Det er alt sammen skuespil

Det er alt sammen skuespil, handler om et par som er gift. Hun troede det var drømme manden, men det viser sig en hverdag med vold

0Likes
0Comments
77Views
AA

1. det er alt sammen skuespil

Hånden fløj igennem luften og ramte min kind med et stort klask. Jeg kunne mærke svien og rødmen komme frem. Tårnene trillede ned af mine kinder, og masscaren løb. Jeg lukkede alt ude, jeg ignorerede hans råben og tilstod og undskyldte som altid, selvom jeg intet havde gjordt forkert. Jeg gik ud på toilettet for at tørre resterne af min makeup af, og lagde en ny fin masscare. Gæsterne som sad nede ved bordet og ventede, skulle nødig se hvad der lige havde været sket.

Jeg tvang mig selv ned ad trapperne og ned i køkkenet til de andre, og sat mig ved min plads. Jeg sad overfor ham. Overfor den mand jeg engang elskede, overfor den mand, som slog mig, hver gang han mente jeg gjorde noget forkert. Den mand, som mine veninder og venner altid havde forbudt mig at ses med. Jeg turde bare ikke at slå op med ham, jeg bar set ham sur før, sådan vil jeg ikke se ham igen, det tør jeg ikke.

Jeg spiste ingen ting den aften. Jeg sad og tænkte, tænkte på hvordan det ville være med dem perfekte mand der tog mig ud og spise, gav mig gaver, og fortalte hvor højt han elskede mig.

Men i aften var han sød mod mig, han var kærlig, lige som ham var i starten af vores forhold. Men det er kun skuespil. Jeg kan godt lide når vi holder familie middag, for så er han sød, han taler pænt til mig. Men jeg ville ønske at de vidste det var skuespil. Alt sammen er skuespil, han er falsk. Jeg skulle havde lyttet til mine veninder. Aftnen var gået, og gæsterne var gået hjem, og jeg stod alene med alt opvasken. Han kom ind i køkkenet til mig, og i det han trådte ind af døren ringede min telefon.

"Ja, hallo?" Sagde jeg.

"Hej smukke, synes du ikke vi skal tage en tur i skøjtehallen imorgen, det er trods alt weekend"

"Jo" svarede jeg.

Efter den korte samtale blev tavsheden brudt af hans stemme.

Han spurgte mig undrende om hvem det var. Det var Lise, svarede jeg kort og koldt igen, og forsat opvasken. Og hvad ville hun, spurgte han igen. Hun spurgte om jeg ville med nogle veninder, ud og skøjte imorgen. Og det svarede jeg ja til, sagde jeg. Og så kom det svar fra ham som jeg forventede. Det skal du da hvertfald ikke, sagde han. Jeg kiggede op og smilede provokerende til ham, og forsat opvasken. Jeg gør lige hvad jeg har lyst til tænkte jeg, men undlod at sige det højt i frygt.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...