Verdens undergang. Igen.

Percy og vennerne er under angreb. Igen. Men denne gang topper de foregående angreb. Venner vil gå tabt, venner vil svigte, guder vil svigte. Hvem skal man stole på, og hvem skal man skubbe væk? Hold dine venner tætte, men dine fjender tættere. Venskaber på kryds og på tværs kommer på prøve. Grin og græd med dine yndlings halvblods helte, i en kamp om verdens undergang. Én gang for alle.

0Likes
0Comments
675Views
AA

2. Jeg bliver barnepige

"Percy... Percy, kom herned." Han fægtede om sig med armene. Sveden piblede ned ad hans ansigt, som i et forsøg på, at fjerne frygten ved hjælp af svedperler. 

"Hvad er der?" mumlede han til stemmen i hans hoved. Han prøvede at løbe ned til havet, som var hans energikilde, men uanset hvor meget han prøvede, hjalp det ikke. Han følte det, som stod han i kviksand, bortset fra, at han ikke sank ned i jorden. Hey, vent! Han sank faktisk ned i jorden! Så kunne det da ikke blive meget værre... eller kunne det? Som han prøvede at slippe ud af kviksandet, snakkede stemmen videre.

"Du, som før var alene, er ikke alene mere," hviskede stemmen "vågn nu op, og fortsæt din færd. Du finder hvad du søger, og mere til." Stemmen forsvandt med en masse hvsilende stemmer, og han følte et jag af smerte i det ar, han havde draget sig i kampen om, at holde den magiske barriere oppe.

Han vågnede med et sæt, mens sveden piblede ned fra panden. Hans hår var klistret til hans ansigt. Diffus fik han fattet sig, og besluttede, at han nok hellere måtte gå ned til havet. Drømmene plejede, som regel, ikke, at slå fejl. 

 

Lyden af små bølger, som slog mod stranden. Alt var egentlig som det skulle være, men det kan man selvfølgelig ikke tænke uden, at der skal ske noget dårligt. Pludselig stoppede bølgerne med, at slå mod strandkanten. Percy nåede ikke at registrere noget, før det var for sent. Op af havet, kom en kæmpemæssig hånd op, og trak ham med neden under vandet. Han viftede vildt om sig, med både arme og ben, men intet hjalp det. Modsat alle andre, så kunne han jo trække vejret under vand, men hvad hjalp dette, når håndens pegefinger, pressede tilpas meget på hans mave, så han ikke kunne få luft.

Imens han blev trukket mere ned under vandet, gik det op for ham, at han ikke blev trukket længere ud i vandet, tværtimod, blev han bare trukket vandret ned. Men, dette kunne ikke hænge sammen med, at han var tæt inde ved vandkanten, og der er det aldrig dybt. Det bliver gradvist dybere, men lige nu, blev han trukket vandret, bogstavelig talt, ned i havet. 

"HVAD SKER DER?!" råbte han ud i havet, med en sådan røst i stemmen, at de fisk der svømmede forbi, enten stoppede op og kiggede på ham, eller svømmede væk i ren og skær frygt. Hånden fortsatte med Percy, ned i vandet. 

"Percy! Forhold dig i ro, ellers kommer der alvorlige konsekvenser" sagde en dyb stemme. Hvorfra den kom, vidste han ikke. 

"Løsn grebet, ellers kommer jeg ikke levende frem til ankomststedet!" råbte han tilbage, og med det samme, blev grebet løsnet, og han kunne igen få luft. Efter noget der føltes som 1 time, var de nede ved havets bund. Det var mørkt ja, men aldrig havde han set noget lignende. Overalt, var der koraller, som var man i Great Barrier Reef, fisk, han aldrig havde set før, svømmede rundt, både i stimer, men også alene. Selvom det var mørkt, og han befandt sig flere hundrede meter under vandet, var der på en eller anden måde lys, som nåede bunden. Ikke lys, så man kunne se langt, og det hele stod klart, nej, det var et hyggeligt skær, som om der kom lys på det, som man ønskede at se. Med tankens kraft, prøvede Percy, at få lys et andet sted, end der, han kiggede hen. Det lykkedes. Han prøvede at få lys over det hele, også dette, skete uden problemer. Han kunne høre fiskenes tanker, og spurgte én, hvor han befandt sig. Men der kom intet svar. Han begav sig ud for at se, hvor han var, og hvad der skete. Hvor han gik, banede fiskene en sti for ham, det samme gjaldt korallerne. Dog, kom en spættet sæl til, at svømme ind i ham. Gennem tankerne, undskyldte den noget så beklageligt, og skyndte sig væk igen.

"Vent! Kom igen!" kastede han tilbage med tankens kraft. Der gik lidt tid, men så kom sælen også langsomt og tøvende tilbage. 

"Undskyld! Undskyld, undskyld, UNDSKYLD! Det er jeg virkelig ked af. Vi har fået til ordre, at føre dig til hende, og ikke må have kontakt til dig, og så svømmer jeg ind i dig... Hvis jeg nogensinde kan gøre noget, for at gøre det godt igen, så sig endelig til! Jeg hedder Norbert, og hvis du kommer i problemer, så bare kald! Så kommer jeg!" og som Norbert have sagt det, var han væk. Før mig til hende, gad vide hvad det havde betydet? Han fortsatte med at gå. Og som han er ved at give op, og skal til, at svømme op igen for at sove videre, falder han over noget. Han kigger ned, og tror det er en sten han faldt over, men opdager til hans store forbløffelse, at der ligger en pige, i en lille sivkurv. Han bøjer sig ned, for at se nærmere på det, og i næste øjeblik, er han omringet af kæmpe hvidhajer, som gør andtræk til, at angribe ham. Han skynder sig at tage kurven meget forsigtigt, da han opdager det er et spædbarn, som ligger i den. Han svømmer op mod overfladen, imens han kæmper mod hajerne. Men de giver ikke op. Han skubber til vandet mod en angribene haj, så den bliver slynget væk af kraften, men i det samme, er der én, der angriber fra den anden side. Til hans store held, kan han se lyset fra stjernerne, som hærsker på nattehimlen. I strakt arm over hans hoved, får han en vandsøjle til, at bringe sivkurven op på land, imens han slår og sparker rundt i havet, som adlyder, og slår og sparker hajerne. 

Han kommer op, og løber udmattet hen til kurven. Barnet, som før lå og sov, er nu vågnet, og spræller med arme og ben, imens hun græder, som mest af alt, lyder som skrig. Han tager hende op, og i det hun hviler med hovedet på hans bryst, kommer der kun nogle lave utilpasse klynk. Han beroliger hende, så hun falder i søvn igen. Med en sovende lille pige i armene, får han en vandbobbel til, at bære kurven, sammen begynder de, at gå op imod pavillonen til Chiron.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...