Endless times

Silver Spring er en by i staten Maryland. En by der er fuld af liv og glade dage. Hvor penge ikke er noget problem, og det vrimler med rigmandsbørn.

I byen bor også Valerie Brown, en rigtig rigmandsbarn, der bestemt ikke mangler noget. Valerie's liv står aldrig stille i Silver Spring. Og da rektor fortæller man kan vinde en enestående mulighed for at arbejde med One Direction på skolen, er Valerie ikke i tvivl om hendes skole skal vinde, men hvad sker der når ærkerival skolen West Silver Spring High School også er med i konkurrencen og er villig til at gøre alt for at vinde.

Udover at vinde konkurrencen, skal Valerie og fodboldholdet også vinde dette års mesterskaber, hvis ikke går fodboldholdet i opløsning. Og hvad sker der når en uventet person fra fremtiden dukker op, og vender op og ned på Valerie's liv?

2Likes
0Comments
997Views
AA

3. Chapter 3 - Last day for the video

 

Chapter 3 - Last day for the video

Fredag d. 27 August 2010

 

Valerie's Synsvinkel 

Jeg vågnede sent igen i dag, det havde jeg gjort hele ugen. Klokken var 07:40 og der var tyve minutter til skole. Jeg tog et par denim shorts og en hvid hættetrøje på og lagde en hurtig makeup. Jeg tog min skoletaske og løb ned i gangen. "Du burde stå tidligere op" sagde min lillebror, Sean flabet. "Den er god med dig" sagde jeg og skyndte mig at få min sko på. "Hvor fanden er den anden" mumlede jeg imens jeg ledte i vores gang, "den er her" sagde min lillesøster, Vega og rakte den til mig. "Tak lille skat" sagde jeg og tog imod skoen. "Farvel" råbte jeg og skyndte mig over til nabo huset. Det var kun Ethan som var ved bilen. 

"Hvor er Grace?" spurgte jeg undrende om, og kiggede mod deres indgang til huset. "Hun tog hen for at sove hos en eller anden dude igår efter vi kom hjem" sagde Ethan og grinte slesk, "hmm fedt" sagde jeg og grinte. "Så det er bare dig og mig i dag" sagde Ethan, "desværre ja" sagde jeg og lavede sad face. Vi satte os ind i bilen og skyndte os mod skolen, klokken ville ringe om 10 minutter. Og jeg ville bare ikke komme for sent, det kan jeg ikke lige overskue. 

Jeg kom 1 minut inden klokken ringede, skyndte mig at tage mine bøger og løbe mod engelsk klasseværelset. Ethan og jeg kom lige på samme tid som Mr. Johnson. "Godmorgen børn" sagde han og tog en stak papirer op fra hans taske. "Godmorgen" mumlede vi alle. "I dag skal vi læse en ny bog, den er rigtig spændende" sagde han, hvis han synes den er spændende er der 95% chance for den overhovedet ikke er spændende, og den bare er virkelig kedelig. Vi fik bogen og gik alle i gang med at læse den. Den handlede om en dreng der blev kidnappet fra hans hjem og så skete der alt muligt andet. 

Efter en super kedelig engelsk time, var jeg på vej til biologi med Cameron, vi havde både engelsk, biologi og spansk sammen. Vi kom ind i klasseværelset og satte os ned bagerst. Man sad 4 ved et bord, så vi satte os sammen med Madison og Tyler. "Hej" sagde jeg og smilte til dem, "hej" svarede de begge tilbage. Jeg lagde mine bøger ned og ventede på vores lærer. I biologi har vi nok den sødeste lærer, hun bliver næsten aldrig sur og så giver hun gode karakterer. selvfølgelig er det retfærdige, men hun er nu også sød til at uddele dem. 

"I dag skal vi i gang med en fremlæggelse, i finder sammen to og to. Herefter går i op til mig og trækker et emne" forklarede Ms. Anderson, lige da hun trådte ind i klasselokalet. Jeg kiggede hen til min venstre side og så på Cameron, der allerede kiggede på mig med det blik skal-vi-være-sammen-som-altid blik. Jeg nikkede til ham og vi gik op til Ms. Anderson. "Valerie og jeg er en gruppe" sagde Cameron. Hun skrev noget ned på et papir. "Værsgo at trække et emne" sagde hun og holdte en pose frem. "Du trækker, jeg har altid uheldet med mig" sagde jeg og kiggede på Cameron som nikkede og stak sin hånd ned i posen. Han trak en seddel op. "Vi har trukket Enzymers opbygning og funktion" sagde Cameron, "fint" sagde jeg. Vi fik stukket et papir i hånden og blev bedt om at sætte os på vores pladser. "I skal lave en fremlæggelse på 10 minutter om det emne i har trukket, i skal også vise et forsøg og sidst men ikke mindst, i skal skrive en skriftlig opgave på 10 sider om jeres emne" læste jeg op fra papiret, "10 sider" udbrød Cameron. Jeg grinte bare af ham. 

Efter Biologi, kemi og økonomi. Var vi endelig kommet til skoledagens højdepunkt, nemlig frokosten. I dag blev der serveret sandwich. Jeg tog en grov sandwich med kylling og derefter en juice. Jeg fandt mit sædvanlige bord, Clara, Laura, Ethan og Nathan var allerede kommet. Jeg satte mig ved siden af Ethan og Clara. "Har i haft en god dag indtil videre" spurgte Laura om, "tja fin nok" svarede jeg og tog en bid af min mad. Lidt efter kom Grace og Cameron. 

"Sig mig Grace hvor var du igår" sagde jeg og kiggede mistroisk på hende. "Jeg sov hos min ven" sagde hun og kiggede ned i bordet, "jaja ven" sagde Nathan. "Det rigtigt" sagde hun, hvor vi alle bare grinte. "Så siger vi det" sagde jeg og lukkede samtalen. 

"Ej piger ville i ikke komme hjem til mig på søndag" spurgte Clara om, "er det d. 29 august på søndag?" spurgte Grace om. "Ja" sagde Clara og smilte. "Ej jo, selvfølgelig skal vi det" sagde Grace og talte på vores alles vegne. "Vent hvad sker der på søndag?" spurgte jeg undrende om. "Liam fra One Direction har fødselsdag" svarede Laura. "Og? vi kender ham jo ikke" sagde jeg og grinte. "Det er en tradition vi har, hvor vi fejrer drengenes fødselsdage" sagde Clara fornærmet. Jeg nikkede bare og grinte stille for mig selv. Virker det bare ikke lidt underligt, når vi er 17 år at vi skal opfører os som nogen fangirls på 13? Jeg synes det plat, at fejre en fødselsdag for et menneske der ikke aner du eksisterer , det underligt. 

Efter frokost skulle jeg samles med elevrådet. Jeg gik derfor glip af spansk, drawing og business math. To af mine yndlingsfag var der, så det var lidt nederen. Men på den anden side, jeg skal have dem alle andre dage på året. Jeg begav mig ned mod lokalet og lagde mig direkte i sofaen da jeg kom ind. "I dag skal vi afleverer videoen" sagde Esther, "men jeg tænkte om vi lige skulle se den igennem?" spurgte hun om, vi alle nikkede os enige. Og Esther gik i gang med at sætte videoen op på storskærmen. 

Efter at have set videoen igennem, havde vi afleveret den til rektor som skulle sende den ind. Derefter fik vi alle fri 2 timer før det var planlagt. Men det var vores belønning for at ligge så meget liv og sjæl i videoen havde rektor sagt. Jeg beklagede mig ikke. Jeg valgte at gå hjem, der var ikke så langt, det tog måske 20 minutter. 

"Jeg er hjemme" råbte jeg, og lukkede døren efter mig. Hvorefter jeg stilte mine sko og taske i gangen. Min mor var allerede hjemme, hun havde altid fri om fredagen. "Hej mor" sagde jeg og gik ind til hende i stuen. "Hej min skat hvorfor er du allerede hjemme?" spurgte hun undrende om og kiggede på klokken. "Elevrådet fik fri tidligere som en belønning for vi har arbejdet så meget for videoen" svarede jeg og satte mig ned. "Ej hvor fint, så kan du vel tage med far hen til Onkel og hjælpe i studiet?" spurgte hun om, "ja, jeg har også en tekst jeg skal hente" sagde jeg. 

Jeg gik op på mit værelse for at skifte tøj. Jeg valgte at tage et par sorte stramme adidas leggins på, med hvide striber og en sort adidas hoodie med hvidt logo. 

Efter ca 40 minutter, var vi kommet frem til min Onkels studie. Jeg elsker han har sit eget lydstudie, for jeg elsker at tilbringe min tid her og elsker at skrive sange. "Hej Onkel" sagde jeg da han åbnede døren for min far og jeg, "hej Val" sagde han og trak mig ind i et kram, derefter gav han min far et såkaldt bro hug. 

Jeg gik hen til stedet med sofaer, der plejede jeg altid at skrive sange. Jeg rodede igennem min egen personlige mappe, og fandt min tekst jeg var i gang med at skrive. Den var langt fra færdig, jeg havde skrevet omkring det første vers, men jeg manglede også omkvædet og melodien. Jeg var ikke god til at lave melodier, men det kunne min onkel til gengæld lave. Jeg tog papiret frem og kiggede på hvad jeg havde skrevet indtil videre. 

Waiting for a girl like you. 

The night shines 

It's getting hot on my shoulders 

I don't mind

This time it doesn't matter 

Cause your friends 

They look good but you look better 

Jeg kunne ret godt lide det jeg havde skrevet indtil videre. Nu skulle der bare findes et omkvæd. 

**

Efter jeg havde tilbragt 2 timer med at skrive, var sangen endelig færdig. Men den havde stadig ingen melodi. Jeg kunne pludselig høre en masse larm. "Val kom lige" kunne jeg høre min onkel råbe. Jeg rejste mig op fra sofaen og gik mod lyden. Jeg kom frem og der stod min onkel med 5 drenge. "Drenge hils på min niece, Valerie. Valerie, hils på One Direction" sagde min onkel. "Hej jeg er Liam" sagde en brunhåret dreng med en form for grydehår, "Valerie" sagde jeg og lagde min hånd i hans. "Jeg er Harry" sagde endnu en brunhåret dreng, han havde nogen meget søde krøller. "Jeg er Louis" sagde en brunhåret dreng, der lignte Liam med håret. "Valerie" sagde jeg, ligesom jeg havde gjort med både Liam og Harry. "Jeg er Zayn, rart at møde dig" sagde drengen med sort hår, "Valerie, også rart at møde dig" sagde jeg og smilte. "Og jeg er Niall" sagde den femte og sidste dreng, han havde helt lyst hår. "Valerie" sagde jeg og trykkede min hånd i hans, det var som om det slog gnister, jeg kiggede på Niall som så ligeså forvirret ud. "Vent din accent? er du fra Irland? spurgte jeg om. "Ja, det er jeg" sagde han og lyste op, "det kan man sagtens høre" sagde jeg og grinte lidt. "Din accent lyder også meget irsk?" sagde Niall spørgende. Jeg nikkede, "Jeg er født og opvokset i Irland, men så flyttede vi til USA" svarede jeg, "cool" sagde han og smilte. 

Drengene havde sat sig hen i sofaerne. Jeg skulle til at indspille min sang. Jeg overvejede kraftigt at tage et billede med Liam, så jeg kunne bringe det med til hans såkaldte fødselsdag på søndag, som Clara, Laura og Grace gerne ville holde. Deres reaktioner ville være geniale. Men jeg gider ikke ydmyge mig selv, så den ide kom jeg ikke langt med. 

"Hvorfor er de her?" spurgte jeg min onkel om, "de har jo lige vundet x-factor, men de mangler at udgive et album til alle deres fans" svarede min onkel. "Skal du hjælpe dem med at skrive sange?" spurgte jeg nysgerrigt om, "ja, vi skal prøve om det kan ske. Og så skal jeg lave musikvideoen til 'What makes you beautiful' sammen med dem" sagde han. Jeg nikkede og gik ind i boksen for at indspille. 

Vers 1:

Waiting for a Boy like you 

The light shines 

It's getting hot on my shoulders 

I don't mind 

Cause your friends 

They look good, but you look better

Omkvæd:

Don't you know all night I've been waiting for a girl like you to come around, round, round?

Under the lights tonight 

You turned around, and you stole my heart

With just one look, when i saw your face

I fell in love 

It took a minute to steal my heart tonight (eh eh eh)

Been waiting for a boy like you 

Vers 2:

I'm weaker

My words fall and they hit the ground 

Oh life, come on head, don't you fail me now?

I start to say. 

"I think I love you" but i make no sound

Jeg indspillede det første af min sang. Da jeg opdagede der var kommet publikum på. De 5 drenge fra One Direction havde samlet sig ved siden af min onkel og hørte på mig synge. Jeg gjorde tegn til min onkel vi skulle stoppe. Jeg skulle have en vand pause, jeg gik ud af boksen og hen for at tage noget vand. "Jeg troede ikke du skrev sange" sagde Louis overrasket, "det gør jeg" sagde jeg og smilte. "Valerie er en af de bedste sangskrivere vi har her" sagde min onkel. Jeg smilte til ham. 

I min onkels studie var der 3 sangskrivere, 5 musikproducere og så min onkel. Og nå ja, så var der mig det meste af tiden også. 

Jeg fik sagt farvel til min onkel og One Direction. Jeg kørte med min far tilbage til vores hus, derefter skulle jeg bruge hele min fredag på at se film. Jeg gad ikke ud sammen med nogen venner, det skulle jeg nok i morgen. 

 

Forfatter besked

Nogen ting i min movella ville ikke passe helt ind til hvordan de rigtig er. Fx så udkom 'What makes you beautiful' først 11 september 2010, men i min movella er den udgivet før. Så der ville være ting der ikke passer helt sammen

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...