FemaleDenmarkMember since 19 Feb 12Age 22Last online 6 hours ago

"Whatever souls are made of his and mine are the same"
- Emily Bronte

Hvis du får lyst til at stalke mig, så synes jeg, du skal gøre det her:
Goodreads: https://www.goodreads.com/user/show/10192704-cecilie

6 tips til at skrive et resume

by , Friday September 23, 2016
3 Likes
5 Comments
 6 tips til at skrive et resume
Resumeet er – sammen med coveret og titlen – en stor del af at tiltrække læsere til en historie og derfor er det også vigtigt, at det bare sidder der. Det er altså ikke her du skal være doven og kun bruge ti minutter på hurtigt at skrive noget. Desværre kan resumeer også være rigtig svære at skrive, fordi du på nogle ganske få linjer skal fange essensen af hvad din historie handler om, samtidig med at du skal vække din læsers interesse. Men svært....

Read more

  • Cecilie Reckendorff
    2 Likes
    Årh, jeg er vild med resumeet. Det lyder som et virkelig interessant take at skrive om krigen fra et barns vinkel. Glæder mig til at læse med. :)
    På vej til himlen
    På vej til himlen
    8
    671
    18
    //udkast-udkast-udkast. kan endda ske, den også skifter titel.// Det er svært for 5-årige Peter at forstå, hvorfor hans far pludselig hellere vil på lejr end at være derhjemme. Og hvorfor folk de råber,...
  • Cecilie Reckendorff
    Årh, hvor er jeg glad for jeg faldt over den her historie!
    Du har virkelig talent for det der med at skabe et hurtigt og skarpt billede, hvilket gør at det også føles så naturligt, når du bevæger dig frem og tilbage imellem nutid og fortid. Den beskrivelse du har i starten med at skære igennem hendes hud som smør og se blodet fosse ud som et vandfald er virkelig sanselig og man kan så tydeligt se det for sig – samtidig med at det bare understreger, hvor meget det her er en fantasi og hvor lidt den her pige egentlig kan forestille sig virkeligheden af det hun vil gøre, fordi det lige netop aldrig ville blive så fredfyldt og let som at skære igennem smør og så se blodet fosse som et vandfald.
    Jeg ved ikke helt om jeg rigtig køber tilgivelsen i slutningen af novellen. Der er på en eller anden måde noget lidt letkøbt over at skrive en stil om hvor ligegyldige og skadelige karakterer er, når man også er den, der får tolv og så kommer det bare til at virke underligt at den navnløse pige, som er så bitter over venindens karakterer at hun tager en kniv med, samtidig også så hurtigt er villig til at droppe sit standpunkt. Derfor kommer moralen til sidst til at virke lidt påtaget.
    Jeg er i øvrigt ligesom Johanne fan af det simple cover og jeg er også kæmpe fan af dit resume med den lille simple teaser om en navnløs pige, der tager en køkkenkniv med til fest. Det er virkelig et billede der sætter gang i en hel masse fantasi hos en og gør at man næsten ikke kan andet end at læse den – hvilket jeg synes er ret sjældent for så korte resumer. Så godt ramt. Den eneste lille finger på det hele, jeg har er at jeg synes det ville få det hele til at se lidt mere indbydende ud, hvis de store bogstaver du bruger på coveret også blev brugt i titlen, så de to ting matchede.
    Jeg håber, vi kommer til at se en masse mere til dig her på Movellas for du skriver virkelig flot og interessant – og velkommen! :D
    EDA
    EDA
    6
    155
    5
    Novelle om en navnløs pige, der har taget en køkkenkniv med til en fest.
    robothjerte
    1 months ago
    Tusind tak for dit feedback, er helt rørt over at du har brugt så lang tid på at skrive en hel lang anmeldelse. Det betyder meget for mig, især nu hvor jeg er ny og helt klart trænger til at øve mig. Du har nok ret i, at det måske bliver lidt for heldigt til sidst, det vil jeg tænke over til min næste novelle. Og jeg havde slet ikke tænkt over det med titlen, det retter jeg da lige ...
    Cecilie Reckendorff
    Det var så lidt! Jeg er glad for du kunne bruge det. :D
  • Cecilie Reckendorff

    mumbled "Fem facts om mig."

    3 Likes

    Jeg blev tagget af @[Alittlebubble] til at skrive fem facts om mig selv. Så de kommer her.

    1) Den anden dag blev jeg ramt af en stærk lyst til at løbe (hvilke er meget, meget sjældent) men jeg havde intet træningstøj i min lejlighed, så jeg endte med at løbe i en nederdel. Det var meget elegant.
    2) Jeg er en meget ”go-with-the-flow” kind of girl, når det kommer til økonomi. Hvilket også tit betyder, at min konto er i krise en uge før den reelt set burde være.
    3) Jeg føler jeg gør rent altid, samtidig med at jeg har en følelse af min lejlighed aldrig er så ren, som jeg ville ønske den var.
    4) Det værste ved at bo alene er uden tvivl, at man selv må tage ansvar, når man ser en edderkop.
    5) Min yndlingstid på året er der hvor årstiderne skifter og det stadig er så nyt, at man virkelig kan tage det ind. For eksempel nu hvor det har været mørkt så længe og man så virkelig kan sætte pris på, hvor forfriskende det er at luften er lun, når man cykler og solen står op, før man selv gør. Det er noget af det bedste.

    Jeg har ingen fornemmelse for hvem, der er blevet tagget og hvem der ikke er. Så nu tagger jeg bare nogle mennesker. :D
    @[Damana]
    @[Janice H]
    @[Signe Hvam]
    @[Marzia H.]
    Damana
    1 months ago
    Urgh, nummer 4 er min største frygt ved en dag at skulle flytte hjemmefra!!
    Cecilie Reckendorff
    Det er også scary! :p Jeg glæder mig virkelig heller ikke til der begynder at komme bier og vipse til sommer ...
    Marzia H.
    1 months ago
    #5 elsker også når årstiderne skal til at skiftes. det føles så freaking godt
  • Cecilie Reckendorff
    Altid et vigtigt emne at tage fat på. Det med reaserch er ekstremt vigtigt, men det er også vigtigt at huske ikke bare at slå symptomer op og så give sin karakter dem alle sammen. Mennesker er jo lige netop individuelle, så det er forskelligt hvilke symptomer, man har (og i hvilken grad) og hvilke man ikke har. Det er selvfølgelig også derfor, at det for nogen kan tage lang tid inden de får stillet den rigtige diagnose.
    Jeg synes også tit, at de historier som virkelig fejler omkring psykisk sygdom (og bare sygdomme generelt) er dem, hvor det er sygdommen bliver gjort til et dramatisk virkemiddel, fordi det lidt er som om at det så er lysten til at give historien spænding, der driver fortællingen frem om sygdommen frem og ikke så meget det at få beskrevet sygdommen på en måde, der virker autentisk. Jeg har selv en mor der er kronisk syg (godt nok ikke psykisk) og alle de der ultra dramatiske historier om sygdomme rammer mig som regel overhovedet ikke, men så læste jeg en novelle for et par år siden, der virkelig beskrev alle de der bittesmå nuancer i et være barn af en forældre der er syg og den ramte mig meget hårdere end alle dem, hvor der er store afskedsscener og død og ødelæggelse. Når vi kommer helt derop synes jeg tit, føles det tit som om man nærmest kan se forfatteren for sig sidde og planlægge hvordan de skal få deres læser til at føle en hel masse og så falder tilbage i alle de samme klicheer.
    LenaBlakEditor
    1 months ago
    Helt enig!
    *standing ovation*

    Sådan en god pointe!
Loading ...