav-elske', men jeg føler linjen nok er den forvirrende bestanddel i dit digt. Jeg ville måske slette den + 'krimskræms i børnehjærtet og næseblod før midnat' er en umådelig god måde at afslutte digtet på. Der ligger ekstremt gode fortolkningsmuligheder i linjen, hvilket man dog glemmer at tænke over når næste linje kommer og kaster mig ret langt ud på vildspor.

    Titlen er dog for mig lidt et stik i hjertet. Jeg læser den som en opfordring til læseren om at 'pimpe din poesi' pga. måske nogle af de grammatiske handicap som du giver teksten. Det føler jeg degraderer dig som digter + undergraver mine fortolkningsmuligheder + gør handicappene en smule banale. Jeg forestiller mig lidt digtet som et dagbogsnotat skrevet ned i hast af en gammel dame fordi hun er en smule bange for at falde død om af ensomhed på et plejehjem. Men ja, det er selvfølgelig en mening med stort m :P


    pimp denne poesi
    pimp denne poesi
    15
    851
    12
    og jeg er fire år igen med barbiesukker i galkjoler. klæder dem ud, så de ser vidunderulige ud, når jeg finder dem på hylden igen imordgen
    boxhead
    2 years ago
    hov, og "krimskræms i børnehjærtet og næseblod før midnat" er mere en sindstilstand. hun er stadig bare et lille barn, som egentlig burde være voksen, med et hjerte fyldt med rod og en krop, der ikke samarbejder
    PaperBlank
    2 years ago
    Ja jeg ville sige, at du måske stiller lidt for høje krav til din læser (medmindre den er skrevet målrettet kandidatstuderende i litteraturvidenskab :D ) Husk at jo sværere du gør det at læse en tekst, jo sværere bliver den at fortolke. Så kommer jeg lidt ud på et fortolkningsskråplan :P Efter min mening er den sværeste kunst for en digter at skabe en tekst som både er åben for fortolkning, men også peger læseren i en retning som digteren gerne vil have, så du skal skam ikke rynke bryn over den bemærkning :) Og egentlig er det jo meget fint med skråplanet, eftersom at læseren jo meget vel skal formidle sin egen version/forståelse af digtet, problemet er bare at når jeg finder en fortolkning som du slet ikke lægger vægt på, så kan jeg faktisk mærke det i min læsning, hvilket betyder at den bliver en smule mere forvirrende, hvilket er okay hvis gjort ordentligt, men med det ekstra benspænd på som det grammatiske handicap er, så bliver det ikke rigtig en større poetisk fornøjelse for læseren.

    It's advanced I know, men du er en god digter, så jeg ved du kan tage det ;)


    PS: Jo kortere tekst, jo værre bliver irritationer :P Less is always more

    boxhead
    1 years ago
    haha, forstår fuldstændig hvad du mener (tror jeg). jeg ved ikke, om jeg synes, det er negativt for min tekst, at du opfatter den så anderledes - det kan jeg tværtimod rigtig godt lide. især at din og min opfattelse er så vitterligt forskellige. din tankegang er virkelig kryptisk, og jeg ved ikke lige, hvor mange der per automatik vil socialiserer dette til japansk dødspoesi - men what do I know!! det er jo bare cool
    jeg tager selvfølgelig din (suveræn gode og hjælpsomme) kritik til overvejelse, når jeg på et tidspunkt sætter mig ned og skriver noget igen, men når det kommer til denne her tekst, synes jeg selv, at jeg egentlig fik det, som jeg ville, med. :P
  • PaperBlank

    mumbled "Mindesi"

    2 years agoReply
    Drømme drømme drømme
    Hvorfor er det, at de er så svære at forstå? Jeg kender mange af mine karakterer ud og ind, men når jeg skal give dem drømme, så går jeg fuldt i stå. Og jeg ved at Josefine drømmer lige nu, og jeg ved, at det er rimelig relevant for mit plot. Ligesom rigtige drømme, så forsvinder mine karakteres drømme som sand i en sti. Det eneste jeg har tilbage er de store sten, omridset af drømmen. Noget med den kære Harry og noget med Katrine. Dumme drømme.
  • PaperBlank

    mumbled "Den sidste tango eller noget"

    2 years agoReply
    Har besluttet mig for at lægge et teaterstykke, som jeg skrev her for nogle måneder siden, op. Det er inspireret fra en sang af Clockwork Quartet kaldet 'The Doctors Wife', som også er med i stykket et par gange.

    Det er mit forsøg på at skrive noget humoristisk om noget alvorligt, så jeg har en teenager, som er blevet popstjerne i efterlivet. Jeg har en manisk personificering af Tiden, jeg har Dødens Hund som kan lide at synge hundeversioner af kendte sange. Ja, jeg prøver lidt af hvert :P Om det så lykkedes er så spørgsmålet.
  • PaperBlank

    mumbled "Jul? I august?"

    2 years agoReply
    Julenovellekonkurrence i august? Har ingen anelse, men skriver på livet løs. Deadline om 40 timer... Indtil videre handler det om en nisse, som starter en fagforening. Jeg ved ikke rigtig om oprøret skal resultere i en alliance med forskellige legetøjsbutikker eller en halshugning af Julemanden. hmmmmmmm, den er jo til børn...
Loading ...