FemaleMember since 5 Jun 12Age 19Last online 5 years ago

  • bang

    mumbled "Mit liv i små træk 2 "

    5 years agoReply
    Til min konfirmation sidste år, var min farfar meget syg. Han var helt bleg i hoved men han kom alligevel, han græd da han så mig i kjole. Jeg har aldrig set ham græde, og det gjorde næsten ondt i mit hjerte men det var jo glædes tåre. Jeg gik hen til ham og krammede ham som jeg aldrig havde gjort før. Han kiggede på mig og smilte, jeg glemmer aldrig den måde han så på mig. Han døde desværre 9 dage efter min konfirmation. Det var først der det gik op for mig hvor meget jeg elskede ham, hvor meget han betød for mig. Det var første gang jeg så min far græde, og håber aldrig at jeg ser ham græde igen. Min farfar døde imens jeg holdte hans hånd, tror aldrig jeg har grædt så meget. Jeg fortryder virkelig den måde jeg var overfor ham, jeg mit højeste ønske er ikke at blive rig og få et stort hus. Men at jeg kunne spole tiden tilbage til dengang jeg var lille så jeg kunne gøre alt om igen. Jeg har været meget ondt overfor ham, og jeg har ikke lyst til at tænke på hvordan han havde det med det. Jeg græder stadig den dag i dag. Mit had til ham er helt væk, jeg elsker ham virkelig højt. Man ved ikke hvad man har før man har mistet det.

    Tilbage til min mor
    Min mor blev kørt ned i 2004, hun var på vej hjem fra arbejde for at hente min lillesøster i børnehaven. En bilist ser sig ikke om og bliver blendet af solen, min mors cykel bliver kvast under bilen. Min mor flyver ind på forruden og derefter flyver hun om i bagruden og til sidst lander hun med hoved ned i asfalten. Hun var en af de heldige, da hun overleve. Hun lå på hospitalet i et par uger, og vi kom selvfølgelig og besøgte hende hver eneste dag. Hun har fået en hjerneskade, sårn at hun skal sove til middag og hun har tit hovedpine. Det er noget hun skal leve med resten af hendes liv, da det ikke kan komme væk. Hendes far altså min bedstefar dør 2 uger efter af hjertestop, hun græd og græd hver dag. Hver aften kunne jeg hører hende i flere måneder, hun græd og græd. Et par uger senere bliver min bedstemor kørt ned af en lastbil, men hun overlever. Da det kun var hendes ben. Hun går ikke så godt i dag, men det går fint med hende. 2004 var et ulykke år i vores familie. Et par år tidligere da hun arbejde nede på slagteriet i Esbjerg, sad hendes arm fast i en maskine og hun gik rigtige stort sår, og hendes arm blev sprækket op. Men lægerne var så hurtige for at få såret lukket at hun overlevede med et held. Vi flyttede til Alslev en tur lige ud for Esbjerg, fordi min mor ikke kunne gøre rent i det andet fordi det var alt for stort. Så vi flyttede i et mindre hus. Jeg gik i skole derude 3 år, og så flyttede vi igen. Jeg bor nu i Tarp en lille by lige ude fra Esbjerg. Jeg har aldrig haft det så godt før, mine veninder og venner herude er perfekte. Min nye skole er virkelig god. Jeg kom i 7 klasse, men jeg tager så på efterskole her i 9 klasse. Så på fredag er min sidste dag med min klasse inden jeg tager af sted. Det er ret underligt at tænke på. Men jeg kommer virkelig til at savne dem alle sammen.
Loading ...