forvirret

ved ikke helt hvilken kategori dette hører inden under.

2Likes
2Comments
267Views

1. .

Og vi sætter mærker på hinandens skind,

som hungrende iler, hvis eneste næring

er kærlighed fra alle andre end os selv.

Vi råber i munden på hinanden, i håb

om for en gangs skyld at blive hørt.

Vi deler ALT, lige indtil morgenen

falder på og lyset slukker. Så må hver 

mand klare sig selv. Virkeligheden 

er barsk. Det er forfalden kærlighed

til din bedste veninde, som du

egentlig kun elsker sådan når du er lammestiv

og forvirret, for ikke at snakke

om direkte desperat for at nogen skal se noget i,

eller på dig, som er smukt og derfor

værd at blive ved med at kigge på.

Og du er så fucking forvirret over hvem

eller hvad du er, for folk KRÆVER et svar.

Hvis du er deprimeret, forventer

folk at der er sket noget forfærdeligt i din barndom

som har sat dybe ar, som for længst skulle have været syet,

 men som blev glemt under lægebesøget.

Folk kan ikke se sig tilfreds med, at livet

bare er noget lort, og at du oprigtigt, bundærligt

bare ønsker døden i alle dens afskygninger og mysterier.

Men de forventer at du har en grund,

så du finder hurtigt på en undskyldning som du kan bruge på de svage sjæle,

som du ikke orker at forklare din situation til.

Og de kaster os rundt i systemet - undersøger os

for alt hvad der er unormalt og skævt.

Vi er specielle, unikke unge mennesker.

Os er der ingen der er ligeså gode som,

selvom vi konstant får puttet det i hovedet,

at vi ikke er en skid mere værd end alle de andre

mange mennesker som har hjemsted på denne håbløse planet.

 

(Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med alt det her. Jeg har i princippet intet budskab, ingen grund. Men som med så meget andet jeg har haft gjort her på det sidste, så gør man noglegange bare ting som er uforklarlige, og måske endda direkte stupide, bare fordi man har brug for ikke at stå stille mere). 

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...