Verdens undergang. Igen.

Percy og vennerne er under angreb. Igen. Men denne gang topper de foregående angreb. Venner vil gå tabt, venner vil svigte, guder vil svigte. Hvem skal man stole på, og hvem skal man skubbe væk? Hold dine venner tætte, men dine fjender tættere. Venskaber på kryds og på tværs kommer på prøve. Grin og græd med dine yndlings halvblods helte, i en kamp om verdens undergang. Én gang for alle.

0Likes
0Comments
535Views
AA

1. Vores forældre svigter os igen

"HOLD STAND! BARE LIDT ENDNU!" kunne man høre Grover bræle. "De forbandede guder! Hvornår kommer de? Vi holder ikke meget længere, hvis de ikke snart kommer og hjælper," sagde Grover fortvivlet, mest henvendt til sig selv, men Leo overhørte ham.

"Bare rolig din ged! Jeg stoler lige så lidt på guderne som dig, men de skal nok komme! Om ikke andet, så har Leo her, undervist de andre bedre end NOGEN anden kunne have formået, det ved vi jo begge," sagde Leo med et smil til Grover.

"Hold nu op Leo, tag skansen ved øst-flanken, de mangler assistance." Leo nikkede med pludselig alvorlig mine til Grover, som for at bløde ham op med, at han godt kunne være seriøs, og løb så over til øst-flanken. En pludselig hvislen gav et kollektivt gys gennem halvblodsbørnene fordelt i de forskellige flanker.

"Hvad NU?" kunne man høre Percy råbe op til himlen. De røde, gule og brunlige blade hvirvlede rundt som en lille hvirvelvind. Luften blev pludselig kold, som faldt temperaturen et par grader fra det ene øjeblik til det andet. 

"Små Halvblods," hvislede en stemme, "ti' stille Martha! Du stjæler rampelyset!" alle kiggede skiftevis forvirret på hinanden, og på den lille hvirvelvind af efterårs-farvede blade.

"Martha og George! TAG JER DOG SAMMEN! I har hængt på hinanden hele livet, I kan da drøfte jeres problemer under 4 øjne, og ikke ved os! Hvad vil I sige?" råbte Percy ind i hvirvelvinden.

"Ssssshhh sssøn af Possseidon! Nu er et OSSS der ssssnakker, ikke dig halvgudsss!" hvislede Martha som modsvar. "SÅ I to! Nu er det nok!" hørte man Hermes skælde ud. "Halvguder! Auraer og hvem der nu ellers er til stede, på denne frygtelige dag!" stemmen lod til, at komme alle vegne fra. En mørk stemme, som omsluttede én. 

"Hey! Hvad med os satyrer?!" råbte Grover tilbage. "Kunne du i det mindste ikke have forberedt dig på, hvem der var her?!" rundt omkring hørtes små grin.

"Årh spar os for dit brok Grover. Som I jo nok ved, så er jeg gudernes budbringer, og derfor må jeg have en eller anden form for nyhed," rundt omkring i lejren synes folk at ånde lettet op, i håb om at hjælpen var lige på trapperne. "Nej da, lad vær med at blive glade. I må fortsætte med jeres anstrengelser. Vi er forsinkede, for ikke at sige, at når I hører dette, er det en vind-optagelse. Vi kæmper vores egen kamp mod diverse vinde heroppe. Men vi gør vores bedste." Da han var færdig med at snakke, kørte der en film i bladene. Guderne kæmpede mod nogle store og muskuløse udseende skabninger. Alle kiggede på hinanden i ren og skær fortvivlelse. Hvad skulle de stille op? De havde snart brugt alle deres kræfter op, endog uden pauser.

"I hørte hvad han sagde! Vi kan ikke lade dem vinde! Al den træning I har fået i sommers, alle jeres lektioner i oldgræsk og de andre lektioner samt alle samarbejdløvesserne! Alt det, som I har lært indtil i dag, har været for at udruste jer til nødstilfælde, som desværre skete i dag. Det er NU I skal vise jeres værd som søn eller datter af en gud eller halvgud! Fra Zeus til Morfeus! Hold ud!"

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...